Finans
BREAKING

Bor i det forkerte postnummer: Udviklingshæmmede går glip af billige realkreditlån

Bosteder, uddannelser og kulturinstitutioner på landet kan ikke få billige realkreditlån på samme niveau som deres konkurrenter i store byer. Det skævvrider landet, påpeger formanden for Tornsbjerggård.

Formand Boris Jakobsen - her flankeret af forstander Gitte Standly Henriksen - kritiserer, at bostedet Tornsbjerggård får dårligere muligheder for at skaffe billig finansiering, alene fordi det ligger på landet. Foto: Joachim Ladefoged

Et bosted for udviklingshæmmede går glip af millioner af kroner i billig realkreditfinansiering, fordi det ligger ude på landet.

Bostedet Tornsbjerggård er derfor et levende eksempel på, at der er forskel på adgangen til billige realkreditlån, alt efter hvilket postnummer man bor i.

Den manglende adgang til billige lån giver bostedet en årlig merudgift på ca. 140.000 kr., påpeger formanden. Han understreger, at det er et stort beløb for den selvejende institution.

»Vi er ved godt mod, men jeg synes, at vi er i en konkurrencemæssig ulige situation, alene fordi vi ligger i en landzone. Det stiller os bare dårligt,« siger Boris Jakobsen, formand for Tornsbjerggård.

Derfor er det vanskeligt at yde en tilfredsstillende realkreditbelåning.

Jens Kr. A. Møller, adm. direktør i DLR Kredit

Den manglende adgang til realkreditfinansiering er et samfundsmæssigt problem, hvis man ønsker denne type institutioner uden for de større byer, påpeger realkreditselskabet DLR Kredit, som yder lån til Tornsbjerggård.

For bosteder, uddannelser og kulturinstitutioner på landet har dårligere odds, når de jagter den billige realkreditfinansiering. Alene fordi de ligger på landet, hvor alternativværdierne er lavere.

Adm. dir. Jens Kr. A. Møller fra DLR Kredit vil ikke kommentere den konkrete sag, men vil gerne forholde sig til det generelle problem.

Han peger på, at realkreditselskaber ifølge reglerne skal vurdere erhvervsejendomme ud fra deres handelsværdi, hvis de skal gensælges.

»Derfor er det vanskeligt at yde en tilfredsstillende realkreditbelåning til uddannelsesinstitutioner, højskoler, efterskoler og bosteder ude på landet. Hvis de lå i en by, ville de kunne anvendes til noget andet og dermed opretholde deres handelsværdi. Ude på landet er der ofte ikke andre anvendelsesformål. Det giver en lavere vurdering og dermed en lavere belåning,« siger Jens Kr. A. Møller.

Det er ifølge ham op til politikerne at afgøre, om en bred vifte af institutioner på landet skal have samme muligheder for at få lån og sikre en rentabel drift som deres konkurrenter i de store byer.

Selv om vores bygninger koster 11 mio. kr. at opføre, bliver de kun vurderet til 6 mio. kr.

Boris Jakobsen, formand for Tornsbjerggård

Det vil ifølge realkreditdirektøren kræve, at politikerne sikrer, at der på langt sigt er en garanteret driftsindtjening. Det vil nemlig fjerne risikoen for, at bygningerne pludselig skal gensælges på steder i landet, hvor der ikke er andre købere, der kan bruge dem.

»Hvis ikke politikerne sikrer driften, er der en politisk og demografisk risiko ved udlån på landet, og den er realkreditten ikke sat i verden for at løbe. Det må vi heller ikke ifølge reglerne. Så løsningen er politisk,« siger Jens Kr. A. Møller.

Han kan godt forstå, at Tornsbjerggård - og andre ildsjæle der forsøger at løbe projekter i gang på landet - er frustrerede over, at de ikke har samme adgang til billig finansiering, som hvis de lå i store byer.

»Det er en udfordring, at driftsmodellerne omkring den type institutioner ikke muliggør en langsigtet værdiansættelse af ejendomme, der afspejler opførelsesomkostningerne. Derfor er det et problem,« siger Jens Kr. A. Møller.

Bostedet Tornsbjerggård ligger naturskønt uden for Odder i Østjylland. Her ønsker ledelsen at bygge otte nye lejligheder og et fælleshus til beboerne.

»Selv om vores bygninger koster 11 mio. kr. at opføre, bliver de kun vurderet til 6 mio. kr., fordi de ligger på landet, og vi kan kun belåne 60 pct. i stedet for 80 pct.,« siger Boris Jakobsen.

Han har i det hele taget haft svært ved at finde et realkreditselskab, som vil yde lån. Men det er lykkedes at få DLR Kredit til at hjælpe.

»Hvis vi havde ligget inde i Odder by, kunne bygningerne bruges til mange andre ting f.eks. ungdomsboliger eller til en uddannelsesinstitution. Men herude er der ikke så meget andet, de kan bruges til. Derfor vurderes de lavt,« siger Boris Jakobsen.

Det er fandme træls - for at sige det på godt jysk.

Boris Jakobsen, formand for Tornsbjerggård

Konsekvensen er, at Tornsbjerggård kan få et realkreditlån på 3,6 mio. kr. til en 11 mio. kr. dyr bygning. En beliggenhed i en by havde ifølge formanden udløst i hvert fald 2 mio. kr. mere i realkreditlån.

Dermed skal bostedet finansiere 2 mio. kr. mere af byggeriet med et banklån, som ifølge formanden koster 9 pct. i rente. Det er i runde tal 7 pct. point mere end realkreditlånet. Det svarer til ekstra renteudgifter på ca. 140.000 kr. om året, i forhold til hvis bostedet havde ligget i en by.

»Det er en økonomisk udfordring, som jeg synes er konkurrenceforvridende. Det er fandme træls - for at sige det på godt jysk - at det skal koste på den måde,« siger Boris Jakobsen.

Læs også