Finans

Selskaber mangler milliarder: Titusindvis af kunder hænger på pensioner med dårlige afkast

Landets kommercielle pensionsselskaber mangler ifølge en ekspert i niveauet 10 mia. kr. for at have råd til at lade kunderne forlade de garanterede pensionsordninger. Det har den konsekvens, at titusindvis af kunder risikerer at blive stavnsbundet til en opsparing med dårlige afkastsmuligheder.

Danskere med garanterede pensionsordninger er ifølge eksperter havnet i en økonomisk klemme, fordi pensionsselskaberne ikke har sat nok penge til side. Foto: Thomas Borberg

Flere hundrede tusinde kunder i landets pensionsselskaber er stavnsbundne til pensionsordninger, som ifølge flere eksperter giver dårlige afkast på grund af det lave renteniveau.

For pensionsselskaberne har ikke råd til at slippe kunderne ud af ordningerne. De har hensat nok milliarder til at sikre kundernes udbetalinger, så længe de bliver i de i dag uattraktive pensionsordninger. Men der vil mangle adskillige milliarder, hvis kunderne får lov til at forlade dem.

Dermed sender selskaberne sorteper videre til kunderne, som risikerer at få mindre ud af deres pensionsopsparing, end de ellers ville have fået.

Det er særligt et problem i pensionsselskabet Velliv, påpeger flere eksperter. Selskabet bebudede allerede sidste år, at kunderne skulle tilbydes at forlade de uattraktive ordninger, som er ordninger med en tilkoblet ydelsesgaranti. Det kaldes at lave en omvalgskampagne. Siden har der været radiotavshed fra Velliv, og selskabet har endnu ikke givet kunderne mulighed for at skifte ordning.

De fleste pensionsselskaber har ikke råd til at tilbyde deres kunder at forlade de produkter.

Søren Andersen, indehaver af FPension

Men problemet rækker langt ud over Velliv og selskabets kunder. Danskerne har i alt sparet ca. 550 mia. kr. op i garanterede pensionsordninger hos landets kommercielle selskaber.

»For de fleste danskere er det ikke længere attraktivt at have de gamle pensionsordninger med garanterede ydelser, men de fleste pensionsselskaber har ikke råd til at tilbyde deres kunder at forlade de produkter, hvis kunderne skal have hele markedsværdien af deres produkt med sig. Det er måske i niveauet 10 mia. kr., som de kommercielle selskaber vil mangle, hvis de gør det,« siger Søren Andersen, aktuar og indehaver af FPension, der er en pensionsrådgiver.

Kun PFA har et stående tilbud til de fleste kunder om at kunne forlade de garanterede ordninger og få betaling for at opgive deres garantier.

En anden aktuar og pensionsrådgiver, Jørgen Svendsen, er enig i, at de lave renter gør pensionsordninger med garanterede ydelser uattraktive for kunderne. Men han er også enig i, at et selskab som Velliv ikke har råd til at lade kunderne forlade de ordninger, hvis Velliv skal gøre det på en måde, hvor kunderne får hele værdien af deres pensionsopsparing med sig.

»Så kommer Velliv til at mangle penge,« siger Jørgen Svendsen, adm. direktør i AFPR.

De har ikke hensat nok til en omvalgskampagne, hvor alle skal have markedsværdien af deres pensioner med sig.

Søren Andersen, indehaver af FPension

Problemet er væsentligt og har vidtrækkende konsekvenser, men det er også teknisk. Et regne-eksempel kan dog illustrere, hvordan pensionsselskaberne - og deres kunder - er blevet fanget i et tilsyneladende uløseligt dilemma.

En 50-årig kunde har en livrente, som giver ret til 200.000 kr. i årlige pensionsudbetalinger, når hun går på pension. Der ligger 2,2 mio. kr. i hendes pensionsdepot. Men derudover har pensionsselskabet været nødt til at hensætte 1,9 mio. kr., for at der er penge nok til at honorere den garanti, som kunden har fået - om hvert år som pensionist at få 200.000 kr.

Kundens pensionsordning har derfor en værdi på 4,1 mio. kr.

