Finans

Forsikringskrak efterlader milliardregning til danske forsikringstagere

Danske forsikringstagere skal betale regningen for særligt to forsikringsselskaber, der er krakkede efter mislykkede udlandsekspansioner. Garantifonden har i første omgang afsat 3,5 mia. kr. til opgaven.

Finanstilsynets direktør, Jesper Berg har bebudet, at tilsynet fremover vil se med større skepsis på danske forsikringsselskaber, der ønsker at indtage udenlandske markeder via lave priser og hurtigt vækst. Foto: Nicolai Lorenzen

Oprydningen efter konkurserne i de to danske forsikringsselskaber Alpha og Qudos kommer til at koste milliarder af kroner. De to forsikringsselskaber gik konkurs i 2018 efter mislykkede forsøg på at indtage forsikringsmarkederne i udlandet, men det bliver alle danskere med en forsikring, der kommer til at betale regningen.

Det forklarer Torben Weiss Garne, sekretariatschef for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.

»Det er de danske forsikringstagere, der de næste mange år kommer til at betale regningen for disse selskabers udenlandske eventyr,« siger han.

Garantifonden
  • Garantifonden sikrer forsikringskunder ved konkurs.
  • Garantifonden for skadesforsikringsselskaber blev oprettet i 2003, efter at forsikringstagere og skadelidte i skadesforsikringsselskabet Plus Forsikring A/S stod uden forsikringsdækning, da selskabet gik konkurs i 2002.
  • Med etableringen af ordningen blev det især inden for forbrugerskadeforsikringsområdet sikret, at Garantifonden i tilfælde af et skadesforsikringsselskabs konkurs træder til og yder dækning for de berørte forsikringstagere.
  • Garantifonden er en selvejende institution og er reguleret ved lov og bekendtgørelser.
  • Finanstilsynet fører tilsyn med Garantifonden.
Kilde: Garantifonden for skadesforsikringsselskaber

Garantifonden sørger for, at forsikringsselskabernes kunder får de erstatninger, som de har forsikret sig til - på trods af konkursen. Men det er et stort arbejde at rydde op efter Qudos og Alpha, som begge var karakteriserede ved at have base i Danmark, men kun en meget lille dansk kundegruppe. Hovedparten af deres forretninger lå uden for landets grænser, hvor de to selskaber havde mere end 1 mio. kunder i 10-12 lande. Derfor ender regningen også i milliardklassen.

»Ved udgangen af sidste år havde vi hensat ca. 3,5 mia. kr. til oprydningen,« siger Torben Weiss Garne, der dog håber, at omstødelsessager og lignende kan nedbringe regningen til under 2 mia. kr.

»Men der kan gå 10 år, før vi ved, hvad prisen endelig bliver,« siger han.

Inden for de senere år har tre markante konkurser rystet den danske forsikringsverden. Den første var Husejernes Forsikring, som i sig selv betød så store udgifter for garantifonden, at der var brug for nye penge i kassen til at betale regningen for de seneste konkurser. Alene sidste år udbetalte garantifonden 1,2 mia. kr., og udbetalingerne gik fortrinsvist til kunder hos Qudos og Alpha.

»Det er nødvendigt, at vi nu opkræver penge hos kunderne igen,« siger Torben Weiss Garne.

Det betyder, at alle forsikringsselskaber betaler 100.000 kr. i engangsafgift til fonden for at operere i Danmark – og så betaler kunderne derudover 40 kr. om året pr. privatforsikring. Alene i 2019 fik garantiordningen 307 mio. kr. i kassen på afgifterne.

Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, er kritisk over for modellen.

»Det er altså os alle sammen, der betaler for at rydde op efter dem, der ikke kan finde ud af det. Det bryder jeg mig ikke om,« siger Lars Krull, som i stedet er fortaler for, at selskaber med mere risikofyldte forretningsmodeller skal bidrage relativt mere til garantifonden.

En lovændring har sikret, at garantifonden fremover kun skal dække danske forsikringstagere, hvis et forsikringsselskab ender i konkurs. Både Qudos og Alpha gik konkurs efter et langvarigt forløb, hvor Finanstilsynet gav flere påbud og stillede krav om yderligere hensættelser. Finanstilsynet bebuder, at man fremover vil se med skepsis på forretningsmodeller, der som Alpha og Qudos går efter at indtage udenlandske markeder med stor vækst og lave priser.

»Når nogen kommer med forslag om at gøre den slags, så stiller vi rigtigt mange spørgsmål. Især fordi det kan ende med at være alle de danske forsikringstagere, der skal betale for oprydningen,« siger Jesper Berg, direktør i Finanstilsynet.

BRANCHENYT
Læs også