Finans
BREAKING

Eksperter skærer igennem kryptisk taldebat: Bankerne taber på indlån, selvom de opkræver milliarder i minusrenter

Flere analytikere er enige med bankerne i, at de reelt får underskud på deres indlånsforretning. Det retfærdiggør de negative renter over for privatkunder og virksomheder, men bankerne har været ringe til at forklare sig, lyder det.

Danske Bank har sammen med Nordea meddelt, at de fra 1. juli vil opkræve negative banker for kunder, som har mere end 100.000 kr. i indlån. Den grænse vil ifølge Finans Danmark samlet set indbringe 4,1 mio. kr. fra privatkunder til danske banker. Foto: Arkiv Det er rigtigt, at bankerne næppe tjener penge på deres indlån, siger Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet. De har faktisk længe været ringe til at tjene penge. Foto: Lars Horn

Det er surt at skulle betale negative renter på en indlånskonto. Men bankerne har en god grund til at skrue prisen op for kunderne, for indlån er efter alt at dømme stadig en underskudsforretning for de udskældte banker.

Det konkluderer flere af landets førende bankeksperter over for Finans efter flere dage med beskyldninger om, at bankerne tjener milliarder af kroner på de negative renter.

»Det er umuligt at beregne helt præcist, men hvis du ser på banksektoren som helhed, er det overvejende sandsynligt, at deres indlånsforretning giver underskud,« siger Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet og ekspert i banker.

Bankerne har været under beskydning, fordi de med Nationalbankens negative rente som forklaring varsler stramninger, som betyder, at over en million danskere kommer til at betale negative renter. Det sker, når Danske Bank og Nordea fra 1. juli følger efter en række andre pengeinstitutter og kræver negative renter for indlån over 100.000 kr.

Negative renter
  • Centralbankerne har igennem flere år sænket deres renter i et forsøg på at gøre det mindre og mindre attraktivt at lade pengene stå i banken.
  • De vil hellere have pengene ud at arbejde i samfundet og skabe vækst.
  • Samme overvejelser har den danske Nationalbank haft. Derudover har Nationalbanken kæmpet med det positive problem, at Danmark bliver betragtet som et særligt attraktivt sted at placere sine penge, fordi der er styr på økonomien, og der er politisk stabilitet.
  • Men hvis det bliver for eftertragtet at placere penge i Danmark, stiger den danske krone i værdi i forhold til euroen. Og netop den faste kurs over for euroen er et helt centralt mål i Nationalbanken.
  • Derfor har Nationalbanken været relativt tidligere ude med at bruge negative renter over for bankerne for at presse de negative renter igennem ud i det finansielle system og ud til virksomheder, investorer og private
  • Flere eksperter har i forskellige medier påpeget, at bankerne hiver flere penge op af kundernes lommer, end de betaler til Nationalbanken i negative renter. En af dem er Nicholas Rohde, der er direktør i den uafhængige konsulentvirksomhed Bankresearch.

    Men selv om bankerne har overskud på toplinjen af indlånsforretningen, betyder det ikke, at der er overskud på bundlinjen. Med til historien hører nemlig, at bankerne har betydelige udgifter til f.eks. hvidvask, indskydergaranti og lønninger, som knytter sig specifikt til indlånsforretningen.

    »Jeg er slet ikke i tvivl om, at bankerne taber penge på indlånet, når man regner omkostningerne med. Det er umuligt at lave estimater for, hvad der præcist er af omkostninger til håndtering af indlån, men det er langt mere, end indtjeningen fra de negative renter kan dække,« siger Nicholas Rohde.

    Han holder stadig fast i sin analyse, der viser, at bankerne i 2020 fik 931 mio. kr. mere fra kundernes negative renter, end de selv betalte for at have penge i Nationalbanken. Derfor skal bankerne på banen med mere detaljerede forklaringer på, hvorfor kunderne skal betale negative renter.

    »I lang tid har bankerne benyttet det samme argument om, at de var nødt til at opkræve negative renter, fordi de selv skulle betale negative renter i Nationalbanken. Når det argument ikke længere holder, er de nødt til at forklare sig bedre, så kunderne forstår, hvad der sker. Og der er gode argumenter for at opkræve negative renter,« siger Nicholas Rohde.

    Lars Krull peger på, at bankerne i flere år har haft problemer med at tjene penge på indlån, og at de i det hele taget halter efter konkurrenterne uden for landets grænser.

    »Danske banker er rigtig dårlige til at tjene penge. De er dårlige til det historisk og i forhold til deres udenlandske konkurrenter, hvis du måler dem på prisen på aktien. De er i den forstand nogle hestehandlere, og de skulle have været meget bedre til at rette op på det,« siger Lars Krull.

