Serier

Stop for Astrazeneca skubber vaccine-slutdato ind i august

Sundhedsmyndighederne bekræfter, at Astrazenecas vaccine ryger helt ud af det danske vaccineprogram.

Corona rammer verden
Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm begrunder på pressemødet onsdag beslutningen om at standse brugen af Astrazenecas vaccine i Danmark. Foto: Jens Dresling

På et pressemøde onsdag bekræfter Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, at Danmark stopper brugen af Astrazenecas vaccine for nu.

Beslutningen betyder, at den forventede slutdato for, hvornår alle danskere, der ønsker det, er blevet færdigvaccineret rykker ind i august. Nærmere bestemt til uge 31.

Samtidig forventes alle borgere over 50 år nu at være blevet tilbudt to vaccinestik den sidste uge i juni, hvilket er en udskydelse på tre uger i forhold til den seneste kalender fra 29. marts.

Det fremgår af en opdateret vaccinationskalender fra Sundhedsstyrelsen.

Kalenderen forudsætter, at vaccinen fra amerikanske Johnson & Johnson – som på nuværende tidspunkt også er sat på pause pga. mulige bivirkninger – bliver taget i brug.

Rammer 1 ud af 40.000

Stoppet for Astrazeneca-vaccinen skyldes en sandsynlig – om end sjælden – sammenhæng mellem vaccinen og de alvorlige og i nogle tilfælde dødelige blodpropper, som er konstateret i flere lande, oplyser sundhedsmyndighederne.

Beslutningen er truffet ud af fra en vurdering af, at der er en god kontrol med covid-19-epidemien i Danmark, og at der er andre tilgængelige vacciner, forklarer Søren Brostrøm.

»Det er Sundhedsstyrelsens vurdering og beslutning,« understreger han.

Efter omfattende undersøgelser i Danmark og Norge er det nu Sundhedsstyrelsens estimat, at 1 ud af ca. 40.000 borgere kan forvente at blive ramt af de alvorlige bivirkninger, oplyser Brostrøm.

Estimatet stammer fra et nyt registerstudie, som er foretaget i et samarbejde mellem Danmark og Norge.

Det har været omtalt, at det særligt var kvinder under 60 år, der var i risikogruppen. Men den oplysning kan de danske sundhedsmyndigheder ikke bekræfte. Dermed er det ikke muligt at forudsige, hvor risikoer en til stede.

»Vi kan ikke begrænse det til en bestemt aldersgruppe eller et bestemt køn,« siger Brostrøm.

Kan blive taget i brug igen

Sundhedsstyrelsen udelukker ikke, at Astrazeneca kan blive taget i brug igen på et senere tidspunkt »hvis situationen ændrer sig.« I så fald vil Brostrøm ikke tøve med at bruge vaccinen, siger han.

Danmark har i øjeblikket godt 200.000 doser på lager.

Hvis disse doser bliver taget i brug, vil det – ifølge Sundhedsstyrelsens estimat – resultere i blodpropper hos fem borgere.

Enhedschef i Lægemiddelstyrelsen Tanja Erichsen siger på pressemødet, at man er enig med Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, om, at vaccinen er effektiv og at fordelene ved at bekæmpe coronapandemien generelt opvejer risikoen for de sjældne bivirkninger. Men vurderingen er, at det på baggrund af blandt andet det stabile smittetryk i Danmark er bedst at stoppe med at bruge vaccinen.

»Det bunder ikke i, at vi har en grundlæggende uenighed med hinanden.«

»Den beslutning, der er truffet i Danmark, betyder ikke, at Lægemiddelstyrelsen er uenig med EMA,« siger hun.

Astrazeneca-vaccinen, der nu har skiftet navn til Vaxzevria, har været suspenderet i Danmark siden den 11. marts, efter at der i EU blev indrapporteret tilfælde, hvor yngre, raske personer havde fået alvorlige blodpropper efter at have fået vaccinen.

I Danmark er en 60-årig kvinde død med blodpropper umiddelbart efter at have fået vaccinen.

Knap 150.000 danskere har allerede fået et stik med vaccinen. De skal nu tilbydes en anden vaccine »senere«. Alle bookede tider og invitationer til vaccination med Astrazeneca bliver aflyst.

Danmark går længere end de fleste

Andre lande benytter fortsat vaccinen, men kun til ældre borgere. Både Sverige og Finland har for eksempel genoptaget brugen af vaccinen efter en kort pause, men det er kun personer på 65 år eller derover, der bliver stukket.

I Tyskland har man suspenderet brugen af vaccinen til personer under 60 år, mens Storbritannien fortsat tilbyder vaccinen til alle over 30 år. Her kan du se, hvad 27 lande gør.

Søren Brostrøm har stor forståelse for, at andre lande, der står i en værre situation end Danmark, vælger at fortsætte brugen.

»Hvis vi i Danmark stod i en helt anden situation med f.eks. en voldsom 3. bølge og et presset sundhedsvæsen, og hvor vi ikke var nået så langt i vores udrulning af vacciner, så ville jeg ikke tøve med at bruge vaccinen, også selvom der var sjældne men alvorlige komplikationer ved brugen,« siger han.

På pressemødet bliver han desuden spurgt, hvorfor man ikke gør det frivilligt at tage imod Astrazeneca-vaccinen.

Han forstår godt spørgsmålet, men forslaget indgår ikke i Sundhedsstyrelsens planer, svarer han.

Det skyldes, at ved massevaccination af hele befolkninger, sker vaccinationer på baggrund af anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Og når styrelsen ikke kan anbefale styrelsen, ville et eventuelt frivilligt stik kræve en individuel vurdering fra en læge.

»Jeg siger ikke, at det er totalt umuligt at gøre i Danmark. Det vil i givet fald være en politisk beslutning,« siger Brostrøm, som dog ikke tror, at en frivillig vaccine-mulighed vil gøre den »store forskel«.

Hvorfor må borgerne ikke selv træffe det valg?

»Jeg siger ikke, at det ikke kan lade sig gøre. Jeg siger bare, at jeg ikke kan se, at det kan lade sig gøre i den massevaccinations-udrulning, vi ser i Danmark. Men selvfølgelig kan det lade sig gøre.«

»Men selvfølgelig kan et lægemiddel ordineres af en praktiserende læge.«

Johnson & Johnson på pause

Det er ikke kun Astrazenecas vaccine, der har været ramt af dårlige nyheder de seneste dage.

Tirsdag meddelte det amerikanske selskab Johnson & Johnson, at det udskyder udrulningen af dets ét-stik-vaccine i Europa pga. meldinger om mulige, sjældne blodpropper.

J&J-vaccinen kræver kun ét stik, og Danmark har foreløbig lagt billet ind på ca. 8,2 mio. doser.

Den første sending på 38.400 doser ankom til Danmark onsdag morgen, men er foreløbig lagt på frys hos Statens Serum Institut indtil situationen er afklaret.

»Vi vil i den kommende tid gå meget nøje ned i de sikkerhedssignaler, som vil komme fra de amerikanske undersøgelser,« siger Søren Brostrøm.

BRANCHENYT
Læs også