Finans

Energiselskaber: Lovgivningskaos stopper opførelse af nye vindmølle- og solcelleparker på stribe

Energiselskaber melder om fuldt stop for sol- og vindprojekter på grund af manglende lovgivning for, hvad det fremover skal koste at blive tilsluttet elnettet. Klimaminister Dan Jørgensen afviser, at der er noget problem.

Rasmus Lildholdt Kjær er adm. direktør Better Energy, der forleden præsenterede planerne om to nye danske solcelleparker, som bygges uden statsstøtte i samarbejde med elhandelsvirksomheden Centrica.  Det er den slags projekter, der nu får svære vilkår, fordi der ikke er noget lovgrundlag efter 1. januar  2023. Foto: Gregers Tycho

Bedst som landvindmøller og solcelleparker er blevet så billige, at de nærmest popper op af sig selv, har regeringen gjort sig skyldig i et lovgivningskaos, der har sat stribevis af de grønne energiprojekter i stå.

Sådan lyder den hårde anklage fra flere energiselskaber samt brancheorganisationen Dansk Energi.

»Landbaseret sol og vind er det letteste at rykke på for at nå regeringens klimamålsætning i 2030. Derfor virker det helt absurd, at man nu sætter udviklingen på pause, fordi der ikke er styr på lovgivningen,« siger Rasmus Lildholdt Kjær, der er adm. direktør i Better Energy, der udvikler, bygger og driver solcelleparker.

Han bakkes op af en anden udvikler af danske solcelleparker.

»Her og nu er der fuldt stop for alle projekter, og det er jo svært at forstå. Især fordi vi er der, hvor vi kan bygge projekterne uden statsstøtte, så det er en super billig måde at omstille vores samfund på,« siger Karsten Nielsen, adm. direktør i Greengo Energy.

Problemstillingen stammer fra klima-aftalen i juni 2020, hvor energiforligskredsen besluttede at afskaffe den ordning, der hidtil har betalt for, at vedvarende energi bliver tilsluttet elnettet. Fra den 1. januar 2023 er det producenterne af vedvarende energi, der selv skal betale.

Energiselskaber har igennem længere tid kritiseret, at man lægger flere omkostninger over på producenterne, men det akutte problem handler ifølge producenterne om, at lovgivningen sejler. Man mangler simpelthen lovgrundlaget for, hvor meget producenterne kommer til at betale, og det skaber usikkerhed i hele systemet.

»Vi kan observere, at alt er gået i stå. Alle aktører kigger på hinanden, og ingen aner, hvad det er for et lovgrundlag, der kommer til at gælde for producentbetalingen. Det er meget uheldigt,« siger Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi, der er erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark.

Den manglende lovgivning resulterer i to problemstillinger.

Det første problem er, at det lige nu er umuligt for landets netselskaber at indgå aftaler om tilslutning af nye sol- og vindprojekter, fordi der ikke er et lovgrundlag. Det betyder, at stribevis af køreklare projekter er gået i stå, idet nettilslutningsaftalen er et helt afgørende element i sådan et projekt.

Dansk Energi har forsøgt at løse den del af problemet med et udkast til en midlertidig model for nettilslutningsaftaler. Det kræver dog, at Forsyningstilsynet først godkender udkastet, og der er endnu ingen meldinger om, hvornår det forventes at ske.

Hvis ellers den godkendelse falder på plads, kan der komme gang i de projekter, som har udsigt til at blive færdige inden udgangen af 2022. Men det løser ikke problem nummer to.

Mange af de projekter, der udvikles nu, vil nemlig først være klar til nettilslutning i 2023 eller senere, hvor man ikke ved, hvad nettilslutningen kommer til at koste.

Ifølge Rasmus Lildholdt Kjær kan ekstraregningen gå hårdt ud over projekternes økonomi. Det er i hvert fald så betydelig en ekstraudgift, at de fleste er nødt til at afvente den endelige lovgivning, før de tør gå videre med projekterne.

»De fleste projekter vil blive ramt af forsinkelser og usikkerhed, og der er også en stor risiko for, at en betydelig del af dem vil falde på grund af den ekstra økonomiske byrde,« siger Rasmus Lildholdt Kjær.

I Dansk Energi, der repræsenterer netselskaberne, har man forståelse for, at producenterne har brug for at kende prisen. Derfor er brancheorganisationen gået i gang med at udarbejde en model for, hvad det skal koste.

»Vi er foran lovgivningen her, men vi er nødt til at begynde at skabe transparens om de forventede priser. Det er selvfølgelig med det forbehold, at den nødvendige lovgivning ikke er på plads,« siger Anders Stouge.

Han forventer, at producenterne vil slippe billigere end en privat forbruger, fordi producenterne ikke skal have samme forsyningssikkerhed. Derfor forventer han også, at mange projekter kan gennemføres på trods af producentbetalingen, men ikke alle.

Under alle omstændigheder er det afgørende, at myndighederne hurtigst muligt får fjernet den lovgivningsmæssige stopklods.

»Der er behov for rigtig meget vedvarende energi, hvis vi skal nå 70 procentsmålet inden 2030, og der kommer så meget pres på, at det er helt afgørende at få rykket så hurtigt som muligt,« siger Anders Stouge.

Klimaminister Dan Jørgensen afviser, at der ikke er styr på lovgivningsarbejdet.

Han har forståelse for, at det skaber usikkerhed, når man går over til et nyt system, hvor producenterne selv skal betale. Men stik imod branchens opfattelse, mener han, at netselskaber og energiproducenter fint kan styre efter den implementeringsplan, som myndighederne har fremlagt.

»For at give branchen vished om de nye regler og mulighed for at indrette sig derefter, herunder allerede nu at påbegynde deres arbejde med udviklingen af en ny tarifmodel, har Energistyrelsen kort før jul offentliggjort en oversigt over forventede ændringer i lovgivningen,« svarer Dan Jørgensen i en e-mail.

Af implementeringsplanen fremgår det, at udkastet til de nye regler sendes i høring i efteråret 2021 og forventes gældende fra januar næste år. Klimaministeren ser ikke et problem i, at producenterne indtil da ikke ved, hvor stor en regning, der vil ramme dem.

»Med offentliggørelsen af implementeringsplanen mener jeg, der er skabt tilstrækkelig klarhed over, hvordan de retlige rammer for producenttariffer ser ud fra 1. januar 2022 (hvor en overgangsordning træder i kraft ind til producenterne selv skal betale i 2023, red.) til, at branchen vil kunne påbegynde arbejdet med at udvikle sin tarifmetode,« siger Dan Jørgensen.

BRANCHENYT
Læs også