Finans

Efter politianmeldelse: Danske Bank får igen hug af tilsyn

Danske Bank har bl.a. ikke haft styr på regnskabsreglerne i forbindelse med nedskrivninger.

Foto: Jens Hartmann Schmidt

Danske Bank får for anden dag i træk hug af Finanstilsynet. Landets største bank har fået en række påbud for ikke at have håndteret sine erhvervsudlån helt efter bogen, viser en redegørelse fra Finanstilsynet på baggrund af en inspektion i august 2019.

Redegørelsen er blevet offentliggjort dagen efter, at Finanstilsynet meddelte, at det havde politianmeldt Danske Bank.

En stikprøve på 55 udlån på mindst 2 mio. kr. til svage erhvervskunder viste, at der var »behov for betydelige mernedskrivningerne«.

»Inden Finanstilsynets undersøgelse var der samlede nedskrivninger i stikprøven på 142 mio. kr. Finanstilsynet vurderede, at de samlede nedskrivninger i stikprøven skulle have været 323 mio. kr.,« skriver Finanstilsynet.

Tilsynet konstaterer, at årsagen til mernedskrivningerne bl.a. var, at banken »havde implementeret flere dele af nedskrivningsreglerne forkert.«

I flere af tilfældene havde Danske Bank ikke konstateret, at der havde fundet en objektiv indikation for kreditforringelse - på fagsprog kendt som OIK - sted. Samtidig var 13 pct. af lånene klassificeret forkert, når man ser på, hvor forringede de var, lyder det fra tilsynet.

»Bankens implementering af, hvornår der var indtrådt OIK i form af lempelige vilkår og betydelige økonomiske vanskeligheder, var ikke i overensstemmelse med regnskabsreglerne. Dette betød, at der var en del tilfælde, hvor banken ikke konstaterede OIK eller gjorde det for sent,« fremgår det af redegørelsen.

Samtidig lyder det fra Finanstilsynet, at hver femte kunde i stikprøven skulle have haft en dårligere rating.

Det var ikke kun på disse områder, at tilsynet fandt problemer. Af redegørelsen fremgår det, at det i flere tilfælde er den samme afdeling i banken, som har bevilget lånet og efterfølgende kontrolleret det. I en SIFI-bank skal der dog som udgangspunkt være en adskillelse af disse funktioner. Hvis ikke skal der være såkaldte kompenserende foranstaltningen. Det har der dog ikke været, lyder det fra tilsynet.

Endelig har »datafejl« også ført til for lave nedskrivninger.

På baggrund af stikprøven blev Danske Bank med hjælp fra ekstern revision bedt om at gennemgå de udlån, som er i stadie 2. Det førte til en gennemgang af 91 store og svage udlån i fjerde kvartal i 2019.

»De konstaterede OIK for 42 pct. af udlånene og mernedskrivninger på 370 mio. kr., som banken afsatte i 4. kvartal. Resultatet af gennemgangen blev brugt til at skønne over behovet for mernedskrivninger på de mindre udlån, som banken vil gennemgå stikprøvevis i 1. halvår 2020. Det viste et behov for mernedskrivninger på 600 mio. kr. for de mindre udlån, hvor banken i forvejen havde afsat et beløb via et ledelsesmæssigt skøn. Netto blev behovet for mernedskrivninger for de mindre udlån derfor 160 mio. kr., som banken afsatte i 4. kvartal,« skriver tilsynet.

Efterfølgende gennemgik Finanstilsynet 22 af 91 af de store og svage udlån.

»Samlet set vurderer Finanstilsynet, at der er grund til at tro, at der stadig manglede nedskrivninger på de største udlån, og at dette også kunne gælde for de mindre udlån. Banken vil ved kommende regnskabsaflæggelser tage højde for Finanstilsynets bemærkninger, og bankens gennemgang af en række udlån i 1. halvår 2020 vil vise, om der fortsat mangler nedskrivninger på dem,« skriver tilsynet.

BRANCHENYT
Læs også