Presset er på stenrige PSG før årets største håndboldweekend

Paris Saint-Germain har endnu ikke vundet Champions League. I weekenden har Mikkel Hansen og co. mulighed for at tage revanche, men presset er stort – også indefra.

Paris Saint-Germain (med Henrik Møllgaard i midten) i kamp mod Toulouse tidligere på sæsonen. Foto: Joachim Ladefoged

Mikkel Hansen gemte sit ansigt i et blåt håndklæde. Luc Abalo lukkede øjnene i fortvivlelse. Thierry Omeyer stirrede tomt ud i luften. Det samme gjorde Nikola Karabatic og Henrik Møllgaard.

Med otte sekunder tilbage af Champions League-finalen udlignede veteranen Daniel Narcisse ellers for Paris Saint-Germain (PSG). Men det var ikke nok. Sporten viste sig fra sin både ubarmhjertige og vidunderlige side, da HC Vardars Ivan Cupic i sidste sekund scorede sejrsmålet fra højre fløj. Makedonsk triumf. Fransk nedtur...

Læs også
Top job