De mest udbredte globale mærker

Fakta, der forklarer verden: Her er mærkerne, der når ud til flest mennesker verden over.

Især ét mærke dominerer det globale marked for tandpasta. Foto: Carolyn Kaster


Der er nogle varemærker, som man møder stort set uanset hvor i verden man befinder sig. Et eksempel er Coca-Cola, hvis rød-hvide logo pryder flasker, spisesteder og køleskabe lige fra New York over Lagos til Tokyo.

Ikke overraskende er Coca-Cola også et af de mærker, der når ud til flest forbrugere verden over. Ifølge en undersøgelse foretaget af Kantar Worldpanel valgte mere end 41 pct. af verdensbefolkningen i løbet af 2017 at købe et Coca-Cola-produkt.

På trods af dette må firmaet bag den populære læskedrik dog nøjes med en andenplads. Mærket Colgate, der er kendt for sine tandplejeprodukter, topper listen og nåede på verdensplan ud til mere end seks ud af ti husholdninger.

Der er optræder ikke nogen danske mærker blandt toppen. Listen domineres derimod af internationale storkoncerner og deres brands. Foruden The Coca-Cola Company og Colgate-Palmolive optræder eksempelvis Unilever (bl.a. Dove, Knorr, Lux) og Nestlé (bl.a. Maggi, Nestlé, Nescafé) med flere mærker.

Ikke desto mindre peger undersøgelsen på, at lokale mærker i løbet af de seneste år har generobret markedsandele.

Læs også