Finans

Det strandede skib i Suez-kanalen er kommet delvist løst

Det er lykkedes at få MS Ever Given, der er stødt på grund i Suz-kanalen, delvist fri.

Billedet her er taget mandag, da "Ever Given" var kommet i bevægelse i Suez-kanalen.. Foto:AFP

Et af de firmaer, der står for at forsøge at få containerskibet MS Ever Given fri, fortæller tidligt mandag morgen, at skibet er kommet delvist fri.

Det er dog ikke angivet, hvornår skibet kan fjernes helt, og kanalen dermed kan åbnes igen.

»Der er bevægelse, hvilket er gode nyheder. Men jeg vil ikke ligefrem sige, at det er nogen smal sag fra nu af,« Peter Berdowski, der er administrerende direktør ved det hollandske selskab Boskalis, der ejer Smit Salvage, ifølge Ritzau mandag morgen.

Smit Salvage har de seneste dage deltaget i operationen i Suezkanalen.

Skibet har siddet fast siden tirsdag.

»Vi er ikke færdige endnu, men det har flyttet sig,« udtalte formanden for Suez-kanalens myndigheder Osman Rabie til The Wall Street Journal i de tidlige morgentimer.

Skibet er 400 meter langt og fuldt lastet med over 18.000 containere - det bringer den samlede over vægt over 200.000 tons.

I løbet af søndagen var over 14 slæbebåde sat på opgaven med at forsøge at trække skibet løs.

The Guardian skriver, at det er en kombination at skubben og trækken med slæbebådene, højvande og bortgravning af flere hundrede tons sand, der har bidraget til gennembruddet.

Myndighederne var begyndt at forberede sig på at fjerne containere fra skibet for at lette vægten, men det er ikke længere sikkert, at det vil være nødvendigt.

Mindst 369 andre skibe venter på at kunne komme igennem den spærrede kanal, som er en af de vigtigste trafikårer for varetransport i verden. Adskillige skibe er endt med at tage turen syd om Afrika, selvom ruten er meget længere og dyrere i brændstof.

Få mere udlandsnyt i ørerne med ”Verdenshjørner”. Lyt til de seneste episoder herunder.

BRANCHENYT
Læs også