    Han synes derfor ikke, privatkunderne skal have specielt ondt af sig selv, fordi de negative renter får et hak mere ned.

    »Normaldanskeren tjener på de lave renter. De fleste af os låner jo penge, og vi har glæde af, at renterne er lave, for så låner vi billigere, så sætter vi mere gang i erhvervslivet, der kommer flere skatter ind. Det tjener vi på alle sammen,« siger Lars Krull.

    Også aktieanalytiker Per Grønborg fra SEB tager afstand fra påstanden om, at bankerne tjener milliarder på de negative renter. Det fremgår af en fortrolig analyse, som Finans er i besiddelse af.

    Han ønsker ikke at kommentere på analysen, da den ikke er tiltænkt at skulle ud i offentligheden. Det fremgår af den, at der er en række forskellige udgiftsposter, som bør indregnes, men at det er umuligt på baggrund af tilgængelige tal at drage en endelig konklusion om, hvordan bankernes indlånsforretning ser ud..

    I sidste uge sagde han til Finans, at bankerne ved at pålægge privatkunderne øgede negative renter råder bod på en årelang indtjeningsudfordring.

    »De danske banker har lidt af en sygdom siden finanskrisen, nemlig manglende udlånsvækst. Den manglende udlånsvækst eller rettere nærmest negative udlånsvækst på bankudlån er kombineret med et pres på udlånsmarginerne, og det har gjort det nødvendigt for bankerne at gøre et eller andet,« sagde Per Grønborg.

    Bankernes underskud på indlån

    Bankernes organisation Finans Danmark har lavet sin egen analyse af forretningen på indlån til private.

    Udgangspunktet er et indlånsoverskud på 617 mia. kr. ved udgangen af marts. Det er det største siden 2005, skriver Finans Danmark.

    Sammenlagt har privatkunder 1.023 mia. kr. stående. Ifølge Finans Danmark koster det 5 mia. kr. at placere de penge.

    Bankerne har pt placeret omkring 130 mia. kr i Nationalbanken til en negativ rente. Resten af pengene er placeret i korte realkredit- og statsobligationer.

    I analysen er der lavet tre scenarier: Ved en grænse for negative indlånsrenter på 100.000 kr. for privatkunder betaler kunderne 4,1 mia. kr. ind, mens bankerne betaler 5 mia. kr. for at placere indlånet.

    Ved en grænse på 250.000 kr. betaler privatkunderne 2,9 mia. kr. i negative renter, mens bankernes udgift er de samme 5 mia. kr. I det sidste scenarie er der ingen negative indlånsrenter, og derfor er der ingen indtægter til at opveje bankernes udgifter på 5 mia. kr.

    I Finans Danmark er cheføkonom Niels Arne Dam glad for, at eksperterne fremhæver, at omkostningerne også skal med i det samlede billede.

    »Det er jo fuldstændig rigtigt også at se på omkostningerne. Når vi ikke selv har regnet det med, er det fordi, at det er meget svært at kvantificere, hvor stor en del af omkostningerne, der skal regnes ind som en del af indlånsforretningen,« siger Niels Arne Dam.

    Tirsdag eftermiddag udsendte Finans Danmark en analyse, der konkluderede, at bankerne fortsat vil tabe penge på indlån, inden man overhovedet begynder at indregne omkostninger.

    Ifølge analysen vil privatkundernes negative renter sende 4,1 mia. kr. årligt i bankernes lommer ved en grænse på 100.000 kr. Det kan dog ikke dække udgifterne til at placere pengene, som ifølge Finans Danmark løber op i 5,0 mia. kr., fordi man både taber penge på at sætte dem i Nationalbanken og i obligationer.

    »Analysen viser altså, at indlånet er en underskudsforretning, inden vi overhovedet ser på hvilke omkostninger, der naturligvis også er forbundet med indlånsforretningen,« siger Niels Arne Dam.

    Jeg er slet ikke i tvivl om, at bankerne taber penge på indlånet, når man regner omkostningerne med.

    Nicholas Rohde, direktør i Bankresearch

    Nicholas Rohde mener ikke, at bankernes nye analyse holder. Han påpeger, at bankernes regnskaber viser noget andet og opfordrer til, at bankerne fremlægger langt flere regnskabstal, som giver kunder, politikere og analytikere indsigt i, hvorfor man opkræver negative renter.

    Ifølge Niels Arne Dam er det netop, hvad man har forsøgt at gøre med tirsdagens analyse.

    »Vi vil stadig gerne kunne fremlægge et endnu mere detaljeret regnestykke på sektorniveau, og det kan da godt være, at vi skal se på det fremadrettet. Men med de tal, vi som brancheorganisation har adgang til, har vi nu fremlagt det, som vi kan,« siger Niels Arne Dam.

    BRANCHENYT
    Læs også