Gammel forside FINANS

Den dag nuancerne forduftede

Tv-eksperimentet ”Den dag de fremmede forsvandt” har kaldt stærke følelser og kritik frem, bl.a. hos Jyllands-Postens debattør Bettina Post. Kronikøren svarer, at DR har rejst en velanbragt debat om ret og pligt i velfærdssamfundet.

Artiklens øverste billede

Vi har med tv-eksperimentet ”Den dag de fremmede forsvandt” sat vilkårene på det ufaglærte arbejdsmarked til debat. Hvordan ser virkeligheden ud for mennesker, der på papiret er klar til at arbejde, men som må se jobbene i stor stil gå til udlændinge? Hvilke udfordringer, pligter og rettigheder har man som arbejdsmarkedsparat dansker på overførselsindkomst?

For at komme så tæt på virkeligheden som muligt er vi gået uden om eksperter og politikere. I stedet har synsvinklen været 11 danskere i netop den situation. På den måde har vi fået et enestående og nuanceret indblik i en verden, som ofte diskuteres, men sjældent skildres, og i særdeleshed i, hvordan mennesker lever med den lovgivning, der vedtages på Christiansborg. Siden er vilkårene for borgere på overførselsindkomster blevet debatteret flittigt, bl.a. i avisspalterne, på de sociale medier og på dr.dk.

”Den dag de fremmede forsvandt” har fået stærke følelser frem hos mange, bl.a. har socialrådgiver Bettina Post i en kommentar i JP kaldt programmerne for frustrerende og ydmygende for de ledige, og Helle Nielsen, formand for Landsforeningen Lediges Vilkår, har i Politiken ligefrem skrevet, at programmerne giver associationer til forgangne tiders forfølgelse af jøder. Det er et billede af de arbejdsløse og vores dækning, som jeg slet ikke kan genkende.

Præmissen for programmerne er enkel. Der er 109.000 arbejdsparate, arbejdsløse danskere, og samtidig optager udlændinge, hvad der svarer til 123.000 fuldtidsstillinger.

I eksperimentet undersøger vi, om 11 af de 109.000 danskere overhovedet vil have udlændingenes job? Vil de acceptere vilkårene? Og hvis de vil, om de så kan klare kravene og tempoet, om det kan betale sig for dem at tage arbejdet, eller om de hellere vil blive på overførselsindkomst. Hvis de både kan og vil tage jobbet, spørger vi, om arbejdsgiverne så kan og vil tilbyde dem et arbejde frem for den udenlandske arbejdskraft.

Eksperimentet er klart defineret til at vare en uge, og det gælder for alle medvirkende og virksomheder. Udsendelserne er optaget over to uger, hvor seks medvirkende har deltaget i uge 1 og fem i uge 2, præcis som man ser på tv.

Bettina Post skriver, at programmerne er som skabt til at understøtte påstanden om, at danske arbejdsløse er en samling dybt forkælede dovenlarser, som får så mange penge forærende, at de ikke gider bestille noget.

Hun skriver også, at »på sikker afstand kan vi alle sammen gysende følge med i, at de træffer de forkerte valg. Siger de forkerte ting. Lever de forkerte liv. Godt, det ikke er os.«

Jeg ser hverken ydmygede mennesker eller forkælede dovenlarser. Tværtimod. Jeg ser modige, velovervejede borgere med forskellig baggrund. Jeg ser mennesker med forskellige kompetencer, der er villige til at bringe disse kompetencer i spil. Jeg ser 11 mennesker, der siger til og fra. Alle ud fra personlige overvejelser om, hvad de vil acceptere og kan klare, og hvad der passer til deres liv og situation. Jeg ser arbejdsløse, der via deres liv i en uges eksperiment har valgt at få os alle sammen til at tale om ret og pligt, når man er på overførselsindkomst.

Bettina Post og andre har spurgt til, hvordan vi har fundet de medvirkende, og om vi f.eks. efterfølgende har vist dem programmerne.

De medvirkende har som udgangspunkt ansøgt på baggrund af opslag på bl.a. jobnet.dk. Redaktionen har også kontaktet et mindre antal af deltagerne for at sikre bredde i køn, alder og uddannelse. Vi har en aldersspredning fra 24 til 50 år, mænd og kvinder, nogle er på dagpenge, andre kontanthjælp og en på arbejdsmarkedsydelse. Nogle har været arbejdsløse i få uger, andre i flere år. Alle er erklæret arbejdsparate – ikke af DR, men af myndighederne.

