Finanstilsynet vil sætte hårdt ind mod klimafusk i banker og pensionsselskaber

Tilsynsdirektør vurderer, at der skal bruges 20-30 mand i kampen mod greenwashing i finansielle virksomheder. Til sammenligning har tilsynet 20 mand til hvidvaskkontrol.

Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, vurderer, at han skal bruge 20-30 ansatte i kampen mod greenwashing i den finansielle sektor. Foto: Nicolai Lorenzen

Mens banker og pensionsselskaber slynger om sig med nye grønne investeringsprodukter og ambitiøse klimamål, gør Finanstilsynet klar til at samle et nyt stort hold af vagthunde, der kan holde øje med løfterne om at redde kloden.

Hidtil har finansielle virksomheder kunnet markedsføre sig som grønne glansbilleder uden lovmæssige forpligtelser, men med EU’s nye regler på området har Finanstilsynet fået grundlaget for at sætte hårdt ind over for såkaldt greenwashing i den finansielle sektor.

»Det er en kæmpe opgave. Sektoren har helt forståeligt været nødt til at tyvstarte, fordi reglerne har været længe undervejs, men fremover kommer vi til at holde skarpt øje med, om de er så grønne, som de siger,« siger Jesper Berg.

Finanstilsynet har foreløbig fem ansatte til at kontrollere klimarapporteringen. Jesper Berg vurderer, at man skal op på 20-30 nye medarbejdere til at sikre, at banker og pensionsselskaber lever op til klimaløfterne. Til sammenligning sidder der 21 mand i Finanstilsynets Hvidvaskkontor.

Hvad er greenwashing?
  • Greenwashing er grøn PR og markedsføring, som på vildledende vis bruges til at overbevise offentligheden om, at en organisations produkter, mål og politikker er miljøvenlige.
  • Greenwashing kan give store fordele, hvis det lykkes producenten at overbevise befolkningen, uden at det koster den mange penge, da den ikke gør reelle bæredygtige tiltag.

EU’s såkaldte disclosureforordning tvinger finansielle virksomheder til at fortælle, hvor bæredygtige deres produkter er. Graden af bæredygtighed skal dokumenteres, og det er her, Finanstilsynet kommer på banen.

Bankerne og pensionsselskaberne er samtidig afhængige af de klimadata, de får fra virksomheder, som de investerer i eller låner penge til. Derfor er det ifølge Jesper Berg helt afgørende, at der er et effektivt samspil med andre myndigheder, der kan sikre, at virksomhedernes CO2-oplysninger holder vand.

Det bliver i sidste ende op til politikerne at afgøre, hvor mange klimavagthunde, der skal ansættes i Finanstilsynet, men ifølge Jesper Berg er det et forkert sted at spare.

»Politikerne i EU har jo valgt, at en meget stor del af den grønne omstilling skal drives ved, at du og jeg og en masse andre investerer grønt gennem vores pensioner og andre investeringsprodukter. Når det er den vej, politikerne vil, så må man også sætte systemet op til at håndtere det,« siger Jesper Berg.

Erhvervsministeriet oplever, at der i øjeblikket er en stor udvikling på området for bæredygtig finansiering, som rummer et stort potentiale for den grønne omstilling. Med udviklingen følger også behovet for tilsyn, og processen med at lave det rigtige set-up er i fuld gang. Det er dog for tidligt at tage stilling til konkret bemanding i Finanstilsynet, oplyser ministeriet.

Hos brancheorganisationen Forsikring & Pension er der ingen sure miner over udsigten til mere klimakontrol.

»Alle har en interesse i, at vi undgår greenwashing, så der er høj troværdighed omkring de grønne produkter,« siger adm. direktør Kent Damsgaard.

EU's nye klimakrav
  • I marts trådte nye krav til investeringsprodukter i kraft i EU i form af den såkaldte disclosureforordning.
  • Reglerne indebærer, at banker, pensionsselskaber og investeringsforeninger skal oplyse, hvordan de arbejder med bæredygtige investeringer, og hvor bæredygtige deres produkter er.
  • Produkterne kan være ”grå” (artikel 6), ”lysegrønne” (artikel 8) eller ”mørkegrønne” (artikel 9). Den sidste gruppe er fuldt bæredygtige produkter, som er omfattet af betydelige dokumentationskrav.
  • Disclosureforordningen spiller tæt sammen med Taksonomiforordningen, der definerer, hvad der er bæredygtige investeringer.
  • Det endelige udkast til detailreguleringen kom i april for de to miljømål, som handler om klimaforandringer. For de fire øvrige miljømål ventes detailreguleringen at være på plads inden 1. januar 2023.
  • Tredje element bliver EU’s krav til klimarapportering i ikke-finansielle virksomheder. Det er de oplysninger, der skal sikre, at de finansielle virksomheder baserer deres grønne initiativer på troværdige data.

Han tilføjer, at det har været yderst vanskeligt for pensionsselskaberne at agere under en lovgivning, der er faldet på plads i et meget ujævnt tempo.

»Derfor er den allerførste opgave at få reguleringen helt på plads på alle niveauer og få den implementeret på en måde, hvor kunderne har sikkerhed for, hvad de investerer i,« siger Kent Damsgaard.

I bankernes brancheorganisation er man enig i, at Finanstilsynets kontrol vil bidrage til yderligere tillid.

»Vi ser frem til samarbejdet med Finanstilsynet om denne vigtige opgave, hvor vi i fællesskab skal blive klogere på, hvordan vi i praksis implementerer - og ikke mindst fortolker - de nye EU-regler. Det er vigtigt at bevare fokus på det overordnede mål, nemlig at lykkes med den bæredygtige omstilling af samfundet,« siger Finans Danmarks direktør for investering og opsparing Birgitte Søgaard Holm.

Læs også
Top job