Finans

Jyske Bank-formand Kurt Bligaard: Finanstilsynet tvinger os til at ansætte gårsdagens bankdirektører

Finanstilsynet kritiseres for med sine krav til bankdirektører at spærre for nytænkning. Tilsynet finder kravene fornuftige.

Kurt Bligaard Pedersen, bestyrelsesformand i Jyske Bank, synes, at reguleringen fra Finanstilsynet gør det svært at finde de bedste kandidater til direktionen. Foto: Arkiv.

Det er blevet så svært at finde egnede kandidater til at lede bankerne, at det risikerer at stække danske bankers evne til at forny sig og ruste sig til kampen om kunderne på fremtidens bankmarked.

Sådan lyder advarslen nu fra bestyrelsesformanden i den næststørste danske bank, Jyske Bank, som netop har fået en kandidat til direktionen afvist af Finanstilsynet.

For at blive topchef i en bank skal man i dag have indgående kendskab til alle dele af en bankvirksomhed for at blive godkendt.

»Det betyder jo, at i en tid, hvor der er brug for nytænkning i bankledelserne for i fremtiden at kunne konkurrere med mastodonter som Google og Amazon, er man nødt til at ansætte en yesterday-direktør for at leve op til reglerne. Det er da underligt, at lovgivningen er blevet sådan,« siger Kurt Bligaard, bestyrelsesformand i Jyske Bank.

Danske Bank oplevede for et stykke tid siden at få afvist Jacob Aarup-Andersen som afløser til Thomas Borgen, der blev fældet af bankens hvidvasksag. Jacob Aarup-Andersen havde for lidt erfaring, lød begrundelsen fra Finanstilsynet.

ATP har fået Finansministeriets tidligere departementschef, Martin Præstegaard, afvist som topchef. Han endte i stedet som viceadm. direktør i ATP.

Jyske Bank har netop fået afvist at få Lars Mørch ind i koncerndirektionen. Han blev erklæret uegnet, fordi han med sin fortid i netop Danske Bank har været en del af ledelsen i en virksomhed, der har overtrådt regler på hvidvask-området.

Det undrer Jyske Banks bestyrelsesformand, at en person, som ifølge ham ikke personligt har gjort noget forkert i Danske Banks hvidvasksag, så mange år efter, at sagen er blevet lukket ned, skal straffes, bare fordi han har en fortid i banken.

»Hvis min søn kom til mig og sagde, at han gerne ville gøre karriere i finanssektoren, ville jeg tage en snak med ham. Han risikerer jo nærmest at blive dømt ude på livstid, hvis det viser sig, at han er en del af en bank, som træder ved siden af, selvom han personligt intet har gjort forkert. Det er et forkert signal at sende til de unge mennesker,« siger Kurt Bligaard.

Bankernes brancheorganisation er enig i, at Finanstilsynet er gået for vidt.

»Der er behov for nytænkning. Det er nu en gang en bestyrelses fornemmeste opgave at vælge en direktion. Det er fint, at Finanstilsynet kigger med over skulderen, men det er kommet for langt ud, og kravene er unødigt firkantede,« siger Ulrik Nødgaard, adm. direktør i Finans Danmark.

Udenlandske eksempler
  • Jens Henriksson blev topchef i den svenske storbank Swedbank i 2019. Han har en fortid i et forsikringsselskab, Folksam.
  • I 2020 blev Robert Swaak topchef i den hollandske storbank ABN Amro. Han kom fra en stilling som partner og revisor i Pricewaterhouseoopers.
  • Den 1. januar i år blev Manfred Knof udpeget som topchef i den store tyske Commerzbank. Inden var han i et år og fire måneder chef for Deutsche Banks private banking-enhed, og før det var han i mange år chef for et forsikringsselskab, Allianz Group.
  • Andre Orcel blev topchef i den italienske storbank Unicredit, selv om han med en baggrund som investment banker ikke har stor erfaring med kredithåndværk.

Han peger på, at andre landes tilsyn håndterer godkendelsen af direktionsmedlemmer til banker mindre rigidt.

»Vi kan se, hvem der bliver godkendt i andre lande i Europa, og der tegner sig et klart billede af, at Danmark og det danske finanstilsyn har en strammere praksis end i andre lande,« siger Ulrik Nødgaard.

Finanstilsynets topchef afviser, at han går hårdere til danske banker, end hans udenlandske kolleger går til deres banker.

»Du eller finanssektoren ved ikke, hvor mange kandidater finanstilsyn i andre lande afviser. Det ved jeg noget om, og jeg kan garantere, at ECB og Bank of England er mindst lige så restriktive, som vi er,« siger Jesper Berg, adm. direktør i Finanstilsynet.

Han mener, at det er indlysende fornuftigt, at tilsynet stiller krav til de kompetencer, som bankdirektører skal besidde.

Han drager en parallel til sundhedssektoren. Her er det vigtigt, at eksempelvis en kirurg har en dyb og specialiseret viden om operationer, mens sygehusets direktion gerne må have lidt bredere viden og ekspertise, fordi der i et sygehus er brug for mange forskellige kompetencer.

Det samme gør sig gældende i en bank.

»Her må bankdirektøren gerne vide og kunne noget bredt om det at drive en bank samt have ledelseserfaring. Vedkommende skal ikke være specialist i det hele, men kan heller ikke nøjes med at være specialist i ét område. Jeg synes, at det er helt ok, at samfundet stiller krav til en bankdirektions kompetencer, al den stund at det ikke kun er aktionærernes penge, der er i spil - men også samfundets, hvilket vi så under finanskrisen,« siger Jesper Berg.

Læs også
Top job