Vi har i forhold til deres livssituation og personlige forhold valgt at have tillid til de oplysninger, de selv har givet. Herudover har de alle haft mulighed for at se programmerne igennem inden udsendelse og kommentere på eventuelle fejl, herunder deres eget liv og situation.

Der er ingen krav eller løfter til hverken de medvirkende eller arbejdsgiverne om, at de skal tage eller tilbydes et job, efter eksperimentet. Vores sigte har været at vise, hvad der sker inden for eksperimentets ramme, og vi tager ikke stilling til, om de medvirkendes beslutninger er rigtige eller forkerte. Det valg overlader vi til seerne.

Når flere medvirkende må opgive et job, fordi det er for hårdt, ser Bettina Post det som ydmygende for de involverede. Det mener jeg ikke, og jeg noterer, at debatten efterfølgende er meget varieret og handler om alt fra, om det er rimeligt at melde de pågældende arbejdsklar, til om det er o.k. at arbejde så hurtigt som nogle af udlændingene gør, om lønnen er rimelig, etc.

Andre mener, at det er godt, at udlændingene er her, fordi danskerne ikke gider tage jobbene, som de gjorde engang. Vi tager ikke parti, men overlader vurderingen til seerne.

Mange seere har reageret på, at en medvirkende takker nej til et fuldtidsjob, der vil give vedkommende 2.000 kr. mere end arbejdsmarkedsydelse. Og dette eksempel viser også, hvor bred debatten har været efter programmerne. Nogle fremfører, at lønnen, den medvirkende bliver tilbudt, er for lav, og at der er god grund til at den medvirkende vil bruge sin tid til at søge job inden for sin uddannelse. Andre hælder til, at han burde tage jobbet og komme væk fra de offentlige kasser, der er for generøse.

Bettina Post skriver på sin Facebook-profil, at det er tarveligt at sætte én af de medvirkende i program to til at arbejde i en salatmark kort før sæsonens udløb. Programmets formål var dog ikke få et udvalg af ledige i arbejde, men at netop at undersøge, hvad der sker, når 11 ledige overtager job, der ofte varetages af udlændinge – f.eks. sæsonarbejde i de danske marker. Kan og vil de ledige kan og vil tage disse job.

Tre medvirkende siger ja til en uges arbejde i salatmarken, og resultatet er, at én kan og vil tage jobbet, men får det ikke tilbudt hverken i den resterende eller kommende sæson, men får at vide, at hun kan søge igen. Én giver op undervejs, og én vælger slet ikke at møde op på jobbet. Og netop det synes jeg, viser nuancerne i vores eksperiment.

Når endnu en af de medvirkende vælger at takke nej til et job, der vil give hende mindre end dagpenge – og som foregår i et tempo, kun få kan følge – åbner det for en debat om, hvilke vilkår, lønninger og timetal, man skal acceptere, og hvilke man med god ret kan afvise.

Hvorfor har kun tre af de deltagende fem virksomheder, DTE, Nørreløkkegård og Contiga Tinglev, en overenskomst, spørger Bettina Post.

Faktum er, at der ikke er et lovkrav på at have en overenskomst, ligesom der ikke er fastsat en lovmæssig mindsteløn i Danmark. Det er sådan, det danske arbejdsmarked ser ud i dag.

At Specialised, som gør rent på Hotel Hillerød, efterfølgende har tegnet overenskomst, ligger uden for eksperimentets rammer.

Ifølge Helle Nielsen fremstiller DR de ledige i programmet som helt ude af trit med virkeligheden; som nogle, der ikke gider arbejde. Men hvem siger det?

En stor del af de medvirkende vil da gerne arbejde. To får sågar job. To andre ønsker at fortsætte efter eksperimentet, men må af forskellige grunde acceptere, at der ikke er job til dem. Én vælger at lade være at møde op på arbejdet, nogle må kaste håndklædet i ringen på grund af smerter. Ingen af de 11 historier er ens. Men tilsammen giver de et nuanceret og forskelligartet billede af de reelle udfordringer for arbejdsmarkedsparate arbejdsløse.

Efter udsendelserne er sendt, kan vi med fornøjelse se, at eksperimentet ”Den dag de fremmede forsvandt” har sat en væsentlig debat i gang. En debat om de regler og det system, vores 11 medvirkende lever i.

Debatten handler om Danmark på overførsel, om ret og pligt i et velfærdssamfund, og den debat hilser vi velkommen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.