Serier

Negative renter brager frem: Rentelussing til danskerne i vild galop

Ifølge Nationalbanken er mindst 13,4 pct. af danskernes indlån i bankerne pålagt negative renter. Reelt kan tallet dog være langt over 25 pct., lyder meldingen.

Negative renter
De første private bankkunder blev ramt af negative renter på indlån i september 2019. I dag betaler danskerne renter af indlån på mindst 136 mia. kr., viser nye tal fra Nationalbanken. Foto: Rune Aarestrup Pedersen

I oktober betalte private kunder negative renter af et samlet indlån i landets banker på 136 mia. kr.

Med en negativ rente på 0,6 pct., som er det typiske niveau i mange banker, svarer det til en årlig rentelussing til kunderne på 816 mio. kr.

Negative renter
  • I juli 2012 indførte Nationalbanken for første gang nogensinde negative renter for indskudsbeviser.
  • Det skete, efter at Den Europæiske Centralbank havde banket renten ned i et forsøg på at få gang i den økonomiske vækst efter finanskrisen.
  • De negative renter betød, at danske banker pludselig skulle betale 0,20 pct. i rente for at have penge stående i Nationalbanken.
  • Siden har Nationalbanken flere gange drejet på renteknappen, og i 2016 fik det de første banker til at pålægge erhvervslivet negative renter.
  • Til gengæld var private længe friholdt for negative renter af indskud i bankerne.
  • Det ændrede sig imidlertid i august 2019, da Jyske Bank som første bank indførte negative renter for privatkunder. Siden er stort set alle banker fulgt trop.
  • Udviklingen betyder, at man privatkunder rundt om i landets godt 60 banker i dag rammes af negative renter, når indlånet overstiger 100.000-250.000 kr.
  • Der er dog forskel bankerne imellem på både beløbsgrænser, renteniveauet og hvilke konti, der medregnes.
  • I dag betaler bankerne 0,6 pct. i negativ rente til Nationalbanken.

Men ifølge Nationalbanken, som står bag den nye opgørelse, er den reelle renteregning langt større. Siden oktober har udbredelsen og grænserne for opkrævning af negative renter nemlig flyttet sig gevaldigt, lyder det.

»Selv om det er nye tal, er der sket meget siden oktober 2020. De fleste af de adspurgte banker har sænket beløbsgrænsen for, hvornår privatkundernes indlån bliver mødt af negative renter,« skriver Nationalbanken.

De lavere beløbsgrænser forventes at medføre et betydeligt større indlån med negativ rente nu end i oktober 2020.

Nationalbanken om udviklingen i negative renter

Nationalbanken nævner bl.a. Danske Bank, der i oktober opererede med en beløbsgrænse på 1,5 mio. kr., mens Nordea og Nykredit Bank begge havde en grænse på 750.000 kr.

De tre banker har fra nytår sænket grænsen til 250.000 kr., og ifølge Nationalbanken skal der i dag typisk betales negative renter af indlån, der overstiger 100.000-250.000 kr.

Det betyder nye renteregninger på et trecifret millionbeløb til landets millioner af bankkunder.

»De lavere beløbsgrænser forventes at medføre et betydeligt større indlån med negativ rente nu end i oktober 2020,« påpeger Nationalbanken.

Nationalbanken sætter ikke tal på regningen, men anfører, at de foreliggende data peger i retning af, at indlån omfattet af negative renter tegner til at være mere end fordoblet siden oktober.

I kroner og ører betyder det, at indlån på mere end 270 mia. kr. allerede er eller står til at blive ramt af negative renter.

Med en negativ rente på 0,6 pct. betyder det en samlet årlig renteregning til bankkunderne på 1,6 mia. kr.

Udsigten til en voksende regning for at have penge stående i banken får dog ikke danskerne til at droppe indlån. I stedet viser nye tal fra Nationalbanken, at private i 2020 øgede det samlede indlån med 50 mia. kr., så det danskerne ved årets udgang havde 1.010 mia. kr. stående i bankerne.

BRANCHENYT
Læs også