Finans

Bankdirektør John Fisker i hårdt angreb på regeringen efter nedsmeltning af dansk milliardeksport

Topchef John Fisker fra Ringkjøbing Landbobank ser store mangler i erstatningen til minkavlere. Det haster med en afklaring for 2021, påpeger Kopenhagen Fur.

Ringkjøbing Landbobank bliver ikke hårdt ramt af erstatningsordningen, men det gør minkavlerne, påpeger adm. direktør John Fisker. Foto: Ringkjøbing Landbobank

Behandlingen af landets minkavlere er under al kritik.

Det mener John Fisker, der er adm. direktør i Ringkjøbing Landbobank. Han kritiserer regeringens erstatningsordning til minkavlere, der enten har besætninger smittet med covid-19 eller bor inden for en radius af en smittet besætning, som betyder at deres raske dyr skal slås ned.

Pelsindustriens nedtur
  • Frem til 2013 tjente de danske minkavlere styrtende med penge. Gennemsnitsprisen på danske minkskind nåede over 600 kr. , og branchen eksporterede skind for over 13 mia. kr.
  • De følgende år fik global overproduktion priserne på minkskind til at styrtdykke. I år er gennemsnitsprisen nået ned på 153 kr.
  • Branchens eksport er i år faldet til omkring 2,5 mia. kr.
  • Det var ventet, at konjunkturerne ville vende og priserne på minkskind i stige i år. Coronakrisen har knust det håb.
  • Først lammede coronakrisen det største marked, Kina. Dernæst blev de danske minkfarme ramt af en bølge af coronaudbrud, som får produktionen til at styrtdykke.
  • »Det, der sker for dem, læner sig op ad ekspropriation. De ved ikke, om de må sætte nye dyr ind, og hvad betingelserne er. Det er hård kost at få slået sin besætning ned af folk, der kommer udefra, og få at vide, at man ikke må gøre noget, før man hører fra myndighederne, og så hører man ikke yderligere,« siger John Fisker, adm. direktør i Ringkjøbing Landbobank.

    Det svarer til at sige, at en familie ikke må bo i sit hus i et år, men man betaler kun for genhusningen i tre måneder.

    John Fisker, adm. direktør, Ringkjøbing Landbobank

    Banken har blandt kunderne flere minkavlere, som er hårdt ramt økonomisk.

    »De må simpelthen have nogle bedre vilkår. Hvis vores samfund synes, at det er rigtigt at slå deres mink ned, må man også kompensere folk. Der er en erstatningsordning på skindet, man slår ned, men det er kun et års produktion. Hvis man ikke må putte noget i produktionsanlægget bagefter, er der en lang betalingsrække, man mister. Det er mange år. Det svarer til at sige, at en familie ikke må bo i sit hus i et år, men man betaler kun for genhusningen i tre måneder,« siger John Fisker.

    Han understreger, at banken ikke lider økonomisk under minkavlernes problemer.

    Ringkjøbing Landbobanks udlån til minkproduktion udgør kun 0,6 pct. af dens samlede udlån, og den vurderer, at den har hensat nok til at dække de tab, der måtte komme i forbindelse med aflivningen af minkbesætninger.

    »Når vi vurderer minkproduktion, sætter vi buranlæg og produktionsanlæg til 0 kr. i vores sikkerhedsopgørelse. Så vi bliver ikke hårdt ramt, men det gør minkavlerne. Det er den branche, jeg har mest ondt af. Det er enormt synd for dem,« siger John Fisker.

    Vi står over for den normale pelsningsperiode i november, og inden pelsningen skal avlsdyr udtages.

    Sander Jacobsen, direktør, Kopenhagen Fur

    Sydbank har udlån på et par hundrede mio. kr. til minkavlere ud af et udlån på 56 mia. kr. Og banken har nedskrevet på de produktioner, som er blevet ramt af corona.

    Sydbank rammes derfor ikke hårdt af minkbranchens coronakrise, men en af bankens direktører er enig med Ringkjøbing Landbobank i, at det bliver nogle af minkavlerne.

    »For nogle er det jo et helt livsværk, der er i spil. Usikkerheden om fremtiden er ubehagelig for dem, fordi de ikke ved, om produktionen kan fortsætte. Men heldigvis er der dog fra politisk side forsøg på at hjælpe, selvom man selvfølgelig altid kan diskutere hjælpens størrelse,« siger Bjarne Larsen, bankdirektør i Sydbank.

    Minkavlerne ejer andelsselskabet Kopenhagen Fur, der sælger skindene. Her er direktør Sander Jacobsen enig med John Fisker i, at erstatningsordningen ikke er god nok. Han peger også på, at det haster med at få afklaret minkavlernes situation for 2021.

    »Vi står over for den normale pelsningsperiode i november, og inden pelsningen skal avlsdyr udtages til de minkavlere, hvis besætninger slås ned. Ellers kan de ikke komme i gang igen til næste år,« siger Sander Jacobsen, direktør i Kopenhagen Fur.

    Coronaudbrud i pelsindustrien
  • Siden midten af august har coronasmitten ramt 158 danske minkfarme.
  • Der er mistanke om, at yderligere 20 farme er smittet.
  • Regeringen besluttede den 1. oktober, at alle mink på de smittede farme skal aflives.
  • Det samme skal mink på farme i en radius af 7,8 km fra coronaramte farme.
  • Branchen estimerer, at der i alt er 5,5-6,0 mio. mink i aflivningszonerne.
  • Foreløbig er dyrene på 26 besætninger aflivet.
  • Antagelsen er, at det i første omgang er syge mennesker, der bringer smitten ind på farmene.
  • Det store antal smittede farme i Nordjylland indikerer, at der samtidig sker en smittespredning mellem farmene. Det er dog uvist, hvordan denne smittespredning finder sted.
  • Han kalder det en uretfærdig forskelsbehandling, at smittede besætninger kun får dækket 20 pct. af deres driftstab i år, mens raske besætninger får dækket 100 pct.

    »Ender det med så store forsinkelser, at der ikke kan sættes dyr ind i 2021, er det en begrænsning af erhvervet, som betyder, at vi har en ny erstatningssituation,« siger Sander Jacobsen.

    Det har ikke været muligt at få en kommentar fra fødevareminister Mogens Jensen, men på et samråd onsdag om aflivning af mink blev han spurgt, om minkavlerne har udsigt til kompensation, hvis deres farme også skal stå tomme i 2021 og 2022.

    »Det kan vi ikke svare på endnu. Vi vil håndtere det spørgsmål, når vi ved, hvad sundhedsmyndighederne anbefaler os at gøre,« lød svaret fra Mogens Jensen.

    BRANCHENYT
    Læs også