Finans

Eksperter advarer: Pensionskunder risikerer at sætte hundredtusindvis af kroner til ved at skifte opsparing

Der bliver ikke betalt fuld pris, når pensionsselskabet Velliv snart går i gang med en omvalgskampagne, hvor kunder får penge for at opgive deres pensionsgarantier.

Adm. direktør Steen Michael Erichsen vil snart give kunder mulighed for at opgive deres pensionsgarantier. Han vil dog ikke foreholde sig til kritikken fra eksperter om betalingen og værdien af kundernes ydelsesgarantier. Arkivfoto: Lars Krabbe Foto: Lars Krabbe

Pensionskunder risikerer i værste fald at miste hundredtusindvis af kroner, hvis de vælger at kvitte deres traditionelle opsparing med en garanteret minimumsrente til fordel for et såkaldt markedsrente-produkt.

Sådan lyder advarslen fra to af landets førende uafhængige pensionseksperter.

Pensionsprodukter
  • Der findes grundlæggende to forskellige typer pensionsprodukter:
  • Produkter med ydelsesgaranti var tidligere de mest populære. Det kaldes også for pensioner med gennemsnitsrente. Her er kunden sikret en minimumsforrentning, som i gamle dage var på 4,5 pct. årligt i snit, men siden er faldet til 0 pct. Afgivne garantier skal pensionsselskaberne stadig leve op til i dag, hvor renteniveauet er faldet til under 0 pct.
  • Modstykket kaldes pensioner med markedsrente. Her er kunderne ikke garanteret en minimumsforrentning. Til gengæld forventer pensionsselskaberne at skabe et højere afkast, fordi fraværet af en garanti betyder, at der investeres med en højere aktieandel. Aktier forventes på sigt at give et bedre afkast end obligationer.

Igennem de seneste mange år har tusindvis af danskere valgt at tage imod en pose penge fra deres pensionsselskab mod at opgive den garanti om en minimumsforrentning, som pensionsselskabet har givet til kunder med en traditionel pensionsopsparing.

Der kan sagtens være et par hundrede tusinder kroners forskel på, hvad en kunde med et pensionsdepot på 1 mio. kr. får udbetalt.

Søren Andersen, direktør i FPension

Men nu kan Finans afsløre, at kunderne - uden deres vidende - stort set aldrig får fuld pris af pensionsselskaberne for at opgive deres garantier.

Det skyldes, at selskaberne har lov til at lave antagelser om kundernes adfærd, som påvirker prissætningen af garantierne. Jo flere kunder et pensionsselskab forventer vil opgive deres garantier gratis i fremtiden, jo lavere en betaling får de kunder, der opgiver garantien i dag. Derfor er det vidt forskelligt, hvad pensionsselskaberne tilbyder kunderne.

»Der kan sagtens være et par hundrede tusinder kroners forskel på, hvad en kunde med et pensionsdepot på 1 mio. kr. får udbetalt, hvis han opgiver sin garanti, alt efter hvilke antagelser pensionsselskabet benytter,« siger aktuar Søren Andersen, direktør i i pensionsmæglerselskabet FPension.

Det er i Velliv, at kunderne får mindst ud af et omvalg i forhold til konkurrenter som Danica og PFA.

Jørgen Svendsen, adm. direktør i AFPR

Velliv er et af de pensionsselskaber, som bruger antagelser, som koster kunderne flere penge end hos sammenlignelige konkurrenter. Selskabet har netop meddelt, at det snarest vil gå i gang med at tilbyde kunderne at opgive deres garantier mod at få en pose penge med over i markedsrenteproduktet - en manøvre, som pensionssektoren kalder for omvalg.

»Det er i Velliv, at kunderne får mindst ud af et omvalg i forhold til konkurrenter som Danica og PFA. Det bør kunderne som minimum få oplyst, hvis de beslutter sig for at skifte,« siger Jørgen Svendsen, aktuar og adm. direktør i pensionsmæglerselskabet AFPR.

De penge, som kunderne ikke får med, bliver i pensionsselskabet.

Finanstilsynet skal holde øje med, om pensionsselskaberne bruger de rigtige antagelser i udregningen af kundernes bonus, når de skifter pensionsprodukt. Aktuar Søren Andersen opfordrer vagthunden til at holde bedre øje med selskaberne.

»Det giver de mest retvisende hensættelser, at selskaberne selv vurderer deres kunders adfærd. Til gengæld er Finanstilsynet nødt til at have en skærpet tilsynspligt, når man kan se, at selskaberne opgør forventninger så forskelligt, som de gør. For det har store økonomiske konsekvenser for kunderne,« siger Søren Andersen.

Finanstilsynet siger, at pensionsselskaberne skal benytte »deres bedste skøn«, når de laver forventninger om kundernes fremtidige adfærd.

»Vi kan udfordre selskaberne, men vi har ikke en defineret fast ramme for at vurdere, hvad det bedste skøn er,« siger Per Plougmand Bærtelsen, underdirektør i Finanstilsynet.

Velliv ønsker ikke at stille op til interview og vil heller ikke besvare skriftlige spørgsmål.

BRANCHENYT
Læs også