Danskerne vil have firecifrede besparelser for at skifte forsikring
Der skal en langt lavere besparelse til at få de unge til at skifte forsikringsselskab, end der skal for at flytte de ældre, viser en ny undersøgelse.
Kun 14 pct. af danskerne er villige til at skifte forsikringsselskab, hvis de har udsigt til en årlig besparelse på 500 kr., selvom dækningen er den samme. Er besparelsen derimod 1.000 kr. er villigheden til at skifte forsikringsselskab noget større. Det viser en ny undersøgelse, som Opeepl har foretaget for forsikringsportalen Findforsikring.dk.
»Forsikringer er et lavinteresseområde, så når forbrugeren endelig skal kigge på det, skal der være noget at komme efter. Hvad er en årlig besparelse på 500 kr., hvis du har haft en god oplevelse med det selskab, du har i dag? Det handler om, at du ved, hvad du får for pengene,« siger Jacob Nisgaard Larsen, der er chefkonsulent hos brancheorganisationen Forsikring & Pension...