Finans

Konkurrencerådet er utilfreds med »begrænset« konkurrence på betalingsservicemarkedet

Konkurrencen er begrænset, når det gælder automatisk regningsbetaling som f.eks. betalingsservice. Det fastslår Konkurrencerådet med afsæt i en ny rapport.

Konkurrencerådet fastslår med afsæt i en ny rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at konkurrencen er begrænset, når det gælder automatisk regningsbetaling som f.eks. betalingsservice. Foto: Arkiv.

Der er plads til forbedringer til gavn for både virksomheder og forbrugere, når det gælder prisen for at bruge tjenester som betalingsservice.

Det fastslår Konkurrencerådet med afsæt i en ny rapport, som er en udløber af en politisk aftale fra september 2019, der er tænkt til at gøre op med urimelige gebyrer for brug af betalingsservice.

»Der er flere tegn på, at konkurrencen er relativt begrænset,« siger Christian Schultz, formand for Konkurrencerådet.

Sagen kort
  • Hjælpeorganisationer og Forbrugerrådet Tænks kritik af Nets' pris for at håndtere betalinger via Betalingsservice fik i september 2019 erhvervsminister Simon Kollerup på banen.
  • Med afsæt i en bred politisk aftale lovede han et opgør med urimelige priser og avancer på bl.a. Betalingsservice.
  • Aftalen indebar, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen iværksatte en undersøgelse af priser og avancer inden for betalingsserviceløsninger.
  • Samtidig har Folketinget ændret betalingsloven, så Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nu har lovhjemmel til at skride ind overfor urimelige priser med krav om prisfald.

Trods meldingen udsteder rådet ikke påbud om lavere gebyrer overfor f.eks. Betalingsservice, der i dag ejes af Nets, men som er på vej til at blive overtaget af den amerikanske betalingsgigant MasterCard.

I stedet udpeger Konkurrencerådet to særlige indsatsområder.

Det ene handler om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som står bag den nye rapport, fremover vil holde et vågent øje med, om nye tiltag på markedet for automatiske regningsbetalinger øger konkurrencen.

Samtidig vil styrelsen igangsætte »en nærmere undersøgelse af bankernes omkostninger ved Betalingsservice (BS) sammenholdt med Nets' honorering af bankerne«.

»Desuden fremlægger vi nogle forslag, som kan forbedre konkurrencen, og som vi håber, at man vil gå videre med politisk,« siger Christian Schultz i en pressemeddelelse.

Betalingsservice
  • Betalingsservice (BS) blev lanceret i 1974 af det daværende PBS, der var ejet af størstedelen af landets pengeinstitutter og Nationalbanken.
  • Betalingsservice var frem til for nylig ejet af Nets, der blev etableret i 2010, da PBS gik sammen med norske Nordito.
  • I dag er BS-forretningen opkøbt af amerikanske MasterCard.
  • Virksomheder og organisationer, der opkræver betaling eller modtager støtte via betalingsservice, betaler pr. transaktion for brug af BS-systemet.
  • Prisen for kunder med en abonnementsaftale ligger i dag på 4,32 kr. pr. transaktion – den samme som i 2007. Nets har tidligere forklaret, at det ift. den almindelige prisregulering svarer til et prisfald over tid på ca. 15 pct.
  • Kunder betaler desuden for tillægsydelser som f.eks. ekstra tekstlinjer på BS-udskrifter.
  • Ifølge Nets bruger 90 pct. af alle husstande betalingsservice til de månedlige regninger.

Den nye rapport er resultatet af sidste års oprør blandt hjælpeorganisationer, der er sure over, at de siden 2007 i udgangspunktet har betalt 4,32 kr. i gebyr til tidligere Nets (og fremover MasterCard, red.), hver gang en bidragsyder overfører f.eks. 50 kr. til en af organisationerne.

Selv om Nets i flere år har givet hjælpeorganisationer under paraplyorganisationen Isobro rabat på BS-gebyret, fik situationen i maj Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, til at kalde Nets for en gebyrgrib, ligesom hjælpeorganisationer i samlet flok langede ud efter bankerne, som angiveligt får omkring halvdelen af gebyret som betaling for at støtte op om og servicere BS-kunderne i det daglige.

I september gik erhvervsminister Simon Kollerup så til angreb på, hvad han kaldte for urimelige BS-gebyrer.

Det førte til en politisk aftale, der dels gav konkurrencemyndighederne flere muskler til at gribe ind overfor BS-gebyret, og dels blev startskuddet til den undersøgelse, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nu har fremlagt.

Trods ministerens angreb i september er status i dag, at Konkurrencerådet ikke griber direkte ind overfor BS-gebyret.

Nets er for nuværende juridisk ejer af BS-forretningen. Af samme grund har MasterCard ingen kommentarer til konkurrencesituationen på regningsmarkedet og det seneste års kritik af BS-gebyret på 4,32 kr.

I stedet slår Peter Klein, executive vice president i divisionen New Payment Platforms hos Mastercard i Storbritannien, fast, at man har fulgt hele processen tæt.

»Hos Mastercard interagerer vi helt rutinemæssigt med markedsdeltagere og interessenter i alle markeder, vi opererer i, og det kommer vi fortsat også til at gøre så konstruktivt som muligt i Danmark,« lyder det i en skriftlig kommentar.

BRANCHENYT
Læs også