Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

DAB lokkede med udbytte i søgen efter redningsplan

Corona rammer verden
Danske Andelskassers Banks filial, Havnegade 6, Aarhus. Foto: Carsten Andreasen

Selv om den finansielle sektor er blevet opfordret til at sløjfe udbyttebetalinger under coronakrisen, valgte Danske Andelskassers Bank, DAB, i år at overføre 98 mio. kr. til sine aktionærer.

Det kontroversielle udbytte var en del af en aftale, som banken lavede med to ejerfonde, som i 2019 reddede DAB ud af kløerne på opkøbsivrige Spar Nord.

Det fremgår af en aktindsigt ifølge Børsen.

De to ejerfonde kom DAB til undsætning ved at deltage i en rettet aktieemission på 241,3 mio. kr. Men inden fondene skød penge i banken, blev de stillet en ny udbyttepolitik i udsigt.

- DAB's bestyrelses beslutning om overgang til denne udbyttepolitik er efter det oplyste helt afhængig af gennemførelsen af den førnævnte rettede emission, skriver fondenes fælles advokat ifølge Børsen til Erhvervsstyrelsen.

Ifølge Lars Krull, der er bankekspert på Aalborg Universitet, er situationen opsigtsvækkende.

- Jeg synes, at der er blevet fortiet noget. DAB har sagt (i det seneste årsregnskab, red.), at den havde en udbyttepolitik. Men fondene har i virkeligheden sat sig i en position, så banken ikke har råd til at agere som en almindelig bank, siger Lars Krull til Børsen og tilføjer:

- Bankerne blev jo opfordret til ikke at udbetale udbytte, men det gjorde DAB alligevel, og man var endda nødt til at lave endnu en kapitaltilførsel. Det, synes jeg, er ærgerligt.

De to ejerfonde ejer hver 14,98 pct. af bankens aktier, mens Spar Nord sidder på 31,9 pct. af aktierne, skriver avisen.

BRANCHENYT
Læs også