Finans

Medie: Danske Bank er blevet sagsøgt af soldaterfamilier

Ifølge Bloomberg er Danske Bank sammen med Deutsche Bank og Standard Chartered blevet sagsøgt familier til efterladte fra krigen i Afghanistan.

Foto: Jens Dresling

Danske Bank blevet viklet ind i en retssag i USA. Familierne til soldater, som mistede livet under krigen i Afghanistan har sagsøgt Danske Bank, Deutsche Bank og Standard Chartered. Det skriver det amerikanske erhvervsmedie Bloomberg.

Familierne mener, at bankerne bevidst faciliterede overførsler, som så endte hos terrorister.

»Terroristerne benyttede sig af de sagsøgtes laundromats (hvidvaskmaskiner, red. ) til at hvidvaske penge og veksle dem til amerikanske dollars. De sagsøgte vidste, at de hjalp terroristerne, men de gjorde det alligevel,« skriver de amerikanske soldaterfamilier i søgsmålet.

Familierne, som har anlagt sagen, har enten mistet eller fået såret familiemedlemmer i krigen i Afghanistan i en periode fra 2011 til 2016, skriver Bloomberg.

Hverken Deutsche Bank eller Standard Chartered har ønsket at kommentere sagen over for Bloomberg.

Det fremgår ikke af artiklen, hvor mange penge kræver, men ifølge Bloomberg kan det dreje sig om milliarder.

Danske Bank har ikke nogen kommentar til historien.

Læs også
Top job