Men hendes pensionsselskab har ikke hensat 1,9 mio. kr. Selskaberne kan - fuldt lovligt - hensætte mindre, fordi de har lov til at skønne, hvor mange af deres kunder der frivilligt forlader de garanterede ordninger uden at få værdien af garantien med sig. Altså hvor mange af de 50-årige kunder, som skifter til et andet selskab og i den forbindelse kun får depotværdien på 2,2 mio. kr. med. Og det samme for deres 30-årige, 40-årige, 60-årige kunder og så videre.

De to pensionsprodukter

Markedsrente

  • Et markedsrenteprodukt er et pensionsprodukt, hvor de investerede midler og opsparingens forrentning som udgangspunkt vil følge det afkast, som selskabets er i stand til at opnå på de finansielle markeder, deraf navnet markedsrente.
  • Inden for denne produkttype findes der forskellige investeringsstrategier, der kan tilpasses kundens behov i forhold til ønsket risikoprofil og antal år til pension.

Garanteret rente

  • I gennemsnitsrentemiljøet har en pensionsordning en tilknyttet grundlagsrente. For nogle pensionsprodukter er der tilknyttet en såkaldt rentegaranti, der sikrer at ens pensionsordningen, som minimum har modtaget en forrentning der svarer til rentegarantien hvert eneste år.
  • En rentegaranti på 1 pct. medfører altså, at pensionsordningen hvert år skal opskrives med minimum 1 pct. før omkostninger. Dette skal ses i forhold til ydelsesgarantier i gennemsnitsrentemiljøet, hvor løbende opskrivninger af depotet fra år til år ikke er garanteret.
  • Der er med ydelsesgarantier udelukkende garanteret, at kunden får en given ydelse udbetalt hver måned som pensionist.
Kilde: Pensionshåndbogen

En beregning fra pensionsrådgiver Søren Andersen viser, at hvis et pensionsselskab regner med, at 5 pct. af kunderne årligt frivilligt forlader de garanterede ordninger, så behøver selskabet kun at hensætte 3,5 mio. kr. til den 50-årige kunde, på trods af at hendes ordning har en markedsværdi på 4,1 mio. kr.

Hvis 5 pct. af kunderne rent faktisk forlader pensionsselskabets garanterede ordninger hvert år, er det på sin plads at bruge det skøn.

Men det giver et problem, når pensionsselskaberne laver omvalgskampagner, hvor alle kunderne tilbydes at forlade de garanterede ordninger og få værdien af hele deres ordning med sig.

For hvor mange 50-årige vil frivilligt skifte selskab og få 2,2 mio. kr. med sig, hvis alternativet er at deltage i et omvalg, hvor kunden får 4,1 mio. kr.?

»Problemet er, at under en omvalgskampagne er det tæt på 0 pct. af kunderne, som frivilligt skifter. Men selskaberne har i årevis hensat ud fra en forudsætning om, at en andel af kunderne hvert år opgiver deres garantier uden beregning. Så de har hensat nok til en hverdag med løbende kundeafgang, men de har ikke hensat nok til en omvalgskampagne, hvor alle skal have markedsværdien af deres pensioner med sig,« forklarer Søren Andersen.

Det er på mange måder synd for Velliv, som egentlig gerne vil gøre det rigtige, men ikke har råd til at følge reglerne 100 pct.

Jørgen Svendsen, adm. direktør i AFPR

Velliv har branchens højeste forventninger til, hvor mange kunder der frivilligt og uden betaling opgiver deres garanterede pensionsordninger. Derfor er problemet ifølge pensionseksperter særligt stort her.

I sin seneste anmeldelse til Finanstilsynet forventer Velliv, at op imod 10,9 pct. af kunderne frivilligt og uden beregning opgiver deres garantier, selv om selskabet har meldt ud, at det er lige på trapperne med en omvalgskampagne. Men andre selskaber har også et problem.

»Der er kun to muligheder. Enten skal Finanstilsynet acceptere, at pensionsselskaberne under omvalgskampagner benytter skøn, som ikke er realistiske. Eller også har selskaberne ikke råd til at lave omvalgskampagner. Men det er helt klart i kundernes interesse med omvalg, også selv om det bliver på baggrund af urealistiske skøn, som betyder, at de ikke får hele markedsværdien af deres pensionsordning med,« siger Søren Andersen.

