Eksperter undrer sig: Velliv har optimistiske forventninger som på papiret booster pensionsselskabets sundhedstilstand

Vellivs økonomiske fundament hviler på en langt mere optimistisk forventning til den fremtidige indtjening end konkurrenterne. En ekspert vil have Finanstilsynet på banen.

Ifølge en pensionsekspert er det på tide, at Finanstilsynet kigger Velliv efter i sømmene. Foto: Thomas Borberg

Det kundeejede pensionsselskab Velliv forventer at tjene så mange penge på dets kunder i fremtiden, at det undrer flere pensionseksperter.

Den fremtidige indtjening spiller en stor rolle i forhold til pensionsselskabernes økonomiske sundhedstilstand. Jo flere penge, de forventer at tjene i fremtiden, jo flere penge ser det ud som om, at de har på kistebunden i deres regnskaber.

Men en pensionsekspert sår nu tvivl om, hvorvidt den kunstneriske frihed til at beregne den fremtidige indtjening er for stor.

»Det er nærmest lige meget, hvilket parameter man ser på, så har Velliv i forhold til konkurrenterne nogle markant anderledes og mere profitable selvopfundne forudsætninger for, hvor godt det går selskabet i fremtiden. Det gør, at Velliv ser ud som en fantastisk forretning,« siger Jørgen Svendsen, aktuar og adm. direktør i pensionsmæglerselskabet AFPR.

Det er et økonomisk presset selskab, som det er på tide, at Finanstilsynet ser nærmere på.

Jørgen Svendsen, aktuar og adm. direktør, pensionsmæglerselskabet AFPR.

Han mener dog, at Velliv i virkeligheden ikke har så stort et fedtlag at tære på, og spørgsmålet er, om selskabet ligefrem mangler kapital.

»Det er et økonomisk presset selskab, som det er på tide, at Finanstilsynet ser nærmere på,« siger Jørgen Svendsen.

Det fremgår af Vellivs seneste årsregnskab, at pensionsselskabet i fremtiden forventer at tjene 4,8 mia. kr. eller 4,5 pct. på kundernes markedsrenteprodukter.

Til sammenligning forventer landets største selskab, PFA, at tjene 2,45 pct., mens Danica ligger på knap 2,4 pct. og AP Pension på 1,6 pct.

Forskellen kan ifølge en pensionsekspert ikke skyldes, at Velliv tjener flere penge end konkurrenterne.

Derfor undrer det mig, at Velliv ikke ligger på niveau med de andre på den forventede fremtidige indtjening.

Søren Andersen, direktør, pensionsmæglerselskabet FPension.

»Det er mit indtryk, at Velliv er lige så konkurrencedygtig som konkurrenterne. Derfor undrer det mig, at Velliv ikke ligger på niveau med de andre på den forventede fremtidige indtjening. Det overrasker mig,« siger Søren Andersen, aktuar og direktør i pensionsmæglerselskabet FPension.

Han peger på, at alle danske pensionsselskaber er yderst effektive sammenlignet med internationale konkurrenter, men at der ikke er stor forskel mellem de danske selskaber. Det kan dermed ikke forklare en højere forventet indtjening, påpeger Søren Andersen.

Det fremgår af Vellivs seneste årsregnskab, at det har et fedtlag på 4,3 mia. kr., som det kan tære på, før det kommer i pengenød og ikke længere lever op til solvenskravet, som er den sum penge, selskabet ifølge reglerne skal have liggende på kistebunden til dårlige tider.

Hvis Vellivs fremtidige indtjening blev justeret ned til konkurrenternes niveau, ville det ifølge Finans’ beregninger forringe Vellivs solvensoverdækning med ca. 800 mio. kr. Velliv mener, at det er for højt sat, men vil i øvrigt ikke diskutere tallet.

Vores forventninger er ikke høje eller skæve. De er korrekte.

Charlotte Markussen, chefaktuar, Velliv

Finans har tidligere beskrevet, at Vellivs økonomiske formkurve ifølge aktuar Jørgen Svensen reelt er forringet med yderligere mindst 2,5 mia. kr., fordi selskabet har mere optimistiske forventninger end konkurrenterne til, hvor mange kunder der fremover vil opgive deres rentegarantier uden betaling ovre i den del af forretningen, der kaldes for gennemsnitsrentemiljøet.

Jørgen Svendsen kalder den antagelse for et forsigtigt skøn, mens Velliv har kaldt den absurd, men dog alligevel har erkendt, at den post kan give en ekstraregning på over 1 mia. kr. og på sigt måske 2 mia. kr.

Derudover er Vellivs bonusreserver faldet med et milliardbeløb i år, hvilket også reducerer solvensoverdækningen.

Pensionsekspert Jørgen Svendsen sætter derfor spørgsmålstegn ved, om fedtlaget på 4,3 mia. kr. reelt er forsvundet.

Velliv afviser dog, at selskabet er økonomisk under pres og kun er solvent, fordi det opererer med optimistiske forventninger på flere fronter.

»De parametre, vi opererer med, afspejler vores virksomhedsspecifikke forhold. Så vores forventninger er ikke høje eller skæve. De er korrekte. Det står vi på mål for. Og jeg kan kun fastholde, hvor uenig jeg er i, at vi skulle være udfordret på vores solvens,« siger Charlotte Markussen, chefaktuar i Velliv.

Vi følger selvfølgelig med i, hvad der sker, og hvad der bliver skrevet.

Per Plougmand Bærtelsen, underdirektør, Finanstilsynet

Mens hun afviser, at Velliv opererer med høje forventninger til den fremtidige indtjening, afviser konkurrenterne PFA, Danica og AP Pension omvendt, at de har for lave forventninger.

»Den opgjorte fortjenstmargen i Danica Pension afspejler den forventede fremtidige indtjening i den nuværende konkurrencesituation,« siger Jesper Mølskov Høybye, finansdirektør i Danica Pension.

AP Pension bekræfter, at konkurrencen sætter grænser for, hvor meget det forventeligt er muligt at tjene på kunderne i fremtiden.

»Der er en meget hård konkurrence på firmapensionsområdet, hvilket har ført til et pres på administrations- og investeringsomkostningerne. Dette er en af årsagerne til, at den forventede fremtidige fortjeneste ikke er højere,« siger Thomas Møller, chefaktuar i AP Pension.

Finanstilsynet ønsker ikke at kommentere, om Vellivs forventninger til den fremtidige indtjening er for optimistiske.

»Jeg må ikke kommentere på enkeltselskabers forhold,« siger Per Plougmand Bærtelsen, underdirektør i Finanstilsynet.

Men det er vel vigtigt for tilsynet at sørge for, at finansielle virksomheders solvensopgørelser er korrekte og ensartet opgjort, så vil I imødekomme opfordringen fra en pensionsekspert om at kigge Velliv efter i sømmene?

»Vi følger selvfølgelig med i, hvad der sker, og hvad der bliver skrevet, og vi bruger generelt al den information, som er til rådighed, i vores løbende tilsyn, men vi har ikke mulighed for at kommentere, hvad vi gør over for enkeltselskaber,« lyder det fra underdirektøren.

BRANCHENYT
Læs også