Finans

Ny liste: Her er det bedst at være pensionist

Finans Fakta: En britisk finansrådgiver har kigget nærmere på, hvor det er bedst at rejse hen, når tilværelsen som pensionist går i gang.

Pensionister til svømning på Århus svømmestadion.

Danmark ligger på en femteplads over de bedste lande at leve som pensionist i Europa.

Det viser en rangering baseret på blandt andet levevilkår, kriminalitetsrater, forventet levetid, ejendomspriser og hvor stor en del af befolkningen, der er over 65 år.

Det er den britiske finansielle rådgiver Blacktower, der står bag rangeringen, hvor Danmark lå på en niendeplads sidste år.

Som det absolut bedste land at leve som pensionist ligger Finland, der var på en andenplads året før.

Det er dog på grund af en samlet vurdering og ikke fordi, Finland placerer sig bedst i de enkelte kategorier.

Kigger man på de enkelte faktorer, klarer Serbien sig fx. bedst, når det handler om at have lave huspriser, og Italien er det land, der har den største gruppe i befolkningen, som er over 65 år.

Schweiz har den højeste forventede levetid, og Ukraine har de laveste leveomkostninger – men er samlet set, det ringeste sted at leve som pensionist i Europa i denne rangering.

EU forventer at have en befolkning på 520 mio. borgere i 2070. Det vil samlet betyde offentlige omkostninger til pension, sundhed, ældrepleje og uddannelse for samlet 26,7 pct. af EU’s bruttonationalprodukt, lyder beregningen.

BRANCHENYT
Læs også