Finans

Danskerne vil tilbage til de levende lokalsamfund

Moderne familier søger fællesskabet i levende lokalsamfund, hvor grønne og digitale forbindelser er helt essentielle. På Ærø har el-færgen Ellen nu sejlet i et års tid til glæde for beboerne og gavn for miljøet.

Artiklen er leveret af

På Ærø var det indtil for nylig kun dieseldrevne færger, der fragtede passagererne til og fra fastlandet, men nu har ærøboerne fået Elfærgen Ellen, hvilket har stor betydning for øsamfundet.

”Vi oplever rigtig stor interesse for de grønne initiativer – også fra mulige tilflyttere, som går meget op i at komme til et sted med lokale fællesskaber og grønne alternativer inden for både mad, transport og energi”

Joan Lykke Ammersbøll, bosætningsmedarbejder i Ærø Kommune.

Mange af samtalerne ledes hen på Elfærgen Ellen, der blev sat i drift sidste år mellem Søby på Ærø og Fynshav på Als og siden har øget sin frekvens til fem daglige returruter og dermed har bevist, at hun er en både miljørigtig og driftssikker færge.

NORLYS – INVESTERINGER FOR FREMTIDEN
  • Vi investerer hvert år ca. 700 millioner kroner i elnetter
  • I 2017-2019 har vi investeret 143,3 mio. kr. i tilslutning af grøn produceret strøm fra vind og sol svarende til 241 MW.
  • Vi forventer i de kommende år at investere yderligere 150-200 mio. kr. årligt i tilslutning af grøn produceret strøm. Det svarer til 250 MW tilsluttet i vores elnet årligt.

"Med den nye færge har vi fået en massiv CO2-reduktion og en kortere overfart. Ikke alle finder job på øen. Men Ellen gør pendling meget mere attraktivt, når man vil bosætte sig på Ærø, hvor naturoplevelser og fællesskaber er lige uden for døren,” siger hun.

Værdi til forbrugerne

At bringe mennesker sammen gennem teknologi og en grøn og digital samfundsudvikling er netop omdrejningspunktet for Norlys, som via sin vækstpulje har støttet Elfærgen Ellen med 375.000 kroner til national udbredelse af viden om projektet på Ærø.

NORLYS’ FIBERNET
  • Norlys ejer Danmarks største fibernet
  • Norlys’ fibernet dækker en stor del af Jylland
  • Årlig investering i fibernettet er på 900 mio. kr.
  • 640.000 husstande og virksomheder har adgang til Norlys’ fibernet
  • Norlys etablerer fibernet på 50.000 adresser om året frem til 2023
  • Norlys’ fibernet er åbent for eksterne udbydere af internet og TV

Norlys er et forbrugerejet andelsselskab, som forsyner over en million adresser med elektricitet og internet, både i byerne og på den yderste markvej. Og ifølge koncernsupportchef Steen Thomsen er det netop denne ejerform, som Norlys er tro imod og gerne vil være med til at udvikle – bl.a. via vækstpuljen, hvor virksomheden vil skabe værdi for andelshaverne samtidig med, at man har en lav pris på el-leverancen.

”Vi er ejet af forbrugerne, og derfor skal vi i hele vores tænkning være bevidst om, at det, vi gør, kommer ejerne til gode,” forklarer han.

Elfærgen Ellen rammer meget præcist ind i formålet om at støtte projekter, der igangsætter en grøn omstilling. Og selv om vækstpuljens bidrag kun er en del af et samlet projekt til mange millioner kroner, er det vigtigt for Norlys at være med til at understøtte de lokale initiativer og skabe levende lokalsamfund.

NORLYS – BRINGER DANMARK SAMMEN GENNEM…

…750.000 elmålere

…2.400 km luftledning

…45.000 km elkabel

…360 60kV-stationer (store transformerstationer)

…24.000 10kV-stationer (mindre transformerstationer)

…275.000 kabelskabe

”Grøn omstilling skal foregå i hele samfundet, og derfor støtter vi både store innovative projekter, der måske kan skabe nye arbejdspladser, og mindre tiltag, hvor et forsamlingshus, som er et vigtigt lokalt samlingspunkt, f.eks. dropper sit oliefyr og installerer eldrevne varmepumper i stedet. Det væsentlige er at skabe gode rammer for fællesskabet og for borgerne,” siger Steen Thomsen.

Nye muligheder på Ærø

På Ærø er lokalsamfundet blevet styrket via fibernet. Her har man nemlig de senere år fået gravet fiber ned, så øen i dag er mere end 98 pct. dækket med højhastighedsbredbånd og dermed har taget et kvantespring ift. digital parathed. Tidligere havde Ærø sin egen elforsyning, som i 2013 fusionerede med energiselskabet Syd Energi (SE), der i dag er en del af Norlys. Det skabte mulighed for at udrulle fiber og kabellægge øens elnet, der før var luftledninger på master.

”Rigtig mange ærøboere har givet udtryk for, at de nu kan arbejde hjemme på en helt anden måde og f.eks. rejse mindre. At kabellægge elnettet og udrulle fiber er netop det, man kan som andelsselskab, fordi man ikke skal have et hurtigt afkast, men kan lave en langsigtet investering. På toppen af det kommer så, at vi kan imødekomme ansøgninger som f.eks. den fra Elfærgen Ellen, der tapper ind i det, vi vil som forretning og det formål, der er for vækstpuljen,” siger Steen Thomsen.

NORLYS VÆKSTPULJE
  • Norlys Vækstpulje støtter innovative tiltag og aktiviteter, der bringer mennesker sammen og bidrager til en grøn og digital samfundsudvikling.
  • Vækstpuljen uddeler et beløb hvert år – primært til gode initiativer, der gør en forskel for de 709.000 andelshavere og lokalområderne i det nord-, midt-, syd- og sønderjyske.
  • Alle er dog velkomne til at søge om støtte fra Norlys Vækstpulje – også selvom projektet er udenfor Norlys’ ejergeografi.
  • Se mere på https://norlys.dk/om-norlys/vaekstpulje

Læs mere her

Denne artikel er sponsoreret af Norlys

Norlys er med 709.000 andelshavere, cirka 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere Danmarks største energi- og telekoncern. Vi forsyner over en million adresser med elektricitet og internet og kæmper for den grønne omstilling og et mere digitalt Danmark.

Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Vi har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Du kan læse mere om Norlys her. www.norlys.dk