Finans

Goldman Sachs overgår markant markedets forventninger til indtjening

Den amerikanske storbank Goldman Sachs opnåede i første kvartal en indtjening pr. aktie på 18,6 dollar.

Indtjeningen pr. aktie er samtidig markant bedre end i første kvartal 2020, hvor nøgletallet lød på 3,11 dollar.

Nettoindtjeningen landede på 17,7 mia. dollar i kvartalet. Det svarer til en fordobling sammenlignet med samme kvartal sidste år. Ifølge Bloomberg News ventede analytikerne, at nettoindtjeningen ville lande på 12,55 mia. dollar.

- Vores forretning er fortsat meget godt positioneret til at hjælpe vores kunder med at omlægge sig til genopretningen, og denne styrke afspejles i den rekordomsætning og indtjening, der er opnået i dette kvartal, siger topchef David M. Solomon i en pressemeddelelse.

Forretningsbenet for "Investment Banking" leverede 3,57 mia. dollar til nettoindtjeningen, mens handelsaktiviteterne leverede 7,58 mia. dollar til indtjeningen.

Forventningen inden dagens regnskab var, at de to forretningsenheder ville realisere en nettoindtjening på 2,68 mia. dollar og 5,35 mia. dollar.

Nettorenteindtægterne lød i første kvartal på 1,48 mia. dollar. Det var blot en smule over markedets forventning, som lød på 1,65 mia. dollar.

Nettooverskuddet endte i kvartalet på 6,84 mia. dollar

Aktien stiger i formarkedet med 0,4 pct. til 329 dollar.

BRANCHENYT
Læs også