Finans

Mærsk-ejer og ATP vil jagte nyt klimaeventyr i den aarhusianske undergrund

Undergrunden i Aarhus er prøveklud på en kæmpe satsning på geotermi, som A.P. Møller Holding og ATP vil gøre til et nyt grønt eksporteventyr.

ATP-direktør Bo Foged satser stort på udvikling af klimateknologien geotermi i samspil med A.P. Møller Holding og energiselskabet NRGi Foto: Liv Møller Kastrup

To af de allertungeste aktører i dansk erhvervsliv slår pjalterne sammen for at satse på en hidtil uforløst klimaløsning og jagte et nyt grønt eksporteventyr.

Det er sværvægterne A.P. Møller Holding og ATP, der sammen med energiselskabet NRGi vil etablere Europas største jordvarme-anlæg i Aarhus’ undergrund. Det sker via selskabet Innargi, som over en årrække har specialiseret sig i teknologien, der hedder geotermi.

Det nye anlæg bygges uden nogen former for statsstøtte, og planen er, at anlægget begynder at levere klimavenlig varme til aarhusianerne allerede fra 2025.

Og står det til sværvægterne bag projektet, er Aarhus kun første stop på en lang rejse.

»Vi ser store muligheder for at udvikle grøn varme til aarhusianerne og forhåbentlig millioner af boliger i europæiske storbyer, hvor der er politisk vilje til geotermi,« siger Robert Uggla, adm. direktør for A.P. Møller Holding, i en pressemeddelelse.

Mærsk-ejeren stiftede Innargi i 2017 for at udnytte selskabets kompetencer fra olieboringer til at hive varme ud af jordens indre. Mange steder som f.eks. i Aarhus er der 60-80 grader varmt vand to-tre kilometer nede i undergrunden, og med det geotermiske anlæg skal den varme overføres til fjernvarmenettet.

A.P. Møller Holding beholder en ejerandel på 43 pct. af Innargi, mens ATP og NRGi har købt henholdsvis 37 og 20 pct. af selskabet. Prisen holder de nye aktionærer for sig selv, men ifølge ATP-direktør Bo Foged er det en stor satsning med et kæmpe potentiale.

»Investeringen er bestemt ikke uden risiko. Men når vi efter grundige analyser og overvejelser alligevel har valgt at investere, skyldes det, at potentialet i selskabet er enormt. Der er varmt vand i undergrunden i masser af storbyer i Europa,« siger Bo Foged, der finder tryghed i at samarbejde med Mærsk.

»Vores forretningspartner har mange, mange års erfaringer med at bore i undergrunden. Groft sagt kan man sige, at tidligere var Mærsk dygtige til at bore efter olie, nu skal de bore efter varmt vand,« siger han.

Når anlægget er fuldt udbygget i 2030, skal det levere ca. 20 pct. af varmen i Aarhus. Dermed kan forsyningsselskabet AffaldVarme Aarhus se frem til at kunne udfase brugen af biomasse. I dag tæller biomasse som CO2-neutralt i klimaregnskabet, men brugen af træpiller møder massiv kritik mange steder fra, fordi der reelt bliver udledt CO2, når træpillerne brændes af.

»Det her er en historisk dag for fjernvarmen i Aarhus, og jeg er stolt over, at vi kan blive ved med at gøre aarhusianernes varme stadigt grønnere. Geotermi er en forudsætning for, at vi i 2030 kan nå i mål med at udfase importerede træpiller,« siger Bjarne Munk Jensen, adm. direktør for AffaldVarme Aarhus, i pressemeddelelsen.

Nok så vigtigt er det, at hverken AffaldVarme Aarhus eller forbrugerne risikerer uforudsete udgifter, hvis noget går galt, når Innargi begynder at bore efter varmt vand.

Det geotermiske anlæg får alene sine indtægter ved at sælge varmen til de gældende markedspriser, så det er investorerne, der bærer hele risikoen.

Det nye anlæg skal have en kapacitet på 110 MW. Hvad det kommer til at koste, oplyser ejerne ikke.

Læs også
Top job