Finans

Eksperter kritiserer Pensiondanmark: Alle pensionsselskaber skal betale, når arvinger er blevet snydt

Advokater og juraeksperter mener, at Pensiondanmark har brudt de love og regler, der gælder for begunstigelser af arvinger.

Højesteretsdommen om begunstigelser af pensioner ved arv gælder ikke for PensionDanmark, mener selskabet. Advokater og juraeksperter mener til gengæld, at pensionsgiganten er omfattet af dommen ligesom alle andre. Foto: PR

Pensiondanmark står alene med påstanden om, at selskabet ikke behøver at følge den højesteretsdom, der har betydet, at PFA betaler 25 mio. kr. tilbage til arvinger af pensioner. Det medlemsejede pensionsselskab har nemlig en såkaldt ”organisationsfuldmagt”, der betyder, at bestyrelsen kan disponere på medlemmernes vegne, lyder begrundelsen.

Men det er i strid med både de lovfæstede regler for begunstigelse og højesteretsdommen, fastslår juraeksperter med indblik i problematikken. Alle pensionsselskaber skal betale arv efter deres kunder tilbage, hvis de har udbetalt den til de forkerte.

»Jeg er ikke enig med Pensiondanmark. Det er en kendt problemstilling indenfor aftaleretten, at kunderne selv skal bede om ændringer af begunstigelser, før de er gyldige,« siger professor Lennart Lynge Andersen, der har beskæftiget sig med begunstigelser i flere år.

»Det har undret mig i mere end 30 år, hvor let man tager på det i den finansielle sektor,« siger han.

Fra 2008 blev der indført nye regler for begunstigelser ved arv. Samlevere fik samme status som ægtepar. Før 2008 stod børnene før samlevere i arverækkefølgen.

PFA brød reglerne ved i 2011 at sende et brev ud til 344.000 kunder med besked om, at alle nu var omfattet af de nye regler, selv om kun pensionskunder kan ændre begunstigelser ved selv at bede om det skriftligt. Samme procedure brugte Pensiondanmark.

En datter til en PFA-kunde fik på den baggrund medhold i Højesteret om, at hun var berettiget til faderens arv i stedet for samleveren.

Pensiondanmark mener som sagt hverken at være omfattet af reglerne eller højesteretsdommen, da selskabet er ejet af medlemmerne, som har givet en såkaldt ”organisationsfuldmagt” til bestyrelsen.

I et svar til Finans skriver Pensiondanmark bl.a.:

»Organisationsfuldmagten giver de faglige organisationer ret til at råde på medlemmernes vegne vedrørende forhold i arbejdsmarkedspensionen. I medfør af organisationsfuldmagten er det overenskomstparterne i selskabets bestyrelse, der på vegne af medlemmerne kan godkende evt. ændringer i pensionsaftalen. Bestyrelsens ændringsadgang i henhold til organisationsfuldmagten fremgår også af forsikringsbetingelserne.«

Men den forklaring holder ikke, mener alle de eksperter og advokater, Finans har talt med.

»Organisationsfuldmagt eller ej: Ingen er hævet over loven og Højesteret,« siger Jørgen U. Grønborg, der er advokat med speciale i familieret.

Lisbeth Faurdal er cand. jur. ph.d., og blev i 2005 ansat på CBS - Center for kreditret- og kapiralmarkedsret. Hun har skrevet en ph.d.-afhandling, der har høstet stor anerkendelse blandt advokater og juraeksperter. Hun er heller ikke i tvivl.

»Jeg er ikke enig med Pensiondanmark,« siger Lisbeth Faurdal.

Pensiondanmarks bestyrelse besluttede ligesom PFA, efter at Forsikringsaftaleloven blev lavet om i 2008, at ændre fra den gamle definition af nærmeste pårørende til den nye.

»Det betyder, at der ikke skal indhentes samtykke fra det enkelte medlem, og der er heller ikke tale om passiv accept, når overenskomstparterne ændrer forsikringsbetingelserne i medfør af organisationsfuldmagten,« skriver Pensiondanmark.

At en organisationsfuldmagt giver lov til at ændre i definitionen af nærmeste pårørende, holder ikke, fastslår Lisbeth Faurdal.

Hun henviser bl.a. til Justitsministeriets bemærkninger i Forsikringsaftale- og Pensionsopsparingsloven.

»Der fremgår intet i loven eller i bemærkningerne om, at visse selskaber skal være undtaget, og det fremgår udtrykkeligt, at en ændring til den nye definition af ”nærmeste pårørende” skal meddeles til selskabet efter bestemmelsen i Forsikringsaftalelovens § 102, dvs. af forsikringstageren,« siger Lisbeth Faurdal.

Det er en kendt problemstilling indenfor aftaleretten, at kunderne selv skal bede om ændringer af begunstigelser, før de er gyldige.

Lennart Lynge Andersen, professor, Københavns Universitet

Begunstigelser er helt centrale, når det drejer sig om pensionsordninger. For de bestemmer, hvem der skal have pengene, hvis en pensionskunde dør inden pensionsalderen. Og der kan være tale om flere millioner kroner.

»Det er baggrunden for, at det ifølge loven er bestemt, at det er forsikringstageren, der har ret til at bestemme, hvem der skal være begunstiget,« fastslår Lisbeth Faurdal.

Ifølge retspraksis er det den enkelte pensionskunde eller det enkelte medlem i en gruppeordning, der er forsikringstager. Det er også tilfældet i arbejdsmarkedspensioner.

Så hvis en faglig organisation eller en overenskomst giver sig selv hjemmel til at ændre begunstigelser før 1. januar 2008, er det i strid både med Forsikringsaftaleloven og Justitsministeriets bemærkninger til loven, vurderer Lisbeth Faurdal.

»Det er den enkelte pensionskunde, der personligt skal give besked til pensionsselskabet om, at vedkommende ønsker at ændre begunstigelsen,« siger hun.

Der fremgår intet i loven eller i bemærkningerne om, at visse selskaber skal være undtaget.

Lisbeth Faurdal, forfatter til ph.d.-afhandling om begunstigelser

At et pensionsselskab i princippet er ejet af medlemmerne, er ikke usædvanligt. PFA er også medlemsejet og har ligesom Pensiondanmark fagforenings- og organisationsfolk i bestyrelsen.

Pensiondanmark har ikke ønsket at svare på, om det er rimeligt, at arvinger til pensioner i selskabet stilles ringere end arvinger til pensioner i andre selskaber.

BRANCHENYT
Læs også