Finans

Banker i opråb: Nye stramninger vil sende danskere over på det grå lånemarked

Forbrugere med behov for almindelige lån på op til 100.000 kr. kan blive de store tabere, hvis planlagte lånestramninger indføres.

Det bliver ifølge bankerne sværere for almindelige danskere at få lov til at låne, hvis en foreslået opstramning af lånereglerne gennemføres. Foto: Lærke Posselt

Det kan ende med at sende titusindvis af familier i armene på bagmænd på det grå lånemarked, at myndighederne vil stramme vilkårene for at få forbrugslån.

Det frygter bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, og en privatøkonomisk rådgiver.

De forholder sig stærkt kritiske til en opstramning af reglerne om, hvordan familiers kreditværdighed skal vurderes, som netop har været sendt i høring.

»Vi er bekymrede. For med denne opstramning kan banker rent faktisk ikke yde lån til en lang række gode, danske borgere, som har brug for lån,« siger Kjeld Gosvig-Jensen, juridisk direktør i Finans Danmark.

Det er Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden, der efter 165 konkrete og kritisable lånesager vil stramme op.

»Det betyder, at lån inden for normalgrænsen op til 100.000 kr. er i risiko for at blive ramt. Så er kunderne henvist til det grå lånemarked, hvor man på ingen måde ser på hensynet til forbrugerne,« siger Kjeld Gosvig-Jensen.

Hele banksektoren skal ikke rammes, fordi der er sager, som ikke behandles, som de burde.

Kjeld Gosvig-Jensen, juridisk direktør, Finans Danmark

En rådgiver, der har hjulpet op imod 1.000 økonomisk trængte danskere, deler bankernes bekymringer.

»Jeg er villig til at vædde ret meget på, at kunderne virkelig bliver taberne i det her spil. Forslaget rammer bredt og skævt, og helt almindelige danskere kommer i klemme,« siger Michael Bak, indehaver af Pengeprofilen og Finansteam.

Ligesom Finans Danmark peger han på, at de nye regler er omfattende og vil betyde, at bankerne skal bruge mange timer på at vurdere en kundes kreditegnethed – uanset om det er en ny kunde eller en gammel kunde, som bankrådgiveren har et indgående kendskab til.

Der lægges også op til en lige så arbejdstung kreditvurdering af små som store lån.

»Med den store arbejdsindsats, bankrådgivere fremover skal bruge på et lån, tror jeg, at banker i praksis vil holde op med at yde lån på under 100.000 kr. eller måske 150.000 kr.,« siger Michael Bak.

Han frygter for de kunder, som har behov for lån under den grænse.

»De bliver henvist til det grå lånemarked. Det er ikke fair. Jeg frygter, at det illegale marked vil blomstre op, hvis det her gennemføres,« siger Michael Bak.

Hans erfaring med at rådgive økonomisk trængte familier er, at markedet for kviklån også er blomstret op de senere år, i takt med at myndighederne har strammet kravene til traditionelle banker.

Vi mener, at der med vejledningen er tale om en passende balance.

Morten Bruun Pedersen, cheføkonom, Forbrugerrådet Tænk

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden har lavet udkastet til de nye regler på baggrund af en stribe konkrete lånesager. Det er ifølge den økonomiske rådgiver en del af problemet.

»Der er brug for at få strammet op, men det giver ikke mening at gøre det ud fra 165 sager fra fogedretten. Der ender danskere, der ikke længere kan bunde. Men man kan ikke lave generelle regler for alle kunder ud fra de mest grelle enkeltsager,« siger Michael Bak.

Finans Danmark er enig i, at der har været for mange sager, som ikke er acceptable. Men bankernes interesseorganisation peger på, at de fleste af de sager er fra kviklånsfirmaer og ikke fra banker.

»Der er slet ingen tvivl om, at der har været sager, som ikke har været gode. Men hele banksektoren skal ikke rammes, fordi der er sager, som ikke behandles, som de burde. Generelt opfører sektoren sig ordentligt, og den er underlagt en række skrappe krav i forhold til at yde ansvarlig långivning, bl.a. i form af en grundig kreditvurdering af kunderne,« siger Kjeld Gosvig-Jensen.

Ifølge ham har tilsynsmyndighederne allerede de nødvendige værktøjer til at komme efter de banker og kviklånsfirmaer, som ikke opfører sig ordentligt.

»Her lægges der op til, at en individuel problematik gøres til en kollektiv problematik. Det er ikke fair,« siger Kjeld Gosvig-Jensen.

Jeg er villig til at vædde ret meget på, at kunderne virkelig bliver taberne i det her spil.

Michael Bak, indehaver, Pengeprofilen

Det er ikke formålet med opstramningen at ramme bankerne, oplyser Forbrugerombudsmanden, som peger på, at kun 1 af de 165 problematiske sager, som er udgangspunktet for at ændre reglerne, handler om en bank.

»Vores indtryk er derfor, at de traditionelle banker har styr på at vurdere deres kunders kreditværdighed. Det gode, gamle bankhåndværk om at kende sine kunder og deres økonomi sikrer netop, at banken kan vurdere, om kunden har råd til et lån, så bankerne bør sådan set kunne blive ved med at gøre, som de har gjort hidtil,« siger Mai Robrahn Hansen, chefkonsulent hos Forbrugerombudsmanden.

Det vil ifølge bankerne kræve, at de nye regler bliver justeret, og det håber Finans Danmark bliver resultatet, når Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden får nærlæst indvendingerne fra høringsfasen.

Blandt andet ønsker bankerne, at der skal tages hensyn til, om det er en ny eller en eksisterende og velkendt kunde, der ønsker et forbrugslån.

Der skal ifølge bankerne også blødes op på kravene, fordi de strammere regler i praksis vil gøre det umuligt for mange almindelige danskere at blive godkendt til et forbrugslån i banken.

»Bankerne er de bedste og mest kvalificerede til at yde lån, for de kender kunderne bedst,« siger Kjeld Gosvig-Jensen.

Forbrugerrådet Tænk er uenig i, at den ønskede opstramning er for vidtgående.

»Vi synes, at der ikke mangler muligheder for at optage lån i Danmark, så når de ydes, skal forbrugerne bedst muligt sikres mod at gældsætte sig for hårdt. Vi mener, at der med vejledningen er tale om en passende balance i de oplysninger, som bankerne skal indhente,« siger Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Finanstilsynet ønsker ikke på nuværende tidspunkt at tage stilling til kritikken.

»Vi vil gennemgå de indkomne svar i forbindelse med høringsprocessen og vurdere dem, før vi udtaler os,« siger Ulla Brøns Petersen, kontorchef for forbrugerbeskyttelse i Finanstilsynet.

BRANCHENYT
Læs også