Finans

Pressemøde i Statsministeriet om oplukning af samfundet kl. 18:30 - følg det her på Finans og læs allerede nu nedenfor om planerne.

Lagarde stoler på eurozonens styrke i ny coronabølge

Hvis den nye corona-variant skaber problemer i pandemien, rider eurozonen stormen af, mener Christine Lagarde.

Eurozonen har lært coronaen at kende, så zonen skal nok klare sig, hvis der kommer en ny coronabølge, eller hvis Omikron-varianten begynder at skabe problemer, siger præsidenten for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde.  Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters

Eurozonen er i bedre form end tidligere til at håndtere en ny coronabølge eller den nye Omikron-variant.

Det siger Christine Lagarde, præsident for Den Europæiske Centralbank (ECB).

- Der er tydeligvis bekymring for økonomisk vækst i eurozonen i 2022. Men jeg mener, at vi har lært meget, siger hun til den italienske tv-station RAI.

- Vi kender nu vor fjende og hvilke foranstaltninger, vi skal tage. Vi er alle bedre udrustet til at svare igen på en risiko fra en femte bølge eller fra Omikron-varianten.

Flere lande i Europa er begyndt at indføre nye restriktioner, efter at Omikron-varianten blev fundet i Sydafrika fredag. Den har siden spredt sig til en stribe lande i blandt andet Europa.

Den er også dukket op i Danmark.

- Krisen har lært os, at denne virus ikke kender til grænser. Derfor vil vi ikke være beskyttet, før vi alle er vaccinerede, sagde Lagarde.

Læs også
Top job