Finans

Commerzbank hensætter milliardbeløb til restruktureringer

Den tyske storbank Commerzbank meddelte mandag, at banken hensætter 610 mio. euro, svarende til godt 4,5 mia. kr., i restruktureringsomkostninger i fjerde kvartal.

Beløbet dækker eliminering af 2300 stillinger i banken mellem 2021 og 2024, hvilket er en del af den restruktureringsplan, som banken annoncerede sidste år.

Det skriver Bloomberg News.

- Vi skaber basis for de absolut nødvendige fremtidige omkostningsreduktioner, siger bankens finansdirektør, Bettina Orlopp, i en meddelelse.

Commerzbank oplyser desuden, at det planlægger at komme med detaljer på yderligere tiltag som led i en strategisk gennemgang, som afsluttes i første kvartal.

Aktien i Commerzbank ligger ved 14-tiden 0,7 pct. lavere på børsen i Frankfurt i 5,326 euro.

I 2020 er aktien faldet 3,5 pct., mens det tyske eliteaktieindeks, DAX, til sammenligning er steget 4,1 pct.

BRANCHENYT
Læs også