Finans

Elmonopoler beskyldes for klimasvigt: Solenergi til 800.000 danskere skrinlagt

Producenter af grøn strøm må ofte vente tre-fem år på at få nye sol- og vindparker tilsluttet elnettet. Det bremser muligheden for at producere grøn strøm til millioner af danskere uden brug at statsstøtte.

European Energy er et af de selskaber, der ofte må vente i årevis på at få deres nye solcelleparker koblet på elnettet. Det er vel at mærke fra det tidspunkt, hvor selskabet har alle godkendelser, lejekontrakt og finansiering på plads.
Billedet her er fra landets hidtil største solcelleanlæg, som Better Energy opfører nær Hostebro. Foto: Casper Dalhoff Energiproducenter må ofte vente i årevis på at få nye solcelleparker koblet på elnettet. Det er vel at mærke fra det tidspunkt, hvor selskaberne har myndighedsgodkendelser, lejekontrakt og finansiering på plads.
Billedet her er fra  et solcelleprojekt i landsbyen Ålsrode ved Grenå. Foto: Casper Dalhoff

Monopolselskaberne bag det danske elnet er blevet en stopklods i den grønne omstilling.

Sådan lyder det fra en række producenter af vedvarende energi, der ofte må vente i op til fem år eller mere, før de kan tilslutte nye landbaserede solcelle- og vindmølleparker til elnettet.

»Der er sket en kortslutning, og det er bare utrolig uheldigt midt i en grøn omstilling. Man er simpelthen ikke klar til at håndtere de mange projekter, som ellers er klar til at blive opført uden en krone i statsstøtte,« siger Rasmus Lildholdt Kjær, der er adm. direktør i energiselskabet Better Energy.

Nye sol- og vindprojekter skal tilsluttes elnettet hos landets netselskaber, der har monopol på at drive de regionale elnet. Hvis projekterne er ekstra store, kræver det også en særaftale med det statslige Energinet, der har ansvaret for det overordnede elnet, og så bliver ventetiden endnu længere.

Nettilslutningen er blevet så besværlig, at Better Energy har følt sig nødsaget til at droppe solcelleparker på Lolland og Falster med en samlet kapacitet til at dække mere end 800.000 danskeres strømforbrug. Det er vel at mærke projekter, som man havde finansiering til, og hvor man var i dialog med de pågældende kommuner.

»Vi har samlet set kigget på 2 gigawatt (GW) sol på Lolland-Falster. Vi kører videre med 0,6-0,7 GW, selv om vi skal vente i fem år eller mere for at få en nettilslutning. Men vi har samtidig valgt at skrinlægge projekter for 1,3 GW, fordi det simpelthen var alt for svært at blive koblet på elnettet,« siger Rasmus Lildholdt Kjær.

De lange behandlingstider skyldes en uheldig kombination af flere ting. Helt centralt er det, at sol- og vindenergi er blevet så billigt at producere, at projekterne skyder op i lyntempo, og det presser netselskabernes administration. Samtidig har politikerne vedtaget, at producenterne fra januar 2023 selv skal betale for dele af nettilslutningen, hvilket resulterer i ekstra mange ansøgninger lige nu. Og så er det helt store problem, at store dele af elnettet ikke er blevet udbygget til at modtage den grønne strøm.

I Greengo Energy undrer det adm. direktør Karsten Nielsen, at netselskaberne ikke er klar.

»Når der er så stort et efterslæb på investeringerne i el-infrastrukturen, kan man godt blive bekymret for, at nogle af de regionale el-koncerner har mere fokus på de mange andre ting, som de investerer i. Vi fornemmer nok ikke, at der er den helt store passion for at tage fat på dette,« siger Karsten Nielsen, der lige nu står med flere nye projekter, som først kan blive tilsluttet elnettet i 2026 eller 2027.

Man har besluttet, at netselskaberne skal have monopol på at drive elnettet. Men når man har fået tildelt sådan et monopol, så må det også være rimeligt, at man leverer sine ydelser til borgerne og virksomhederne inden for en given tidsfrist.

Knud Erik Andersen, grundlægger og CEO i European Energy

I European Energy anerkender stifter og adm. direktør, Knud Erik Andersen, at netselskaberne er hæmmet af en stram regulering. Det ændrer dog ikke ved, at både netselskaberne og Energinet ifølge ham skal op i samme gear, som producenterne af grøn energi.

