Finans

JPMorgan overgår forventninger - falder i formarked

Foto: Seth Wenig/AP

JPMorgan lander med sit regnskab for første kvartal en indtjening på 4,50 dollar per aktie, hvilket svarer til en bundlinje på 14,3 mia. dollar.

Det er et pænt stykke over konsensusestimatet indsamlet af Bloomberg på 3,01 dollar per aktie.

Det er blandt andet et resultat af, at banken har tilbageført 5,2 mia. dollar af tidligere hensættelser, der skulle dække eventuelle tab på grund af covid-19. Netto bidrager tab og hensættelser positivt med 4,2 mia. dollar til bundlinjen.

Bankens indtægter udgør 33,1 mia dollar, hvilket ligger et stykke over konsensus på 30,4 mia dollar.

De samlede udgifter er landet på 18,7 mia. dollar. Det er steget fra 16,8 mia. dollar i samme kvartal året før.

Aktien falder dog 0,7 pct. til 153 dollar på det amerikanske formarked.

BRANCHENYT
Læs også