Pensionsekspert Jørgen Svendsen er enig.

»Det er på mange måder synd for Velliv, som egentlig gerne vil gøre det rigtige, men ikke har råd til at følge reglerne 100 pct. og nedsætte genkøbsprocenten (andelen af kunder, der opgiver pensionsgarantien uden at blive betalt for det - red.) til 0. Og det er ærgerligt for kunderne, fordi de ikke får hele værdien af deres ydelsesgaranti forbundet med produktet med, hvis de skifter til et markedsrenteprodukt. Men problemet er jo i virkeligheden opstået, fordi Finanstilsynet har sovet i timen og ikke har sørget for, at pensionsselskaberne polstrer sig tilstrækkeligt,« siger Jørgen Svendsen fra AFPR.

Udover at pensionsselskaberne ikke har råd til at udbetale hele markedsværdien til kunderne under et omvalg, peger aktuar Søren Andersen på et andet problem.

»Det vil ikke være hensigtsmæssigt, hvis selskaberne udbetaler hele markedsværdien til de kunder, der vælger omvalg, for så er der for få penge tilbage til de kunder, som bliver i ordningerne. For problemet er, at der i årevis er hensat for lidt til en situation med et omvalg. Så samlet set mangler der penge,« siger Søren Andersen.

Hvis et selskab ikke har tilstrækkelig kapital til at opfylde solvenskapitalkravet, så har det solvensproblemer.

Per Plougmand Bærtelsen, underdirektør i Finanstilsynet

Finans har talt med et pensionsselskab, som bekræfter, at det ikke har råd til at lave en omvalgskampagne.

Finanstilsynet oplyser, at selskaberne skal benytte det »bedste skøn«, når de under et omvalg vurderer, hvor mange af deres kunder, der vil forlade selskabet frivilligt. Altså hvor mange der i regneeksemplet vil nøjes med at få 2,2 mio. kr. med sig i stedet for 4,1 mio. kr.

»Det bedste skøn kan være baseret på historiske data, hvis man mener, at de siger noget om den fremtidige udvikling. Eller man kan bruge en ekspertbedømmelse typisk fra en aktuar,« siger Per Plougmand Bærtelsen, underdirektør i Finanstilsynet.

Men hvordan løser man det, hvis et pensionsselskab er endt i en situation, hvor det under en omvalgskampagne ikke har råd til at have realistiske skøn for, hvor mange kunder der uden beregning vil opgive deres garantier?

»Jeg har ikke forholdt mig til tallene i regneeksemplet, men det er umiddelbart min vurdering, at de beskrevne sammenhænge er i overensstemmelse med den gældende regulering. Det er selskabernes ansvar at sikre, at hensættelserne opgøres til bedste skøn, herunder ved at anvende retvisende genkøbsintensiteter (forventninger om hvor mange kunder der årligt opgiver garantierne uden at blive betalt for det - red.). Hvis det indebærer, at selskabet ”ikke har råd”, så er det sådan, at hvis et selskab ikke har tilstrækkelig kapital til at opfylde solvenskapitalkravet, så har det solvensproblemer,« siger Per Plougmand Bærtelsen.

I den situation kommer selskabet under skærpet tilsyn, og det skal inden for to måneder aflevere en genopretningsplan til Finanstilsynet. Det er en plan for, hvordan selskabets økonomiske buffere - solvensen - kommer op på det niveau, som den ifølge lovgivningen skal have.

Velliv vil ikke stille op til interview og vil heller ikke svare på, hvad det betyder for selskabet og for kunderne, hvis det under den kommende omvalgskampagne skønnes, at ingen - eller kun meget få - kunder vil forlade selskabet uden at få værdien af deres garanti med.

»Velliv følger den omvalgsbekendtgørelse, som Finanstilsynet har fremsat, og har ligeledes anmeldt selskabets omvalgskriterier til Finanstilsynet. Alle kunder opnår en omvalgsbonus, der naturligvis er korrekt opgjort efter regelsættet på området,« skriver Charlotte Markussen, ansvarshavende aktuar i Velliv, i en e-mail.

Læs også