Finans

Chefanklager har udpeget Stig Engström som Olof Palmes morder

Stig Engström udpeges som Palmes drabsmand. Efterforskningen af sagen lukkes nu.

Stig Engström, arbejdede i forsikringsselskabet Skandia og var i nærheden, da Palme blev skudt. Foto: Göran Ärnbäck/exp/tt/Ritzau Scanpix Chefanklager Krister Petersson udpegede på pressemødet den såkaldte skandiamand, Stig Engström, som Olof Palmes moder. Foto: Stina Stjernkvist/Ritzau Scanpix

Ved et historisk pressemøde i Stockholm onsdag udpegede chefanklager Krister Petersson den såkaldte skandiamand Stig Engström, som Olof Palmes morder.

Engström døde i 2000. Den daværende svenske statsminister blev dræbt 28. februar 1986.

Chefanklageren siger, at efterforskningen af Palmedrabet lukkes.

Stig Engström var grafisk designer og arbejdede i forsikringsselskabet Skandia. Han var i nærheden, da Palme blev skudt. Han blev siden affærdiget som et vidne og skrevet ud af sagen.

Det er siden kommet frem, at han gennem en ven havde adgang til et våben, der svarer til gerningsvåbnet i Palme-drabet. Skandiamanden, der angiveligt nærede et stærkt had til Palme, begik selvmord i 2000. Han blev 66 år.

- Det var Stig Engstrom, sagde Petersson, som ved pressemødets begyndelse gjorde det klart, at den mistænkte drabsmand ikke kunne retsforfølges, fordi han er død.

- Jeg har derfor besluttet at lukke sagen, sagde chefanklageren.

Efterforskningsleder Hans Melander sagde på pressemødet i Stockholm, at blandt andet kuglen, som dræbte Palme, og en kugle, som strejfede Lisbeth Palme, var af typen Winchester. Kaliberen er 3,57 magnum.

Men der er kun få spor på de to kugler, som er bly- og kobberbeklædte, og det er ikke muligt at fastslå teknisk, hvorvidt de er fra det samme våben. Men dette er ifølge politiet klarlagt på anden vis.

Spor på kuglerne har ført til et antal forskellige våben, som kan have været anvendt. Det almindeligste er Smith & Wesson.

Der er i alt tre personer, som man ved, kan have været i nærheden af gerningsstedet på det tidspunkt, hvor drabet skete - klokken 23.21 den 28. februar 1986.

Melander siger, at der er arbejdet ud fra flere forskellige spor - blandt andet omkring Christer Pettersson og en 33-årig mand.

TIdslinje – 34 års efterforskning

28. februar 1986: Sveriges statsminister, socialdemokraten Olof Palme, myrdes på åben gade i Stockholm. Han er på vej hjem fra biografen sammen med sin hustru, Lisbet Palme, som rammes af et skud i skulderen.

1. marts 1986: Olof Palme erklæres død kl. 00.06 på Sabbatbergs Sygehus. 14 minutter efter udsender nyhedsbureauet TT et telegram med teksten ”Olof Palme død”. Kl 02.05 udsender politiet den første rigsalarm.

6. marts 1986: Svensk politi udsender et fantombillede af morderen.

15. marts 1986: Olof Palme begraves. Adskillige stats- og regeringschefer deltager i højtideligheden.

25. marts 1986: Første forhør af Lisbet Palme. Politiet udlover en dusør på 500.000 sv. kroner til den, som kan levere et afgørende bevis.

20. januar 1987: Politiet under ledelse af Hans Hoilmér gennemfører en stor aktion mod medlemmer af det kurdiske parti PKK. 22 personer anholdes, alle løslades igen senere på dagen.

12. november 1987: Regeringen forhøjer dusøren til 50 mio. sv. kroner.

1. juni 1988: Dagbladet Expressen afslører, at bogforlægger Ebbe Carlsson har bedrevet hemmelig efterforskning. Skandalen fører til, at justitsminister Anna-Greta Leijon den 7. juni går af.

14. december 1988: Christer Pettersson anholdes.

27. juli 1989: Christer Pettersson dømmes af byretten i Stockholm for mordet. Retten er uenig, og afgørelsen falder med stemmerne 3-2.

2. november 1989: Christer Pettersson frikendes for mordet ved en højere instans. Han beder senere om 2 mio. sv. kroner i erstatning, men tilkendes 300.000 sv. kroner for uberettiget fængsling.

26. december 1996: Eugene de Kock, tidligere chef for Sydafrikas Politi, siger i højesteret i Pretoria, at en enhed i Sydafrikas sikkerhedsstjeneste stod bag mordet på Olof Palme.

5. december 1997: Rigsanklageren ansøger om igen at rejse tiltale mod Christer Pettersson – det afvises i maj året efter.

26. oktober 2001: I en kronik i Expressen, skrevet af Gert Fylking, tilstår Christer Pettersson sin skyld i mordet. To dage senere trækker han i et tv-interview tilståelsen tilbage.

Januar 2010: Rigsdagen i Sverige beslutter, at forældelsesfristen på mord, som er på 25 år, ophæves. Dermed kan efterforskningen af det snart 24 år gamle Palme-mord fortsætte.

18. oktober 2018: Lisbet Palme dør.

10. juni 2020: På et pressemøde udpeges Stig Engström, også kendt som ”Skandiamanden”, som Palmes morder. Stig Engström døde i 2000. Efterforskningen af sagen lukkes.

Kilde: Dagens Nyheter

Christer Pettersson blev i 1989 dømt ved tingsretten - svarende til byretten - for drabet på Palme, men han blev frikendt i hovrätten - svarende til landsretten. Han er senere død.

Derudover findes en "Christer A", som boede tæt på gerningsstedet og havde et våben, som angiveligt kunne være samme model som gerningsvåbnet. Man har dog ikke kunnet finde våbnet i efterforskningen.

Melander siger, at en konspiration næppe lå bag drabet, men at det ikke kan udelukkes.

Svensk politi var i 1996 i Sydafrika for at undersøge beskyldninger om, at sikkerhedsfolk fra det tidligere apartheidsystem skulle have stået bag Palmedrabet. Andre teorier har omfattet svenske højreekstremister, den militante kurdiske gruppe PKK og kroatiske separatister.

Tusindvis af mennesker er blevet afhørt og over 130 personer har gennem årene hævdet, at de begik drabet.

BRANCHENYT
Læs også