Finans

Blackrock dokumenterer hård klimakurs – men oliekæmper får stadig lang snor

Blackrock har tiltro til ledelserne i olieselskaberne Shell og Exxon trods massiv kritik. Det fortæller den danske topchef for Blackrock i Europa, Christian Hyldahl.

»Vi ser klimarisiko som en investeringsrisiko, og vi er meget overbeviste om, at der er en lang række virksomheder, der kan bidrage positivt til transitionen mod nul-udledning ved at være proaktive,« siger Christian Hyldahl, der så sent som i sidste uge blev forfremmet til øverste chef for Blackrock i Europa.

Klima og miljø er nu den hyppigste årsag til, at verdens største investor, Blackrock, svinger pisken over alverdens aktieselskaber. Det fortæller den danske topchef for Blackrock i Europa, Christian Hyldahl, i et eksklusivt interview på baggrund af en ny rapport om kapitalforvalterens aktive ejeskab.

Således har Blackrock haft dialog med 2330 selskaber vedrørende klima og miljø i perioden fra 1. juli 2020 til 30. juni 2021. Dermed overgår klima og miljø lige præcis de mere traditionelle temaer som bestyrelsessammensætning og selskabernes strategi. I 319 tilfælde stemte Blackrock imod virksomheders klimahåndtering, fordi den ifølge kapitalforvalteren skal være strammere...

Læs også