Finans
BREAKING

Eksperter efterlyser politisk handling: Ledelsens nye tiltag er ikke nok til at fremtidssikre danskernes ATP-pension

ATP bliver et ligegyldigt pensionsselskab, hvis ikke arbejdsmarkedets parter hæver indbetalingerne under kommende overenskomstforhandlinger, lyder det fra flere toneangivende eksperter.

Ifølge eksperter har ATP's øverste chef, Bo Foged, nu gjort, hvad han kan for at fremtidssikre pensionsselskabet. Resten er op til arbejdsmarkedets parter, som sidder i ATP's bestyrelse. Foto: Arkiv.

Arbejdsmarkedets parter må nu på banen, hvis landets største pensionsselskab, ATP, skal overleve på sigt. Det påpeger to eksperter.

Med en ny investeringsstrategi har ATP gjort alt, hvad der er muligt inden for ledelsens rammer, men det er ikke nok, lyder det fra professor Jesper Rangvid fra CBS og pensionsekspert og aktuar Søren Andersen fra FPension

Om ATP
  • ATP er en garanteret og livsvarig pensionsordning, som er et supplement til folkepensionen.
  • 40 pct. af de danske pensionister får ifølge ATP ikke andre udbetalinger end folkepension og ATP-pension.
  • For en 66-årig er den gennemsnitlige årlige ATP-pension på 17.000 kr.
  • I alt er 5,3 mio. danskere med i ATP-ordningen.
  • Alle, der er fyldt 16 år og har mere end ni timers arbejde pr. uge, indbetaler til ATP. Mennesker på overførselsindkomst indbetaler også til ATP.
  • Den fulde årlige indbetaling er på 3.408 kr., hvoraf arbejdsgiver betaler to tredjedele.
  • ATP’s formue er på 960 mia. kr. Det gør ATP til et af Europas største pensionsselskaber.

Hvis ikke der ændres grundlæggende på ATP-modellen, er der udsigt til en langsom død, hvor ATP år for år bliver stadig mindre betydningsfuld for de millioner af danskere, der har brug for ATP-pensionen som et supplement til folkepensionen.

Vi har brug for den store og politiske diskussion, om vi vil have ATP eller ej.

Jesper Rangvid, professor på CBS.

Derfor er tiden ifølge de to eksperter moden til at diskutere, hvilken rolle ATP skal spille i samfundet nu og i fremtiden.

»ATP’s fremtid er stadig ikke sikret. Vi har brug for den store og politiske diskussion, om vi vil have ATP eller ej. Hvis vi vil, skal pensionsgiganten fremtidssikres,« siger Jesper Rangvid.

Pensionsekspert Søren Andersen er enig.

»Vi taler om en pengetank på næsten 1.000 mia. kr., og man skulle tro, at der så var interesse for ATP’s rolle og udvikling. Men det er der ikke. Vi er nødt til at tage hul på diskussion om, hvilken rolle ATP skal spille. Lige nu er ATP på vej til at blive irrelevant for alle,« siger Søren Andersen.

ATP-ordningen udgør en kerne i vores pensionssystem.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

De to eksperter peger på det grundlæggende problem, at danskernes årlige indbetalinger til ATP ligger fast i kroner og øre. Når indbetalingerne ikke følger med prisudviklingen, er det umuligt for ATP at sikre, at udbetalingerne til pensionisterne følger prisudviklingen. Det har ATP-pensionerne da heller ikke gjort i årevis.

Dermed mister ATP-pensionerne år for år købekraft, og som tiden går, bliver de stadig mindre relevante for danskerne.

Ambitionen var, at ATP-pensionerne skulle udgøre ca. 50 pct. af folkepensionen, da ATP blev etableret i 1964. De udgør nu 21 pct. af folkepensionens grundbeløb, og uden ændringer vil andelen falde de kommende år. Det dokumenterer en analyse i fagtidsskriftet Finans/Invest, som offentliggøres torsdag.

Det er særligt problematisk for de 40 pct. af landets pensionister, som ikke har andet end folkepensionen og ATP at leve for, påpeger Jesper Rangvid og Søren Andersen.

Arbejdsmarkedets parter sidder i ATP’s bestyrelse og bestemmer i forbindelse med de løbende overenskomstforhandlinger, om danskernes indbetalinger til ATP skal følge med prisudviklingen.

Det er en udfordring, vi løbende er opmærksomme på.

Kim Simonsen, formand for HK.

De er dermed nøglen til at ændre på ATP’s langsomme død, påpeger eksperterne. Og regeringen opfordrer dem til at sikre pensionsgigantens fremtid.

»Størrelsen på ATP-bidraget fastsættes på baggrund af en indstilling fra ATP’s bestyrelse, hvor arbejdsmarkedets parter er repræsenterede. Jeg har stor tiltro til, at bestyrelsen i ATP varetager dens opgave kompetent og ansvarsfuldt i forhold til udviklingen af ATP, herunder også i forhold til ATP-bidragets udvikling,« siger beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard, som ATP hører under.

Personligt er han tilhænger af, at ATP fremtidssikres.

»ATP-ordningen udgør en kerne i vores pensionssystem. Den skal være med til at sikre økonomisk grundtryghed for medlemmerne og særligt de mange mennesker, der ikke har andet end folkepensionen. Derfor ser jeg den også som en vigtig brik i pensionssystemet i fremtiden,« siger Peter Hummelgaard.

Han skal imidlertid ikke glæde sig for tidligt. Finans har spurgt arbejdsmarkedets parter i ATP’s bestyrelse, om de vil være med til at fremtidssikre ATP eller lade den dø en stille død. Kun medlemmet fra HK ønsker at svare på spørgsmål.

»Det er en udfordring, vi løbende er opmærksomme på, da problemstillingen ikke er ny. Det er dog ikke aktuelt at finde en løsning nu og her, da den næste mulighed ligger i forberedelserne til overenskomstfornyelserne på det private arbejdsmarked i 2023,« siger Kim Simonsen, formand for HK Danmark.

Derudover sidder formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Risgaard i bestyrelsen. Hun siger gennem sin kommunikationsafdeling, at organisationen har udliciteret udtalelser om ATP til ATP’s direktør, Bo Foged.

Men ATP spiller bolden tilbage til fagbevægelsens organisationer. Herfra er meldingen nemlig, at det er arbejdsmarkedets parter, der aftaler størrelsen af indbetalingerne.

Akademikernes formand, Lars Qvistgaard, er ikke vendt tilbage trods flere henvendelser til organisationens kommunikationsafdeling.

DI og Dansk Arbejdsgiverforening sidder også i bestyrelsen, men har ingen kommentarer.

BRANCHENYT
Læs også