Nordea og Danske Bank beskyldes for klimasvigt: Har lån for 168 mia. kr. i sorte selskaber

Forbrugerrådet Tænk sætter ind med et nyt værktøj, der skal hjælpe bankkunderne til at gennemskue bankernes finansiering af fossil energi. Bankerne afviser, at de svigter klimaet og kritiserer ngo-rapport for at være unuanceret.

Danske Bank og Nordea beskyldes for at være med til at finansiere det spritnye kulkraftværk Datteln Power Station 4 i Ruhr-distriktet i Tyskland. Ifølge en NGO-rapport har de to banker tilsammen lån og investeringer for 32 mia. kr. i finske Fortum, som ejer kulkraftværket via datterselskabet Uniper. Foto: xblickwinkel/S.xZiesex

Danske Bank og Nordea understøtter olie-, gas- og kulselskaber med investeringer og lån for mindst 168 mia. kr., konkluderer en ny rapport fra en gruppe af danske og udenlandske ngo’er.

Rapporten kommer, bare otte måneder efter de to storbanker over for Finans forsikrede, at de ville stramme op på deres screeningsprocesser i forhold til fossile energiselskaber.

»Det er rystende. Det minder jo om storrygere, der bliver ved med at sige, at de vil stoppe, men som fortsætter med at pulse løs. De har flere gange lovet, at de vil rydde op i dette, men de har endnu ikke gjort noget ved det i deres investeringspolitikker,« siger Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, der står bag rapporten sammen med bl.a. Oxfam Ibis og BankTrack.

Rapporten har gennemgået udlån og investeringer i 10 nordiske banker, der tilsammen har mindst 453 mia. kr. i selskaber, som producerer fossil energi. Tallene er bl.a. trukket fra internationale databaser for bankernes udlån, og i rapporten står Danske Bank og Nordea noteret for henholdsvis 65 og 103 mia. kr.

Den største fossile kunde for både Danske Bank og Nordea er ifølge rapporten det finske forsyningsselskab Fortum, som gennem datterselskabet Uniper åbnede et spritnyt kulkraftværk i Tyskland sidste sommer. Det er i direkte modstrid med Paris-aftalens planer for at udfase kul, påpeger Tim Whyte.

Paris-aftalen
  • Paris-aftalen er en international FN-aftale, hvis hovedformål er at begrænse udledningen af drivhusgasser gennem grøn omstilling, klimatilpasning og finansiering af dette.
  • Aftalen blev indgået i 2015 på COP21-klimakonferencen i Paris, og den er trådt i kraft fra 2020.
  • Den blev underskrevet af 195 lande, og den er per januar 2021 ratificeret i 190 lande, heriblandt Danmark.
  • Aftalen forpligter landene til at modvirke den globale opvarmning og medvirke til at holde den globale temperaturstigning under maksimalt 2 grader.

Hverken Nordea eller Danske Bank vil bekræfte tallene, men bankerne lægger ikke skjul på, at de finansierer selskaber, som arbejder med fossil energi. Til gengæld mener de, at det er unuanceret at kalde alle selskaberne sorte, da de fleste er hastigt på vej i en grønnere retning. Bankerne går derfor mere grundigt til værks med analyser, der også ser på, hvor kul-, olie- og gasselskaberne er på vej hen.

Det er positivt, at bankerne kommer med gode intentioner, men lige nu kan man ikke vide som forbruger, om de rent faktisk gør det. Rapporten her viser jo netop, at der er behov for en objektiv vurdering og måling af det her.

Ida Marie Moesby, økonom i Forbrugerrådet Tænk

Da en lignende kritik ramte bankerne i juni sidste år, erkendte både Danske Bank og Nordea, at de var nødt til at se nærmere på deres screeningsprocesser for at lukke hullerne for sorte selskaber. Det arbejde er stadig i gang, og i Danske Bank forsikrer Samu Slotte, chef for Sustainable Finance, at der inden sommer kommer en ny politik for kulselskaber.

