Finans

Nyhed: Mød manden, der ligner Lundbecks nummer to. Nyhed: Velhaverforvalter køber op i »tophysterisk marked«. Nyhed: Dansk sværvægter vil lave en "Ørsted". Analyse: Sådan overlever du bedst det næste økonomiske chok.

Wells Fargo vil udvide investeringsbank-forretning

Foto: Ben Margot/AP

I de kommende år vil den amerikanske storbank Wells Fargo udvide sin investeringsbankforretning. Det skriver Bloomberg.

Det vil bringe storbanken et skridt tættere på nogle af de største rivaler, herunder JPMorgan Chase & Co.

- På investeringsbanksiden har vi åbenlyst ikke den samme markedsandel, som vi har inden for den kommercielle bankforretning. Vi har mulighed for at indsnævre det hul, siger Jon Weiss, chef for Wells Fargos erhvervs- og investeringsbankforretning til Bloomberg.

Ifølge kilder internt i Wells Fargo er planen at opbygge en mere passende tilstedeværelse inden for feltet ved blandt andet at fokusere på forretningsområder og industrier, hvor Wells Fargo allerede har etableret sig.

Det kan for eksempel være at yde mere rådgivning omkring fusioner til erhvervskunder, men også udlån til hedgefonde, skriver Bloomberg.

Wells Fargo-aktien falder 2,1 pct. til 29,56 dollar mandag.

Læs også
Top job