Finans

Mette Frederiksen vil have flere tusinde nye almene boliger

Med op til 22.000 nye, almene boliger over de næste 10-15 vil regeringen sikre, at helt almindelige borgere har råd til at bo i de større byer.

Thorning-regeringen indførte i 2015 muligheden for, at kommuner kan kræve, at op til 25 procent af boligerne i nye boligområder skulle være almene boliger. Det kniber dog gevaldigt med at leve op til målet. Arkivfoto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Det er blevet alt for dyrt for mange danskere at bo i landets største byer, og det påvirker vores samfund og skaber mindre blandede byer.

Det vil regeringen nu forsøge at gøre op med ved at bygge flere almene boliger, som også skolelæreren, sosu-assistenten, frisøren eller tømreren har råd til.

»Vi har brug for endnu flere boliger, som er til at betale,« siger statsminister Mette Frederiksen i sin åbningstale til Folketinget.

»Helt grundliggende skal familier med almindelige indkomster selvfølgelig have mulighed for at bo i byerne,« tilføjer hun.

Konkret vil regeringen med et snarligt boligudspil gøre det muligt at opføre 22.000 flere almene boliger over de næste 10-15 år. De fleste vil blive bygget i de større byer.

Planen er tilsyneladende at bruge midler fra Nybyggerifonden til at etablere de nye, billige, almene boliger. Fonden blev etableret tilbage i 1998 for at kunne yde støtte til byggeri af almene boliger i fremtiden. Pengene kommer fra beboere i almene boliger, som indbetaler et beløb til fonden via huslejen.

Tredobling i Storkøbenhavn

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek forventer at fremsætte det endelige lovforslag sidst i februar næste år, fremgår det af regeringens lovkatalog for det kommende folketingsår.

Ifølge regeringen vil boligudspillet kunne betyde en tredobling af nybyggeriet af almene boliger alene i Storkøbenhavn.

Mette Frederiksen nævner selv nybyggede familieboliger på typisk 80-90 kvadratmeter med en husleje på omkring 8.000 kroner om måneden.

»Det vil kunne mærkes i bybilledet. Vi skal ikke dele os op. Byerne skal kunne rumme alle. Vi vil også tage den kvalitet med fra det gamle København – at arkitektonisk værdi skal forenes med solidt håndværk. Vi vil lade den nye generation af talentfulde arkitekter videreføre den stærke, danske tradition. At tegne og bygge til mennesker. Så boliger både er gode at leve og bo i. Og smukke at se på,« siger Mette Frederiksen.

Mulighed udnyttes ikke

Thorning-regeringen indførte i 2015 muligheden for, at kommuner kan kræve, at op til 25 procent af boligerne i nye boligområder skulle være almene boliger. Det kniber dog gevaldigt med at leve op til målet.

En opgørelse fra Bolig- og Planstyrelsen over kommunernes brug af den såkaldte 25 procentsregel har vist, at blot er seks procent af de nyopførte boliger i de omfattede lokalplaner, er almene.

I 2019 gik Socialdemokratiet til valg på at opføre 110.000 boliger – private og almene – i København, Odense, Aarhus og Aalborg frem mod år 2031. Heraf skal de 60.000 boliger ligge i København.

Kommunerne skal hjælpes blandt andet med en lånepulje til nybyggeri, lød S-forslaget.

Mette Frederiksen hæfter sig i åbningstalen ved, at en treværelses ejerlejlighed på Nørrebro i København snildt kan koste mere end fem millioner kroner.

»Hvem har egentlig råd til det? Hvad med skolelæreren, pædagogen, politibetjenten, sosu-assistenten, butiksassistenten, frisøren, tømreren eller den unge akademiker? Hvis de er førstegangskøbere, så er det svært. Virkelig svært,« siger hun.

Læs også