Finans

Opråb til ledelsen før generalforsamling: Der er for stor usikkerhed i Danske Bank

Der bliver nu sat spørgsmålstegn ved både kreditpolitik og beslutninger i Danske Bank.

Det er svært at forklare rationalet bag mange af Danske Banks handlinger, påpeger aktieanalytiker Per Grønborg fra SEB. Foto: Jens Dige/Polfoto/Arkiv

Der har ikke i nyere tid været så stor usikkerhed om Danske Bank som nu. Det skyldes uklarhed om, hvad banken vil rent forretningsmæssigt, og tvivl om, hvorvidt der er ordentligt styr på kreditpolitikken. Usikkerheden forværres af, at der er skiftet ud på stort set alle centrale ledelsesposter i banken.

Sådan lyder det fra en af landets førende aktieanalytikere forud for generalforsamlingen i Danske Bank, der afholdes tirsdag.

»Det er svært at forklare rationalet bag mange af handlingerne i Danske Bank. Det er svært at forstå en bank, når man ikke forstår ledelsens tankesæt,« siger Per Grønborg, aktieanalytiker i SEB.

Som eksempel nævner han håndteringen af negative renter, som har fået stor offentlig opmærksomhed. Danske Bank har indtil 1. juni i år ikke opkrævet negative renter hos privatkunder og gør det stadig ikke for helkunder med en formue på op til 1,5 mio. kr.

»Vi har ikke fået en god forklaring på, hvorfor der ikke skal opkræves negative renter. Og bankens danske forretning er mildest talt ikke i særlig god form, hvis man ser bort fra Realkredit Danmark,« siger Per Grønborg, der har en fortid som analytiker i Danske Bank.

Det er vel den eneste af de større banker, hvor man kan blive bekymret for kreditkvaliteten.

Per Grønborg, bankanalytiker

På vej ind i en mulig recession som følge af coronakrisen kan kreditkvaliteten blive afgørende for landets banker. Også på det felt hejser Per Grønborg et advarselsflag.

»Det er vel den eneste af de større banker, hvor man kan blive bekymret for kreditkvaliteten. De seneste tre-fire års tab i bankens afdeling for de største kunder, Corporates & Institutions, har absolut ikke tegnet et positivt billede,« siger Per Grønborg.

Han peger på, at Danske Bank historisk har været berømmet for sin stærke kreditkultur.

»Men sammenbruddet i Irland rejste vel de første spørgsmålstegn, og hvordan den historisk stærke kreditkultur har overlevet de omvæltninger, vi har set de seneste år, kan alene det næste konjunkturtilbageslag svare på,« siger Per Grønborg.

Hele Danmarks pensionskasse ATP, der ejer 1,88 pct. af aktierne i Danske Bank, ser frem til handling fra landets største bank, fordi den som markedsleder er væsentlig for dansk økonomi.

»Danske Bank har rammerne til at leve op til den plan, de har stillet os i udsigt, men vi forventer og ser frem til, at den nye ledelse skridt for skridt bliver mere konkret og eksekverer på planen,« siger Claus Wiinblad, chef for Danske aktier i ATP, med henvisning til bankens 2023-plan, der bl.a. skal barbere en stor luns af omkostningerne.

Danske Bank oplyser, at den allerede er i fuld gang med at eksekvere planen, men at banken er nødt til at balancere forskellige hensyn, fordi der også skal skabes værdi for kunder, medarbejdere og samfundet.

Banken afviser dog, at kreditpolitikken halter.

»Det er ikke et billede, vi kan genkende. Det er korrekt, at der var betydelige hensættelser i 2019 alene, hvilket for langt den overvejende del skyldtes vores olierelaterede eksponering. Vi har gennem en længere årrække været forsigtige i vores udlån med henblik på at opretholde en stærk kreditkvalitet i udlånsporteføljen, og vores klare vurdering er, at vi netop har sikret det,« siger Claus Ingar Jensen, investor relations-chef i Danske Bank.

Vi forventer og ser frem til, at den nye ledelse skridt for skridt bliver mere konkret og eksekverer på planen.

Claus Wiinblad, chef for Danske aktier i ATP

En investeringsøkonom mener, at investorernes tålmodighed med Danske Bank snart er brugt op.

»Vi er nået til det punkt, hvor investorerne gerne ser, at banken rejser sig hurtigt. For det har bestemt ikke været behageligt at være Danske Bank-investor de seneste år som følge af de mange dårlige sager omkring banken,« siger Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, med henvisning til Danske Banks hvidvasksag i Estland og FlexInvest Fri-sagen, hvor banken solgte et produkt til kunderne med et forventet negativt afkast.

BRANCHENYT
Læs også