»Det fungerer ikke, hvis vi løber afsted, mens andre står stille og overvejer, hvordan vi griber det an,« siger Knud Erik Andersen.

Sammen med de øvrige producenter foreslår han, at man indfører en tidsfrist, der betyder, at netselskaberne skal kunne tilslutte nye VE-projekter inden for to år. Det sker i forbindelse med, at politikerne på Christiansborg forhandler om en ny aftale, der skal fremtidssikre Danmarks el-infrastruktur.

»Man har besluttet, at netselskaberne skal have monopol på at drive elnettet. Men når man har fået tildelt sådan et monopol, må det også være rimeligt, at man leverer sine ydelser til borgerne og virksomhederne inden for en given tidsfrist,« siger Knud Erik Andersen. Han påpeger, at det er samme logik, der gælder for behandlingsgarantier i sundhedsvæsnet.

Det forslag bliver afvist af tre af landets største netselskaber, Radius, Cerius og N1, der mener, at det vil tvinge selskaberne til at investere i udbygninger, som måske aldrig skal bruges. Klimaminister Dan Jørgensen siger også nej.

»Jeg synes, der er for store ulemper ved det forslag,« siger han.

Netselskaberne erkender, at ventetiderne nogle steder er ekstraordinært lange. De fortæller også, at de har øget bemandingen for at kunne håndtere de rekordmange ansøgninger, men de afviser at svigte den grønne omstilling.

»Den kritik er forfejlet. Situationen er lige nu ekstraordinær, fordi lovgivningen (om producentbetaling, red.) ændres. Netselskaberne bremser ikke den grønne omstilling, men nogle nettilslutninger tager tid,« siger Daniel Skovsbo Erichsen, direktør for Marked og Udvikling i Jyllands største netselskab, N1, der er en del af energikoncernen Norlys.

Vi er fuldt ud klar over, at der er behov for at nedbringe den samlede etableringstid.

Bjarne Brendstrup, områdeleder i Energinet.

På Lolland og Falster, hvor Better Energy har skrinlagt projekter, er det netselskabet Cerius, der driver elnettet. Knud Pedersen, der er formand for både Cerius og Radius, har ikke hørt om de skrinlagte projekter, men han lægger ikke skjul på, at ventetiden er lang.

»På Lolland, Falster og dele af Sydsjælland mangler der kapacitet i Energinets overordnede elnet, og det gør der også i dele af vores regionale net. Derfor tager det bare lang tid,« siger han og fortæller, at det er meget tidskrævende, når både Cerius og Energinet skal udvide kablerne.

I har talt om behovet for at udvide elnettet i årevis. Og alligevel står vi nu i en situation, hvor projekterne vælter ind, og hvor I ikke er klar. Hvad er der sket?

»Vores fornemste opgave som netselskaber er at facilitere den grønne omstilling og udbygge nettet. Vi ved, at elnettet er det centrale nervesystem i den grønne omstilling, men vi kan ikke bare udbygge nettet på forkant til en kæmpe solcellepark. Det er en meget målrettet og specifik udbygning, og derfor er vi nødt til at være sikre på, at projektet bliver til noget, før vi går i gang,« siger Knud Pedersen.

Energinet har tidligere i år offentliggjort et oversigtskort, hvor producenterne kan se, hvor i landet man kan tilslutte projekter, uden at elnettet skal udvides. Det er typisk omkring de større byer, hvor folk bor tæt. Men ifølge producenterne vil man vinke farvel til et kæmpe potentiale, hvis man opgiver de store markprojekter i tyndt befolkede områder.

Bjarne Brendstrup, der er områdeleder i Energinet, lægger da heller ikke skjul på, at kortet ikke står alene.

»Vi er fuldt ud klar over, at der er behov for at nedbringe den samlede etableringstid - lige fra identifikation af behov over myndighedsbehandling til selve etableringen. Det arbejder vi hårdt på at forbedre og effektivisere,« siger han.

Energinet forventer en mangedobling af kapaciteten fra solceller frem mod 2025, hvor man anslår, at solceller vil udgøre ca. 15 pct. af elforbruget.

BRANCHENYT
Læs også