Den skal gøre op med den nuværende politik, hvor Danske Bank har accepteret selskaber med op til 30 pct. fossil energi i porteføljen.

»Selv om vi endnu ikke har offentliggjort en ny politik, kan jeg godt sige, at vi i praksis allerede arbejder på en måde, hvor grænsen på de 30 pct. er sænket signifikant, og hvor vi ikke vil finansiere nye kulfyrede kraftværker,« siger Samu Slotte, der dog ikke vil kommentere, hvad det betyder for eksisterende kunder som f.eks. finske Fortum.

I juni udtalte Eric Pedersen, chef for ansvarlige investeringer i Nordea Asset Management, til Finans, at banken skulle »være skarpere, så der ikke er nogle skjulte klimasyndere, der smutter igennem«.

På baggrund af den nye rapport præciserer Nordeas vice-bæredygtighedschef, Ylva Hannestad, at det handler om at se på, hvor selskaberne er på vej hen. I en mail påpeger hun, at alle de kulselskaber, som Nordea finansierer, har en strategi for omstilling, der er forenelig med Paris-aftalen.

Fem nøgletal fra rapporten
  • 453 mia. kr. har 10 skandinaviske storbanker som minimum tilsammen placeret i fossile selskaber via udlån, investeringer eller såkaldt underwriting. Det konkluderer en rapport fra NGO’erne Profundo, BankTrack, Oxfam IBIS, Mellemfolkeligt Samvirke og Fair Finance Guide bl.a på baggrund af tal fra internationale databaser for bankers multilaterale lån.
  • 103 mia. kr. står Nordea noteret for i investeringer og udlån til selskaber, der producere olie, gas og kul.
  • 65 mia. kr. kommer fra Danske Bank til det, som NGO’erne definerer som sorte selskaber.
  • 32 mia. kr. har Danske Bank og Nordea tilsammen investeret og lånt til det finske energiselskab Fortum, der i sommeren 2020 åbnede det nye kulkraftværk Datteln Power Station 4 i Ruhr-distriktet i Tyskland gennem datterselskabet Uniper.
  • 30 mia. kr. har Nordea og Danske tilsammen i de tre selskaber Aker BP, Lundin Energy og Vår Energy, der borer efter olie i Arktis. Alle nye olieboringer bidrager til klimakrisen, og boringer i arktiske områder bringer desuden et sårbart naturområde i fare, påpeger rapporten.

Et af de selskaber er Fortum, som ifølge NGO-rapporten er skrækeksemplet på grund af det nyåbnede tyske kulkraftværk med navnet Datteln Power Station 4.

»Vi kan ikke kommentere på enkeltkunder som følge af reglerne om bankfortrolighed og således heller ikke på oplysningerne om selskaberne i rapporten. Men helt generelt er vi imod opbygningen af ny kulkraft-kapacitet, men vi bemærker, at Datteln-kraftværket blev bygget af de tidligere ejere af Uniper, og vi ser det som positivt for klimaet, at Uniper nu ejes af det mere progressive selskab Fortum,« skriver Ylva Hannested.

Mens bankerne argumenterer for, hvordan de vil styre deres mange milliarder i en grønnere retning, sidder kunderne chanceløse tilbage, hvis de gerne vil være i en bank, der ikke låner penge ud til olie, gas og kul. Sådan lyder det fra Forbrugerrådet Tænk, der derfor vil oprette værktøjet Fair Finance Guide i samarbejde med Oxfam Ibis.

»Det er positivt, at bankerne kommer med gode intentioner, men lige nu kan man ikke vide som forbruger, om bankerne rent faktisk gør det. Rapporten her viser jo netop, at der er behov for en objektiv vurdering og måling af dette,« siger økonom i Forbrugerrådet Tænk Ida Marie Moesby.

Læs også