Finans

Eksperter sår tvivl om PFA's milliardfremgang: »Det er et skønmaleri«

PFA-topchef Allan Polack glædede sig i sidste uge over en markant fremgang på et problemfyldt forsikringsområde. Nu erkender selskabet, at det kun i mindre grad skyldes en forbedret underliggende drift.

Da PFA i sidste uge fremlagde årsregnskab, fremhævede koncernchef Allan Polack den store forbedring på 1,4 mia. kr. på syge- og ulykkesområdet. Den reelle forbedring af den underliggende forretning udgør dog kun 400 mio. kr. Foto: PR

To eksperter sår tvivl om den milliardfremgang, som PFA’s topchef, Allan Polack, glædede sig over, da pensionsgiganten aflagde regnskab i sidste uge.

I årevis har store underskud på området for syge- og ulykkesforsikring været det helt store problem for pensionssektoren. Derfor vakte det opsigt, da Allan Polack fortalte offentligheden, at PFA’s genopretning af området virker og ligefrem er forud for planen.

PFA havde i 2019 et underskud på syge- og ulykkesområdet på 2,3 mia. kr. I 2020 var det faldet til 841 mio. kr. Det er en fremgang på 1,4 mia. kr.

»Genopretningsplanen slår nu for alvor igennem og forbedrer resultatet på syge- og ulykkesområdet betydeligt. Vi er meget målrettet gået ind og hjulpet vores kunder,« sagde Allan Polack, koncernchef i PFA, om udviklingen, da regnskabet blev offentliggjort sidste torsdag.

Noterne til PFA’s årsregnskab fortæller dog en mere nuanceret historie.

Samlet set har ​jeg svært ved at få øje på den positive udvikling, som PFA giver indtryk af.

Søren Andersen, pensionsekspert

En stor del af fremgangen i 2020 på 666 mio. kr. skyldes en engangsindtægt, fordi PFA tidligere har sat for mange penge af til fremtidige tab.

PFA har med andre ord været for pessimistisk tidligere, og det er blevet korrigeret i 2020.

De penge, som PFA har reserveret til at dække de fremtidige regninger for syge- og ulykkesforsikringer, bliver investeret. Resultatet af de investeringer var knap 150 mio. kr. bedre i 2020 end i 2019.

Derudover var der i 2019 en engangsudgift på knap 140 mio. kr. til en ændring af rentekurven.

Renset for de ekstraordinære forhold er der altså tale om en væsentligt mindre gunstig udvikling i den underliggende forretning.

»Man kan ikke sige, at den underliggende forretning har udviklet sig virkelig godt, fordi der har været en regnskabsmæssig forbedring. For en stor del af forbedringen skyldes, at man tidligere har sat for meget af til fremtidige skader. Det er blevet korrigeret ved at bogføre en gevinst på 666 mio. kr. i 2020,« siger Søren Andersen, aktuar og indehaver af FPension.

Han peger på, at 2020 i virkeligheden ikke var så positivt et år, og 2019 ikke så dårligt et år, som det umiddelbart fremgår af regnskaberne.

»Samlet set har jeg svært ved at få øje på den positive udvikling, som PFA giver indtryk af,« siger Søren Andersen.

Det er et skønmaleri, når PFA siger, at der har været en så positiv udvikling.

Jørgen Svendsen, pensionsekspert

Aktuar Jørgen Svendsen er enig i, at udviklingen ikke er helt så positiv, som topchef Allan Polack giver udtryk for.

»Det er et skønmaleri, når PFA siger, at der har været en så positiv udvikling. Reelt har udviklingen ikke været helt så markant, fordi underskuddene blev overdrevet i tidligere år, som tilbageføres, og derfor er underskuddet reelt større i 2020,« siger Jørgen Svendsen, partner i pensionsmæglervirksomheden AFPR.

Den meget gunstige udvikling på syge- og ulykkesområdet, som PFA påpeger, er ifølge pensionsekspert Søren Andersen også bemærkelsesværdig, fordi det går den forkerte vej med erstatningsfrekvensen. Det er et nøgletal, der viser, hvor stor en andel af kunderne, der får dækningsberettigede skader.

Fra 2019 til 2020 steg erstatningsfrekvensen fra 0,59 til 0,64 pct.

»Det er en stigning på næsten 10 pct., og det er en voldsom stigning på bare et år,« siger Søren Andersen.

I 2020 steg antallet af nye skader på syge- og ulykkesområdet i PFA med 15 pct. Til sammenligning havde Danica Pension et fald på 20 pct.

Men derfra til at sige vores omfattende SUL-indsats ikke har effekt er forkert.

Kristian Lund Pedersen, pressechef i PFA

Finans har forsøgt at få Allan Polack til at stille op til et interview og svare på, om han har tegnet et skønmaleri af udviklingen på syge- og ulykkesområdet, som også kaldes SUL-forretningen.

Men PFA ønsker ikke at stille op til interview »og dissekere hele vores regnskab endnu engang«, oplyser selskabets presseafdeling.

I en e-mail erkender PFA dog, at det meste af fremgangen i 2020 ikke skyldes en forbedring af den underliggende forretning, men derimod andre forhold så som engangseffekter.

»Men derfra til at sige, at vores omfattende SUL-indsats ikke har effekt, er forkert. Hvis man renser for de effekter, er der i 2020 stadig sket betydelige forbedringer af den underliggende forretning,« skriver Kristian Lund Pedersen, pressechef i PFA i en e-mail.

Direkte adspurgt oplyser PFA, at det reelle driftsresultat på området kun er forbedret med 400 mio. kr. og ikke 1,4 mia. kr.

»De resterende ca. 1 mia. kr. kommer fra forskel i engangseffekter og periodeforskydninger mellem 2019 og 2020. Særligt var der (som nævnt) ekstraordinært store og negative engangseffekter i 2019, hvilket stort set forklarer forskellen,« skriver Kristian Lund Pedersen.

Pensionsselskaberne har i årevis været kritiseret for at dumpe priserne på syge- og ulykkesforsikring for at være mere konkurrencedygtige og dermed vinde lukrative firmakunders pensionsudbud.

De store milliardunderskud betyder ifølge kritikerne, at nye kunder får for lave priser, hvilket eksisterende kunder betaler for.

BRANCHENYT
Læs også