Serier

Nyt våben i kampen mod hvidvask og skattesnyd: Skattestyrelsen får indsigt i pengestrømme gennem højrisiko-virksomheder

Nye tilladelser skal gøre det muligt for Skattestyrelsen at gennemskue uigennemsigtige pengestrømme på et område med høj risiko for hvidvask. Det drejer sig om en række danskregistrerede pengeoverførselsvirksomheder og internetbaserede banker i udlandet, men med kunder i Danmark.

Svindelmaskinen
Skattestyrelsen får nye tilladelser, som skal gøre det muligt at få indsigt i nogle af de uigennemsigtige transaktioner, der kører uden for det etablerede system. Det er på tide, vurderer eksperter. Illustration: Agnete Holk

Pengeoverførsler via pengeoverførselsvirksomheder og internetbaserede banker i udlandet har længe været som en lukket sort boks for de danske skattemyndigheder. Men en ny tilladelse fra Skatterådet giver nu Skattestyrelsen en mulighed for at lette på låget og få indsigt i de indtil nu uigennemsigtige pengetransaktioner.

Det skal gøre de danske skattemyndigheder skarpere i kampen mod hvidvask og skatteunddragelse.

»I takt med, at den finansielle sektor investerer mere og mere i at leve op til hvidvaskreglerne, så vil dem, der ønsker at omgå reglerne, flytte sig et andet sted hen. Der skal vi som myndigheder følge med og søge at være tilstede disse steder,« siger Kim Tolstrup, underdirektør i Skattestyrelsen.

Mens f.eks. banker indberetter oplysninger til de danske skattemyndigheder, er der ikke samme pligt for hverken pengeoverførselsvirksomheder og de såkaldte e-moneyvirksomheder, der er internetbaserede banker uden filialer i Danmark, men har betalingskort tilknyttet, der kan bruges her. Disse kanaler kan derfor tiltrække personer, der ønsker, at deres aktiviteter skal gå under radaren, som Kim Tolstrup udtrykker det.

»Vi har brug for at få et overblik over, hvad der foregår på det område, ligesom vi skal kunne foretage kontrol, så der er en opdagelsesrisiko hvis man forsøger at omgå reglerne – også hvis man forsøger at gå uden om det etablerede system i form af bankerne, hvor der gælder forskellige underretnings- og indberetningspligter til myndighederne,« siger Kim Tolstrup.

Tidligere vicestatsadvokat hos Bagmandspolitiet (SØIK) Hans Fogtdal mener, at »det er på tide,« at myndighederne får de beføjelser. Men bedre sent end aldrig, understreger han.

»De kriminelle er hele tiden et skridt foran, og en af de muligheder, de tidligere har haft, er nu blevet mere risikabel,« siger Hans Fogtdal, der nu er selvstændig advokat med speciale i Erhvervsstrafferet og partner i Fraud React ApS, der bekæmper økonomisk kriminalitet i virksomheder.

Graham Barrow, der er ekspert i hvidvaskbekæmpelse og har arbejdet som rådgiver i en række europæiske storbanker, mener, at det giver mening at give myndighederne et nyt våben, fordi hvidvaskningen også er i bevægelse.

»Myndigheder verden over har registreret en bevægelse til nye betalingssystemer og er bekymrede for, at de kan blive en væsentligt kanal til at bringe sorte penge ind i det finansielle system,« siger han.

Bagmandspolitiet har allerede sidste sommer advaret i klare toner om, at der var en høj risiko for, at de internetbaserede banker – såkaldte neobanker – blev brugt til hvidvask.

Både neobanker og vekselbureauer indgår centralt i en række store sager om økonomisk kriminalitet. Det gælder i den såkaldte Operation Greed, hvor Anklagemyndigheden mener, at der blev hvidvasket en halv milliard kroner gennem et københavnsk vekselbureau.

Helt konkret får Skattestyrelsen lov til at indhente oplysninger om betalinger via 10 udvalgte e-moneyvirksomheder foretaget fra 1. januar 2018 til 31. maj 2021 og transaktioner via danskregistrerede pengeoverførselsvirksomheder og agenter her i landet foretaget fra 1. januar 2018 til 31. december 2020.

Skattestyrelsen kan på grund af tavshedspligt ikke oplyse, hvilke konkrete virksomheder det drejer sig om.

Læs også