Serier

Corona-bekymring trives: Virksomheder sikrer sig likviditet flere år frem

Danske virksomheder er blevet betydeligt mere bekymrede for deres indtjening i fremtiden. Før krisen sikrede de sig likviditet 6-12 måneder frem, men det er nu flerdoblet til to-tre år.

Corona rammer verden
Ingen ved, hvornår Danmark og resten af verden får fuld kontrol over covid-19-pandemien. Det skaber stor usikkerhed blandt virksomheder, der derfor polstrer sig med likviditetslinjer i bankerne. Foto: Jens Dresling

Uvisheden om pandemiens langsigtede konsekvenser får danske virksomheder til at sikre sig adgang til likviditet flere år ud i fremtiden.

Virksomhederne er dermed blevet betydeligt mere tryghedssøgende, end de var i de første hektiske måneder under coronakrisen.

Det fortæller Danske Bank, der af samme grund har tilbudt kunderne adgang til store summer.

»Nu handler dialogen med erhvervskunderne nok snarere om en periode, der rækker godt ind i 2021 og typisk kreditlinjer i to-tre år frem,« siger Niels Bang-Hansen, direktør med ansvar for de danske erhvervskunder.

I dagene og ugerne efter den 11. marts, hvor statsminister Mette Frederiksen lukkede landet delvist ned, handlede det for de fleste virksomheder om i første omgang at sikre en hurtig og kort kredit, som kunne bære virksomhederne hen over det, som de fleste nok troede var en kort periode på 6-12 måneder, siger Niels Bang-Hansen.

Danske Bank stillede i de første måneder kreditlinjer til rådighed for små og mellemstore virksomheder på samlet 40 mia. kr. Dertil kommer kredit på 50 mia. kr., som er stillet til rådighed for de største koncerner i Danmark.

Jeg er ikke i tvivl om, at vi i 2021 vil se en betydelig stigning i konkurserne.

Kaj Glochau, partner, EY

Men det er overraskende få virksomheder, der faktisk har trukket på kreditten.

»Forklaringen skal utvivlsomt findes i, at staten samtidig har sikret virksomhederne likviditet i form af især udskudte skatter og moms, som sammenlagt har stillet et meget stort milliardbeløb til rådighed. Her er det værd at bemærke, at nogle af disse støtteordninger har virket efter hensigten,« siger Niels Bang-Hansen.

Ifølge bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, er virksomhedernes indestående i bankerne steget med 17 pct. fra marts til september, svarende til en stigning på 64 mia. kr.

Desuden har mange virksomheder reduceret omkostningerne, og mange har haft et lavere aktivitetsniveau. Det reducerer behovet for likviditet.

Og så er der den store ubekendte faktor. Nemlig hvad der sker, når de statslige støtteordninger skal udfases, og ikke mindst moms og skat skal betales.

Kaj Glochau, partner i rådgivningskoncernen EY og især fokuseret på de mindre virksomheder, frygter i den henseende for 2021.

»Jeg er ikke i tvivl om, at vi i 2021 vil se en betydelig stigning i konkurserne, i takt med at virksomhederne skal betale både den udskudte moms og skat for 2020 og så de normale betalinger for 2021. Der er mange, der alene holder sig økonomisk oven vande med støttepakkerne,« siger Kaj Glochau.

De store likviditetslinjer er blevet en udfordring i sig selv for bankerne.

»Lige nu er det for eksempel en udfordring for os som bank at stille likviditet til rådighed for erhvervskunderne, fordi vi skal reservere egenkapital, når vi stiller likviditet til rådighed. Samtidig falder udlånsindtægterne, og det er meget begrænset, hvad vi tjener på indlån,« siger Niels Bang-Hansen.

Bankerne tjener dog også noget på likviditeten. Større virksomheder betaler typisk et gebyr for at have den til rådighed. Og alle betaler renter, så snart de trækker på kreditten.

BRANCHENYT
Læs også