Finans
BREAKING

Finans Danmark kritiserer Finanstilsynet: For mange bankdirektører afvises i Danmark

Tiden er ifølge Finans Danmark inde til at lempe på, hvad kandidater skal leve op til for at få nøglejob i danske banker og finansvirksomheder.

Adm. direktør Ulrik Nødgaard fra Finans Danmark kritiserer Finanstilsynets fortolkning af fit & proper-reglerne. Foto: Lars Krabbe.

Danmark går enegang og har indført strammere regler for bankdirektører og bestyrelsesmedlemmer end resten af Europa.

Sådan lyder kritikken fra bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, som finder udviklingen problematisk, fordi den betyder, at danske banker og andre finansielle virksomheder går glip af dygtige kandidater.

Fit & proper
  • Fit & Proper-reglerne fastsætter krav til direktører og bestyrelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed i finanssektoren.
  • Reglerne skal blandt andet sikre, at bestyrelsen og direktionen besidder de kompetencer, som Finanstilsynet vurderer er nødvendige for at kunne fungere som bestyrelse og direktion på betryggende vis.
  • Ethvert ledelsesmedlem i en finansiel virksomhed skal:
  1. Have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring.
  2. Ikke være pålagt strafansvar, under konkursbehandling eller lignende.
  3. Ikke må have påført virksomheden tab.
  4. Have et godt omdømme.
  5. Udvise hæderlighed og integritet.
  • Reglerne indeholder også grænser for, hvor mange bestyrelsesposter bestyrelses- og direktionsmedlemmer må besidde.

Det er Finanstilsynets fortolkning af de fit & proper-regler, som nøglepersoner i finanssektoren skal leve op til, der ifølge Finans Danmark er problemet.

»Der er indiskutabelt sket en stramning af Finanstilsynets praksis de seneste år i retning af snævrere og mere firkantede vurderinger af, hvad der skal til af kompetencer for at beklæde forskellige job,« siger Ulrik Nødgaard, adm. direktør i Finans Danmark.

Det danske tilsyns regler og fortolkning er strammere og mere rigide end andre steder.

Ulrik Nødgaard, adm. direktør, Finans Danmark

Ifølge ham er det på høje tid med en ændring af den danske praksis, og Finans Danmark ser gerne, at politikerne i bemærkningerne til en revidering af loven, som er på vej, indskærper, at der ikke skal være firkantede regler.

»Der er ikke stor gennemsigtighed på dette felt, fordi banker trækker deres kandidater, når de får nej i tilsynet. Men når vi ser på, hvem der udnævnes til bankdirektører i Europa, viser det, at det danske tilsyns regler og fortolkning er strammere og mere rigide end andre steder,« siger Ulrik Nødgaard.

To af de offentligt kendte danske eksempler er Finanstilsynets afvisning af Jacob Aarup-Andersen som topchef i Danske Bank i 2018 og Martin Præstegaard som topchef i ATP året efter. Jacob Aarup-Andersen er i dag topchef i ISS, mens Martin Præstegaard er viceadm. direktør i ATP.

Finans Danmark konstaterer, at andre lande ikke har problemer med at udnævne topchefer i store banker, selv om de ikke har stor erfaring med kredithåndværket eller i det hele taget stor erfaring fra bankverdenen.

Det gør det sværere at finde dygtige folk til posterne.

Ulrik Nødgaard, adm. direktør, Finans Danmark

Jens Henriksson blev topchef i den svenske storbank Swedbank i 2019. Han har en fortid i forsikringsselskabet Folksam.

I 2020 blev Robert Swaak topchef i den hollandske storbank ABN Amro. Han kom fra en stilling som partner og revisor i Pricewaterhouseoopers.

Den 1. januar i år blev Manfred Knof udpeget som topchef i den store tyske Commerzbank. Inden var han i et år og fire måneder chef for Deutsche Banks private banking-enhed, og før det var han i mange år chef i forsikringsselskabet Allianz Group.

Det er også for nylig lykkedes Andre Orcel at blive topchef i den italienske storbank Unicredit, selv om han med en baggrund som investment banker heller ikke har stor erfaring med kredithåndværk.

»Det illustrerer, at man fortolker reglerne på en lempeligere og mindre rigid måde i Europa,« siger Ulrik Nødgaard.

Ifølge Finans Danmark er konsekvensen, at kandidatfeltet indsnævres betragteligt i Danmark.

»Det gør det sværere at finde dygtige folk til posterne. Men det betyder også, at det er sværere at sikre diversitet, og det er vanskeligere for folk, der hopper rundt i en organisation – de bliver nærmest straffet,« siger Ulrik Nødgaard.

Han oplyser, at både små og store banker oplever, at det er blevet »et markant større problem« end for få år siden.

Nogle gange ligger djævlen i detaljen.

Rikke-Louise Ørum Petersen, vicedirektør, Finanstilsynet

Finanstilsynet er enig i, at reglerne er blevet skærpet på tværs af Europa, hvilket der oven på finanskrisen har været et stort politisk ønske om. Men tilsynet kan ikke genkende, at fortolkningen af reglerne er strammere i Danmark end resten af Europa.

»Det er ikke vores oplevelse. Vi lægger os meget op ad ECB’s guidelines, og ECB fører tilsyn med to tredjedele af Europas systemisk vigtige banker. Så vores praksis kan næsten ikke blive mere europæisk,« siger Rikke-Louise Ørum Petersen, vicedirektør i Finanstilsynet.

Hun har svært ved at forholde sig til de konkrete sager på topchefer, som er blevet godkendt i andre lande.

»Jeg kan ikke kommentere konkrete sager, og heller ikke hvad andre tilsyn måtte have ment. Men ikke to sager er ens, for man skal vurdere den enkelte stilling og den enkelte person. Så det kan godt se mærkeligt ud, men nogle gange ligger djævlen i detaljen,« siger Rikke-Louise Ørum Petersen.

Samtidig forklarer hun, at Finanstilsynet i Danmark i sager med større betydning har en dialog med andre europæiske tilsyn for at afstemme vurderinger.

»Vi laver altid et tjek med europæiske kollegaer, når vi har en sag af større betydning, hvor vi er i tvivl om personen har den fornødne viden og kunnen. Ikke at andre landes tilsyn sagsbehandler, men vi hører dem. Derfor mener vi, at vi ligger på linje med andre landes fortolkning af reglerne,« siger Rikke-Louise Ørum Petersen.

Forslaget til beskrivelse af, hvilke faglige forudsætninger kandidater til stillinger i den finansielle sektor skal leve op til, har været i høring, og det er op til Folketinget, om der skal foretages ændringer. De nye regler kan formentlig træde i kraft den 1. januar 2022.

BRANCHENYT
Læs også