Finans

Danske Bank og Nordea lokker virksomheder med grøn millionrabat for CO2-reduktioner: Nye grønne lån kan runde 200 milliarder på tre år

Danske Bank og Nordea er nummer et og to i Norden på ESG-koblede lån, der forventes at sprede sig som en steppebrand. En bankekspert advarer dog om risiko for greenwashing.

Nordea-direktør Peder Bach vurderer, at danske virksomheder har ESG-koblede låneaftaler for 200 mia. kr. om tre år. Det estimerer han på baggrund af bankens viden om, hvornår de store virksomheders nuværende kreditaftaler udløber. 
Foto: Jeppe B. Nielsen/Nordea

Store virksomheder kan nu gå i banken og score en rabat i millionklassen, hvis de samtidig kan dokumentere, at de lever op til fastsatte CO2-reduktioner eller andre bæredygtighedsmål.

Sådan lyder tilbuddet fra Danske Bank og Nordea, der allerede har lånt over 35 mia. kr. til nordiske virksomheder i såkaldte ESG-koblede lån.

De to store banker har hver især lavet aftaler med ca. 20 nordiske virksomheder, viser tal fra Bloomberg. Bankerne offentliggør ikke navnene på deres kunder, men det er kendt, at bl.a. Mærsk, Pandora og Coop Danmark er med på den nye bølge, som ventes at skylle ind over dansk erhvervsliv i de kommende år.

Nordeas direktør for de største virksomhedskunder, Peder Bach, forventer, at danske virksomheder inden for tre år har låneaftaler for omkring 200 mia. kr., som er koblet til konkrete ESG-mål.

ESG-koblede lån
  • ESG står for environmental (miljø), social (sociale forhold) og governance (god selskabsledelse)og bliver brugt som betegnelse for, hvordan virksomhed agerer inden for de tre bæredygtige kategorie.
  • Når ESG kobles op på et banklån eller en obligationsudstedelse, betyder det, at virksomheden skal leve op til individuelt fastlagte kriterier inden for de tre kategorier. På den måde opnår virksomheden en rabat i forhold til en almindelig finansieringsløsning. I fagsprog hedder det sustainability linked loans/bonds.

»ESG-koblede lån kommer til at overtage en meget stor del af lånemarkedet inden for de næste tre år, i takt med at virksomhedernes nuværende kreditfaciliteter skal genforhandles. Jeg vil vove den påstand, at det er meget få virksomheder, der ikke overvejer den mulighed for at bevæge sig i en bæredygtig retning og på samme tid opnå en rabat på deres kreditaftale,« siger han.

Danske Bank er i øjeblikket nordisk mester i den nye disciplin. Her var man hurtigt ude af starthullerne, da den nye lånetype så dagens lys i 2019, og sidste år gav Danske Bank ESG-koblede lån for 16 mia. kr. Berit Behring, der er direktionsmedlem og ansvarlig for de store virksomhedskunder, forventer, at volumen hvert år fordobles, så man runder et trecifret milliardbeløb i 2023.

De ESG-relaterede lån er kendetegnet ved, at det er hele virksomheden, der skal leve op til fastsatte og målbare bæredygtighedsmål. På den måde er produktet mere omfattende end de velkendte grønne lån, som specifikt kan finansiere f.eks. en vindmølle eller en bæredygtig fabriksbygning.

Der er ingen ægte regulering af det her. Så der kan være meget elastik i, hvad man kalder bæredygtigt.

Lars Krull, seniorrådgiver på Aalborg Universitet

Berit Behring fortæller, at virksomheder typisk vil kunne opnå en rabat på 5 basispunkter. I nogle tilfælde vil rabatten være betydelig større. Men hun forsikrer, at det ikke er udtryk for, at Danske Bank er kommet i gavehumør.

»Nej, det er vi bestemt ikke. For os handler det om at mindske risikoen og samtidig kunne bidrage til den grønne omstilling,« siger hun og tilføjer, at en forventet afgift på CO2-udledning har en direkte afsmitning på virksomhedernes bundlinje.

»Jo tættere vi kommer på 2030, jo dyrere bliver det for virksomheder at have et højt CO2-aftryk, og derfor tyder alt på, at dem, der rykker på den grønne omstilling nu, vil levere bedre resultater på sigt. Der er simpelthen en risiko for, at et højt CO2-aftryk kan være med til at knække virksomheder,« siger Berit Behring.

På CBS vurderer Andreas Rasche, professor i bæredygtig finans, at ESG-koblede lån nærmest vil være et standardprodukt inden for få år. Det hænger sammen med at både bankerne, virksomhederne og samfundet har gavn af dem.

»Det er derfor, markedet vokser så hurtigt. Det er et ideelt eksempel på en win-win-situation, hvor virksomhederne får glæde af lavere renter, og bankerne får glæde af en lavere risiko,« siger han.

Lars Krull, der er seniorrådgiver og bankekspert på Aalborg Universitet, er mere skeptisk. Han ser en risiko for, at lånene får et element af greenwashing over sig - altså det, at en virksomhed profilerer sig som bæredygtig på falske præmisser - fordi bæredygtighed er svært at måle.

»Der er ingen ægte regulering af dette. Så der kan være meget elastik i, hvad man kalder bæredygtigt,« siger Lars Krull.

Både Danske Bank og Nordea fortæller, at de kun knytter rabatter op på mål, som kan valideres. Peder Bach pointerer samtidig, at Nordea hverken tjener mere eller mindre på de ESG-koblede lån, idet rabatten afspejler investorernes appetit på de bagvedliggende Nordea-obligationer.

»Med disse produkter kan vi være en katalysator for at hjælpe virksomhederne i en rigtig retning. Det har vi det vanvittig godt med,« siger han.

Læs også