Finans

Danske banker går forrest i Europa med negative renter: Virksomheder har betalt milliarder - nu kommer turen til privatkunderne

Danske virksomheder betalte sidste år 1,6 mia. kr. i negative renter, mens det gennemsnitlige renteniveau for virksomheder i resten af Europa var 0 pct.

Anders Dam, der er øverste direktør i Jyske Bank, er overbevist om, at bankerne i resten af Europa vil følge i hælene på de danske banker og sende regningen for negative renter videre til kunderne.  Foto: Linda Johansen

Mens de danske banker strammer grebet og opkræver milliarder af kroner i negative renter, lader pengeinstitutter i resten af Europa kunderne slippe langt billigere.

En opgørelse, som Dansk Erhverv har lavet for Finans, viser, at de danske banker sidste år opkrævede 1,6 mia. kr. i negative renter fra erhvervslivet. Til sammenligning slap virksomheder i eurozonen i gennemsnit med en indlånsrente på 0 pct., selvom Den Europæiske Centralbank ligesom Danmarks Nationalbank opkræver en negativ rente på 0,5 pct.

I bl.a. Tyskland, Holland og Belgien er banker begyndt at opkræve negative renter, men det er langt fra i samme grad som herhjemme.

»De danske banker har en større tilbøjelighed til at sende regningen for de negative renter videre til kunderne. Det skader konkurrenceevnen og er uheldigt. Især når vi står i en coronakrise, som langt fra er slut,« siger Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhverv.

Det samme billede begynder nu også at vise sig på privatområdet, ifølge Dansk Erhvervs tal.

I begyndelsen af 2021 er gennemsnitsrenten for danske privatkunder blevet negativ, mens privatkunderne i eurolandene stadig ligger på 0 pct. i gennemsnit.

»Der er åbenbart andre lande, hvor man er i stand til at drive bankforretning uden at indføre negative renter nær så hårdt overfor kunderne, som man gør i Danmark. Og det er vel at mærke, selv om man er underlagt tilsvarende rammer fra centralbanken,« siger cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, Morten Bruun Pedersen.

Til sommer vil de negative renter blive virkelighed for langt flere danske privatkunder, når Nordea og Danske Bank sænker loftet, så privatkunder med mere end 100.000 kr. på kontoen skal betale.

Finans Danmarks tal viser, at 31 pct. af alle voksne danskere - svarende til over 1,4 millioner kunder - til den tid skal betale negative renter, hvis de lader deres penge stå på indlånskontoen.

Morten Bruun Pedersen hæfter sig ved, at bankerne kan bruge de negative renter til at lokke flere privatkunder over i investeringsprodukter, hvor omkostningerne er højere end den negative rente.

»På den måde kan bankerne nyde godt af høje investeringsgebyrer, mens kunderne ender med at tage mere risiko. Det, tænker jeg, ikke var meningen med, at Nationalbanken indførte negativ rente,« siger Morten Bruun Pedersen.

De negative renter har udviklet sig til en politisk kampplads, hvor erhvervsminister Simon Kollerup beskylder bankerne for at være grådige, mens bankerne forsvarer sig med, at de ikke kan blive ved med tabe penge i en central del af forretningen. Når bankerne skal betale 0,5 pct. for at have penge stående i Nationalbanken, er kunderne også nødt til at betale, lyder det.

Den logik er i langt mindre grad slået igennem i resten af Europa.

I Tyskland og Holland oplevede virksomhederne i gennemsnit en rente på -0,11 pct. i februar i år, mens renten i alle andre eurolande lå højere end det. I samme måned var den gennemsnitlige indlånsrente for danske virksomheder -0,56 pct., ifølge Dansk Erhverv. 

Jyske Banks topchef, Anders Dam, siger, at det kun er et spørgsmål om tid, før de europæiske banker følger trop.

»Det kan godt være, at danske banker er lidt foran andre europæiske banker, men jeg tror, at der er en bevægelse i gang også i andre lande. Der er mange europæiske banker, som har en dårlig indtjening, og de er nødt til at gøre noget,« siger Anders Dam.

Han siger, at kunderne kan vælge at gå til de udenlandske banker, hvis de føler, at forholdene er bedre der. For ham handler det om at levere en tilfredsstillende indtjening til Jyske Banks aktionærer.

»Vi er nødt til at tilpasse os de priser, som vi står over for. Vi er nødt til at levere en fornuftig forrentning af ejernes kapital,« siger Anders Dam.

Bankernes brancheorganisation Finans Danmark påpeger, at Nationalbanken i Danmark var før ECB til at indføre negative renter. Derfor er det naturligt, at de danske banker har været de første til at sende regningen videre til kunderne, mener cheføkonom og underdirektør Niels Arne Dam.

»Nationalbanken i Danmark var den første centralbank med negative renter, så den danske banksektor har været indtjeningsmæssigt presset af negative renter i længere tid. Denne tendens forstærkes af en række tekniske forhold, f.eks. at ECB friholder eurolandenes banker for negative renter på en væsentlig del af deres indskud, hvilket Nationalbanken ikke gør. Det er på den baggrund, at de danske banker så sig nødsaget til at rykke først med negative renter over for kunderne, og at det aktuelle niveau for negative renter generelt er lidt større i Danmark,« siger Niels Arne Dam.

Han slår dog fast, at de negative indlånsrenter også vinder frem i landene omkring os. F.eks. har 370 ud 1.300 tyske banker indført negative indlånsrenter.

»Et grundlæggende træk er, at man ligesom i Danmark begyndte med høje grænser for, hvornår der betales negative renter, men at grænserne nu bliver lavere og lavere,« siger Niels Arne Dam.

Læs også