Finans

Opgør med store milliardunderskud kan blive en alvorlig bet for PFA

I bestræbelserne på at komme pensionsselskabernes store milliardunderskud på syge- og ulykkesforsikring til livs overvejer Finanstilsynet at stække brugen af kundekapital.

Anders Damgaard er koncernfinansdirektør i PFA Pension. Han erkender, at der kan ske en omfordeling mellem kunderne med den nuværende model. Foto: Arkiv.

Det skal være slut med, at pensionsselskaber omfordeler milliarder af kroner mellem deres kunder.

Det har Finanstilsynets vicedirektør Carsten Brogaard udtrykt på flere nylige møder over for pensionssektorens aktører, erfarer Finans fra tre af hinanden uafhængige kilder.

Der har i årevis været store underskud på syge- og ulykkesforsikring (SUL) i pensionssektoren.

Alene landets største pensionsselskab, PFA, har siden 2015 tabt 5,8 mia. kr. Heraf har kundernes kollektive kundekapital ifølge pensionsekspert Søren Andersen dækket i niveauet 4 mia. kr.

De store underskud øger risikoen for, at rabatter på forsikringer til nogle kunder systematisk finansieres af andre kunders betaling for at få pensionen forvaltet.

PFAs kundekapital
  • PFA blev hårdt ramt i begyndelsen af det nye årtusinde og var reelt i fare for at være insolvent.
  • PFAs bestyrelse oprettede derfor modellen med kundekapital tilbage i 2001 for at styrke kapitalgrundlaget.
  • PFAs ejere overførte konkret 4,8 mia. kr. til kundekapital-skuffen, som indgik i kapitalgrundlaget, mens kunderne blev tilbudt at placere 5 pct. af deres månedlige opsparing til deres egen kundekapitalskuffe, som også indgår i kapitalgrundlaget.
  • Som tak for at styrke PFAs kapitalgrundlag får kunderne en ekstra høj forretning på de 5 pct. af opsparingen. I nogle år har forrentningen været helt oppe på 20 pct.
  • Sidste år var belønningen en forrentning på 8 pct. svarende til samlet set 1,6 mia. kr.
  • At en del af kundernes pensionsopsparing medregnes i kapitalgrundlaget betyder også, at pengene kan blive tabt, hvis PFA bliver insolvent.
  • Der ligger nu 33 mia. kr. i kundekapitalskuffen, og det er meningen, at pengene skal tilbage til kunderne på et tidspunkt.
  • PFA er igennem flere år blevet beskyldt af pensionseksperter for at bruge kundekapitalen til at skaffe nye kunder ved at tilbyde lave priser på sundheds- og sygeforsikringer og finansiere en del af underskuddet herfra med kundekapitalen.

»Når man sælger nogle dele af en pensionsordning for billigt og andre for dyrt, medfører det en stor risiko for omfordeling,« siger Søren Andersen, aktuar og indehaver af FPension.

Finanstilsynet vil stramme reglerne, så forsikring og pension kommer til at balancere økonomisk hver for sig. Som en del af den manøvre overvejer tilsynet ifølge branchekilder at sætte en stopper for brugen af kundernes kapital til at finansiere de rabatter, som i sidste ende giver de meget store forsikringsunderskud.

Det er i særlig grad PFA, der i sin forretningsmodel benytter kundekapital.

Rabatterne giver ansatte med syge- og ulykkesforsikringer fordele. Taberne er kollegaer med store pensionsopsparinger - typisk ældre medarbejdere - fordi rabatterne finansieres med højere investeringsomkostninger.

Finanstilsynet vil ikke direkte svare på, hvad der er blevet sagt på møderne med brancheaktører, eller hvordan tilsynet fremover ønsker at håndtere de store underskud.

»Men vi arbejder på et udkast til nye regler for syge- og ulykkesforsikringer. I den forbindelse fokuserer vi på, at der skal være tale om holdbare forretningsmodeller. Vi interesserer os bl.a. for kapitalen og for de særlige bonushensættelser (det hedder kundekapital på fagsprog - red.),« siger Per Plougmand Bærtelsen, underdirektør i Finanstilsynet.

Men har Finanstilsynet på møder givet udtryk for, at kundekapital ikke længere må bruges til at dække underskud på syge- og ulykkesforsikringer?

»Spørgsmålet omkring behandlingen af særlige bonushensættelser i forbindelse med de kommende regler for syge- og ulykkesforsikringer er som mange andre spørgsmål dukket op i dialogen, efter at vi har sendt vores udkast til en ny bekendtgørelse i præhøring. Dette emne er til diskussion, og vi har ikke lavet et endeligt udkast til nye regler endnu,« siger Per Plougmand Bærtelsen

Når man sælger nogle dele af en pensionsordning for billigt og andre for dyrt, medfører det en stor risiko for omfordeling.

Søren Andersen, pensionsekspert

Der har i årevis været kritik af pensionsselskabernes forretningsdrift på området for syge- og ulykkesforsikringer og de store underskud, som ifølge kritikerne reelt fører til omfordeling mellem kundegrupper.

Men PFA har et helt andet syn på sagen. Ifølge selskabet er det forkert at sige, at kundernes kapital har dækket en del af underskuddene.

PFA peger på, at underskuddene bliver dækket af de ansatte i de virksomheder, som får de lave forsikringspriser. De ansatte betaler nemlig investeringsomkostninger for at få forvaltet opsparingen, som overstiger rabatterne på forsikringerne.

Priserne er ens for alle medarbejdere pr. krone forsikret eller opsparet.

Anders Damgaard, koncernfinansdirektør i PFA

Derfor giver det ifølge selskabet ikke mening at tale om et underskud på syge- og ulykkesforsikringer isoleret set.

»Det er ligesom, hvis man køber en skiferie til Østrig som en pakkerejse. Det kan godt være, at man får liftkortet gratis, men hvis prisen på hotelovernatning betyder, at der samlet er overskud til rejsearrangøren, er det ikke en tabsgivende forretning,« siger Anders Damgaard, koncernfinansdirektør i PFA.

Spørgsmålet er, om Finanstilsynet er enig i den fortolkning. Da tilsynet gik i gang med at udforme de nye regler, oplyste det:

»Den planlagte justering tager sigte på at sikre, at SUL-virksomheden og livsforsikringsvirksomheden hver for sig er holdbar og skal kunne hvile i sig selv.«

Det tolker flere i pensionssektoren sådan, at salget af både liftkort og hotelovernatninger billedligt talt skal løbe rundt hver for sig.

PFA medgiver, at der kan ske omfordeling mellem en virksomheds ansatte, når man ser på økonomien i den samlede forretning frem for at sikre overskud for hvert enkelt forretningsområde.

»Vi forhandler en samlet pris med virksomhedskunderne og deres rådgiver på den aftale, vi indgår, og den sikrer, at ordningen er lønsom i sig selv. Prisen er baseret på både forsikring og opsparing, som en samlet pakke, og priserne er ens for alle medarbejdere pr. krone forsikret eller opsparet, altså ligesom alle får samme ”kilo-pris”, ligegyldigt hvor mange kilo der købes og af hvem,« siger Anders Damgaard og fortsætter:

»I en sådan kollektiv ordning, hvor alle betaler samme sats, vil der naturligt være forskel på, om det er opsparing eller forsikring, det er mest relevant for den enkelte medarbejder.«

BRANCHENYT
Læs også