Finans

Danske Bank: Forbruget går kraftigt frem

I juni lå danskernes forbrug markant over niveauet inden coronaen, viser nye tal fra landets største bank.

Artiklens øverste billede
Foto/arkiv: Lasse Kofod.

Der har været en overraskende stor stigning i forbruget i juni.

Det viser nye tal fra landets største bank, Danske Bank. I juni i år lå forbruget 12,8 pct. højere end i juni 2019 - altså før verden blev påvirket af corona.

»Der er ingen tvivl om, at forbruget lige nu er højere end før corona. Vi har grundet corona ikke brugt så mange penge det seneste års tid, men virkelig sparet op. Derudover er der udbetalt feriepenge. Det betyder, at danskerne har rigtig mange penge, og det lader til, at folk er klar til at bruge dem,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker i Danske Bank.

Tallene omfatter kortbetalinger af Danske Banks kunder samt Mobilepay-betalinger. Det betyder, at det er tal for ca. 1 mio. danskeres forbrug, hvilket ifølge Danske Bank er en så stor stikprøve, at den kan bruges til at sige noget om det samlede forbrug.

Tallene afslører, at der er størst forbrugsfest i Nordsjælland, mens Vestjylland er den landsdel med den mindste fremgang.

»Restauranter og rejser er noget af det, der virkelig er vendt tilbage i juni, og det fylder typisk mere i Københavnsområdet. Men generelt er forbruget vendt tilbage i hele landet,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Rejsebranchen har været en af de hårdest prøvede brancher, og den lider fortsat, selv om der på det seneste er kommet mere gang i danskernes rejseforbrug. I juni lå rejseforbruget knap 10 pct. under niveauet i juni 2019. Men med store regionale forskelle. Således er forbruget stort set tilbage på niveauet før corona i Nordsjælland og København.

»Det er meget tydeligt, at man i Københavnsområdet er vendt hurtigere tilbage til at efterspørge rejser end i resten af landet. Det kan have noget med befolkningssammensætningen at gøre, men jeg tror, at det også hænger sammen med, at den type forbrug er vigtigere for dem, der bor her,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Udviklingen i tallene gør Danske Bank optimistisk i forhold til privatforbruget, som er en vigtig motor for den økonomiske udvikling.

»Danskerne har ikke reduceret forbruget i detailhandlen, efter at vi er begyndt at bruge penge i serviceerhverv som restauranter. Men jeg tror, at detailhandlen de kommende måneder kommer til at gå lidt ned i gear,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

I de fysiske butikker ligger forbruget også på et højere niveau end i juni 2019. Her er fremgangen mindst de steder i landet, hvor onlinehandlen er høj.

»Det lader til, at onlineforbruget er blevet endnu højere de steder, hvor det i forvejen var højt. Og forbrugerne er ikke vendt tilbage til de fysiske butikker de steder, hvor man handler mere online,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.