Finans

Nu beklager Danske Bank i sag om sårbare kunder og overpriser

Danmarks største bank undskylder, at man har instrueret ansatte i at ikke genforhandle salærer fra egen mæglerkæde modsat andres og kalder den praksis for uacceptabelt.

En fejl i en hæveautomat i Danske Bank på Ålekistevej i Vanløse betød, at den pludselig sprøjtede adskillige 200 kronesedler ud.

Danske Bank beklager nu, at den gennem flere år har instrueret sine medarbejdere i at lade bankens egen mæglerkæde, Home, kræve overpris af nogle af de mest udsatte og gældtyngede kunder.

Det oplyser Danske Bank i en pressemeddelelse mandag eftermiddag.

Beklagelsen kommer efter, at TV2 og Berlingske har afdækket, hvordan Danske Bank i årevis har instrueret sine medarbejdere til, at opfordre de sårbare kunder til at bruge Home, når de skulle sælge deres hus eller lejlighed for at indfri gæld til banken.

Normalt ville banken forsøge at genforhandle ejedomsmæglersalæret, men bare ikke når kunderne brugte Home, lød det i instruksen - og dermed risikerer kunderne, at have betalt overpris.

»Det er naturligvis helt uacceptabelt, at der har været en sådan instruks. Vi er ved at undersøge, om den faktisk har ført til, at nogen kunder har betalt for meget, og hvis det er tilfældet, vil vi naturligvis sørge for, at de kunder bliver kompenseret,« siger Thomas Mitchell, Danske Banks chef for privatkunder i Danmark.

Ifølge Danske Bank selv er der foreløbig intet, der tyder på, at Home kendte til proceduren.

Sagen om mæglersalærerne er en direkte udløber af den skandalesag om Danske Banks fejlbehæftede gældsinddrivelse, der begyndte at rulle i medierne tidligere på året.

Sagen handler om, at Danske Bank i årevis opkrævet for meget i gæld i bankens inkassoafdeling, også selvom banken i årevis har været vidende om problemerne.

BRANCHENYT
Læs også