Finans

Chefer går på stribe i Danske Bank

Foto: Polfoto.

Det er ikke kun på direktionsgangen i Danske Bank, at der er forsvundet mange navne de senere år, men også i laget af ledere lige under har der været gang i svingdøren. Især i 2020 har flere “højtprofilerede” chefer forladt Danmarks største pengeinstitut.

Det skriver Berlingske.

Senest har regnskabschef Lisbeth Kragelund på Linkedin annonceret sin afgang uden at have et nyt job på hånden, og Berlingskes gennemgang viser, at hun bare er en i en længere række af chefer, som har sagt op. Og mange af dem på samme måde uden et nyt job klar.

Mediet tæller således fem andre chefer, som siden nytår har besluttet sig for nye udfordringer.

Siden 2018 har samlet set ni personer også forladt Danske Banks direktion, og tidligere i år forlod den daværende kronprins, Jacob Aarup-Andersen, som ellers havde været udpeget til topchef, men som Finanstilsynet underkendte, Danske Bank til fordel for en stilling som topchef i ISS.

BRANCHENYT
Læs også