Finans

Lungesyge og dårlig bundlinje fik Torben Farum til at sanere sine svin

Torben Farum har de seneste år truffet både store og dyre beslutninger for at fremtidssikre sin svineproduktion. Vi har spurgt ham, hvad omvæltningerne har betydet for hans produktion i dag.

Før i tiden stod Torben Farum både for kornafgrøder og svineproduktion med 1.200 søer. I dag har han dog forpagtet en stor del af Arkivfoto: Sebastian Buur Gunvald

Det er sjældent nemt at vende en negativ udvikling til en positiv. Det gælder også i landbruget, der i øjeblikket er udfordret fra flere vinkler. Det er dog lykkedes for smågriseproducent og formand for svineudvalget i LandboNord, Torben Farum.

Han står bag et landbrug på et par hundrede hektarer med 1.200 søer, der producerer 46.000 smågrise og i løbet af de seneste år har været igennem flere store forandringer. Torben Farum har både skåret sin forretning ind til benet og saneret sin bestand for at fremtidssikre landbruget.

Sidstnævnte har været et dyrt valg, som dog har betalt sig på længere sigt, og som måske kan være vejen frem for andre i branchen.

Hvilke udfordringer er det, du som smågriseproducent ofte står overfor?

»I landbruget er vi små brikker i et større økonomisk spil, og vi er ligesom mange andre brancher i høj grad påvirket af udefrakommende faktorer, som vi ikke selv kan kontrollere.

Det så vi eksempelvis under finanskrisen, hvor det var helt umuligt at sælge grise, og vi simpelthen måtte gøre det, at vi igennem to uger slog grise ihjel fra farestalden. Det var en utroligt svær beslutning at tage, men det var ganske enkelt nødvendigt.

Vi er samtidig også udfordret, når eksempelvis Rusland pludselig lukker for import af svinekød, og i særdeleshed også under coronakrisen, hvor mange restaurationer pludselig ikke skulle have leveret kød i samme omfang som ellers.«

Hvad gør du for at overkomme de udfordringer?

»Det kan være svært at finde ud af, hvordan man præcist ruster sig til det, men vi holder jævnligt møder, hvor vi diskuterer og så vidt muligt planlægger forud, så vi kan justere løbende.

Konkret på mit eget landbrug gjorde jeg det i 2015, at jeg valgte at forpagte en stor del af mine marker ud, så jeg ikke længere står for både kornafgrøder og svineproduktion. Før jeg gjorde det, havde jeg alt for mange dage, hvor jeg måtte stå og prioritere imellem de to, og det gav både dårligere produktioner og en dårligere bundlinje.«

Du valgte også at gennemføre en sanering på dit landbrug i 2018. Hvorfor?

»Jeg startede i 2001 med en helt ny besætning, og det kørte problemfrit i fem år, men så blev en del af min bestand ramt af ondartet lungesyge. Det opdager man ganske enkelt ved, at man kommer ud en morgen, og så ligger svinene døde på jorden.

Sanering kræver, at man har sin bestand ude af produktion i op imod 8 til 10 måneder. Det er der ikke mange, der har økonomien til at kunne gøre.

Torben Farum, formand for svineudvalget i LandboNord

Derfor valgte jeg også at foretage saneringen, da jeg fik muligheden for at starte forfra med nye stalde i 2018. Det virkede oplagt at få renset ud i bestanden og vaccineret grisene samtidig.

Hvilken betydning har det konkret haft for dig, at du valgte en sanering?

»Hvis jeg sammenligner med en kammerat, jeg har, som også har svinebrug, og som lige nu står præcis, hvor jeg gjorde inden saneringen, så kan jeg se, at jeg i øjeblikket kan sælge mine grise til fuld pris og fastholde mit tillæg, hvor han i en periode har måttet sælge med fradrag.

Saneringen betyder samtidig også, at man kan minimere brugen af antibiotika og generelt forbedre dyrenes velbefindende. Man kan sagtens producere med den ondartede lungesygdom, og man kan give antibiotika for at holde det nede, men det er også de svin, der risikerer at blive valgt først fra, når der er en potentiel køber.«

Når sanering har været så god en løsning for dig, hvorfor er det så ikke noget, alle vælger at gøre?

»Sanering kræver, at man har sin bestand ude af produktion i op imod 8 til 10 måneder. Det er der ikke mange, der har økonomien til at kunne gøre.

Hvis man er den eneste i et område, der gennemfører en sanering, er der samtidig en risiko for, at man får smitte ind fra omkringliggende landbrug.«

Hvad er så løsningen?

»Områdesanering er klart at foretrække, hvor man simpelthen gør det, at man udrydder sygdommen helt i visse områder. Det ville man eksempelvis kunne gøre på Bornholm, som er en afgrænset region, der med fordel kunne gøre sig fri af forskellige sygdomme.

De ville på den måde kunne stå stærkere og på grund af geografien have lettere ved at undgå ny smitte. Men det er altså svært at få gennemført, fordi det netop koster meget, og mange landbrug er i forvejen pressede på økonomien.

Det er samtidig svært at kontrollere, fordi svin også i forbindelse med transport skifter fra landbrug til landbrug. Min erfaring siger dog, at det er den rette vej at gå på længere sigt.«

BRANCHENYT
Læs også