Finans

Omkostninger æder nu det meste af de forsigtige investorers afkast

Investorer bør indstille sig på lavere afkast og hellere gå op end ned i risiko, vurderer Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Investorer med lav risiko har udsigt til at betale 58 pct. af deres årlige afkast i omkostninger fremover, viser beregninger fra Nikolaj Holdt Mikkelsen. Foto: Stine Bidstrup

For tusindvis af investorer spiser omkostningerne nu mere end halvdelen af afkastet ved at investere.

Det er konsekvensen af, at de lave renter har reduceret afkastene, viser en opgørelse fra den uafhængige formuerådgiver Nikolaj Holdt Mikkelsen.

»Det er slående. Det er store andele af det forventede afkast, som går til omkostninger. Det har altid været vigtigt at fokusere på omkostninger, men det er blevet endnu vigtigere nu, fordi afkastene er så lave,« siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Ifølge ham kan investorer med lav risiko forvente årlige afkast på 1,7 pct. de kommende 10 år. De kommer til at betale 58 pct. af det samlede afkast, hvis de placerer formuen i bankernes investeringsfonde med gennemsnitlige omkostninger.

»Man bør forsøge at skrælle alle omkostninger væk, indstille sig på lavere afkast og hellere gå op end ned i risiko,« siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

For investeringer med middel risiko ventes omkostningerne de kommende 10 år at spise 39 pct. af afkastet, mens de ventes at udgøre 31 pct. for investorer med høj risiko. Med højere risiko stiger de årlige omkostninger, men afkastet forventes at stige endnu mere.

Optimal Invest er enig i, at omkostningerne er blevet endnu vigtigere, i takt med at forventningerne til de fremtidige afkast er faldet. En hjørnesten i fondsmæglerselskabets strategi er at minimere omkostningerne for at maksimere afkastet.

»Bankerne har dygtigt skabt en fortælling om, at de tager høje omkostninger, fordi de har en høj kvalitet. Men det passer ikke. Man kan ikke købe sig til høje afkast. Høje omkostninger vil typisk føre til lavere afkast,« siger Jesper Ihlemann, partner i Optimal Invest.

Flere undersøgelser har vist, at størstedelen af de aktivt forvaltede investeringsfonde - der typisk har relativt høje omkostninger - ikke formår at skabe merafkast. Optimal Invest peger på, at omkostningerne bliver en stadig større hæmsko, jo længere investeringshorisonten er.

»Det er simpel statistik. Hvis du med en formue på 1 mio. kr. betaler 15.000 kr. mere i årlige omkostninger for en investering, vil der efter to år mangle 31.000 kr. Nemlig to gange 15.000 kr. plus forrentningen. Sådan fortsætter det. Over en 10 til 20-årig horisont, som de fleste har, løber omkostningerne virkelig op,« siger Jesper Ihlemann.

Det har ikke været muligt at få et interview med bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, som i stedet i en e-mail skriver, at investorer bl.a. skal overveje, hvor meget de vil gøre selv.

»En del af beslutningsgrundlaget er naturligvis også omkostninger. De skal vejes op imod de services, banken leverer som fx rådgivning, og det forventede afkast, der altid vil afhænge af risiko og investeringsstrategi,« skriver Birgitte Søgaard Holm, direktør for investering og opsparing i Finans Danmark, som peger på, at omkostningerne i bankernes investeringsforeninger som regel giver adgang til rådgivning.

Ifølge Finans Danmark vil det ofte være optimalt at investere i en blanding af aktive og passive investeringsforeninger.

Læs også